Nye varianter rykker målet for den forjættede flokimmunitet: Vaccine til børn gør formentlig ikke stor forskel

Med Delta-varianten skal over 80 procent være helt immune, siger ekspert.

I Danmark har vi lige nu vaccineret cirka 27 procent af befolkningen. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Skal børn mellem 12 og 15 år tage en for holdet og få en coronavaccine, når de formentlig får den tilbudt i efteråret?

Langt de fleste af dem risikerer ikke at blive syge, selv om de smittes, men skal vi som samfund komme i nærheden af flokimmunitet, hvor virus bør forsvinde af sig selv, er det nok nødvendigt.

For fremkomsten af de nye varianter af coronavirus, senest Delta-varianten med oprindelse i Indien, rykker hele tiden målet for, hvornår vi kan opnå flokimmunitet.

I øjeblikket er knap 27 procent af den danske befolkning færdigvaccineret.

Ifølge eksperter kunne vi med den originale coronavirus nøjes med, at 60 procent af befolkningen var immune, med den britiske variant blev det rykket til omkring 70-75 procent - og nu er vi over 80 procent med den meget smitsomme Delta-variant.

Tærsklen for flokimmunitet er en slags nedre grænse, som altså gælder, hvis vaccinerne er fuldstændig effektive i forhold til at forhindre at smitte videre, forklarer Bjarke Frost Nielsen, der er ph.d. i biokompleksitet og forsker i blandt andet flokimmunitet.

- Flokimmunitetstærsklen er den andel af befolkningen, der skal være immune for at forhindre smittespredning - hvis vaccinen ikke giver fuldstændig immunitet, vil andelen, som det er nødvendigt at vaccinere, være lidt højere end selve flokimmunitetstærsklen.

Nye varianter banker på

Derfor er det heller ikke sikkert, at det er nok, selv om vi også vaccinerer de 12 til 15-årige, lyder det fra Allan Randrup Thomsen, der er professor og virolog ved Københavns Universitet.

- Vi har svært ved at nå en passende høj flokimmunitet uden at inddrage den her aldersgruppe fra 12 til 15 år. Og det kan endda være svært med inddragelsen af dem. For vi skal hele tiden tænke i de baner, at der kommer endnu mere smitsomme varianter, siger Allan Randrup Thomsen.

På gårsdagens pressemøde lagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ikke skjul på, at hovedargumentet for at tilbyde de 12 til 15-årige en vaccine er bestræbelserne på at opnå flokimmunitet.

Den primære grund er altså ikke at forebygge sygdom hos børnene.

- Vi har brug for ekstra befolkningsimmunitet. Ved at tilbyde vaccination til børn kan vi få cirka fire procent ekstra befolkningsimmunitet.

- Det har vi brug for. Det er vores vurdering i forhold til at sikre, at vi stadig kan beholde epidemikontrollen ind i vintersæsonen, sagde Søren Brostrøm.

Første stik dækker dårligere

Briterne måtte for nylig udsætte deres længe ventede genåbning af samfundet, fordi Delta-varianten er skyld i en opblomstring af smitten, på trods af at mange allerede er vaccineret.

Ifølge Bjarke Frost Nielsen er en af årsagerne til briternes problemer, at de har gjort noget, vi overvejede herhjemme, nemlig at give den første dosis vaccine til mange mennesker og så vente med anden dosis.

- Vi ser, at både Pfizer og AstraZeneca dækker ret dårligt i forhold til Delta-varianten efter én dosis. Helt ned til 33 procent. Det er ikke specielt godt. Det var et noget andet billede med den originale variant, hvor første dosis dækkede betydeligt bedre. Det er blandt andet derfor, at briterne ikke står i så god en situation lige nu, siger forskeren.

Genåbningen af det britiske samfund er udskudt i flere uger på grund af Delta-varianten. (Foto: HENRY NICHOLLS © Ritzau Scanpix)

Hans bekymring lige nu går mest på de nye varianter og risikoen for, at de tropper op på et tidspunkt, hvor vi ikke har formået at vaccinere nok og holde sygdomme nede.

- Hyppigheden hvormed der opstår nye varianter er proportional med, hvor meget virus der er i omløb. Virus muterer bare fra tid til anden. Hvis vi får et lavt, men håndterbart niveau af smitte i samfundet, vil det stadig øge risikoen for, at der opstår noget ubehageligt, siger Bjarke Frost Nielsen.

Vacciner skal udbredes

En anden god grund til at opnå flokimmunitet så hurtigt som muligt er, at nogle af dem, der først blev vaccineret, risikerer at miste store dele af deres immunitet, bemærker Allan Randrup Thomsen.

- Jo længere vi kommer væk fra dette forår, desto større er risikoen for, at nogle af dem, der blev først vaccineret, har svindende immunitet. For vi ved stadig ikke, hvor lang tid immuniteten varer, og der er formodentlig nogle af de gamle, der har et relativt dårligt immunforsvar, hvor immuniteten kan frygtes at falde hurtigere, siger han:

- Så kommer vi i en situation, hvor vi meget gerne vil have en form for livrem- og seleprincip, hvor vi ikke alene har vaccineret de sårbare, men også sørger for at virus får så svært som muligt ved at nå frem til de sårbare. Det er det, flokimmuniteten gør, siger professoren.

I forsøget på at holde de nye varianter væk fra vores himmelstrøg er det dog slet ikke nok kun at fokusere på os selv, påpeger Bjarke Frost Nielsen.

- Det her understreger også, hvor vigtigt det er at få udbredt vaccinerne på verdensplan. Vi risikerer, at der kan opstå sig ’udviklingslaboratorier’ for nye varianter rundt omkring, som så kan sprede sig til resten af verden, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk