Når man i dag kigger ud på det blikstille vand øst for Sjælland, så er det ikke til at se, at skibe er forlist, eller at drabelige søslag er blevet udkæmpet med glammende kanonsalver.

Det har ikke desto mindre været tilfældet i mange århundreder, hvor Danmark har været en af de fremmeste søfartsnationer, og Øresund har været en hyppigt brugt handelsrute.

De næste fire måneder vil delene fra to ældgamle skibsvrag nænsomt blive hævet fra det dybe blå, og i dag landede de første stykker vragtømmer ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Skibsvragene blev opdaget i forbindelse med anlægsarbejdet til den kunstige halvø Lynetteholm. Det ene vrag stammer fra 1300-tallet, mens det andet formodes at stamme fra omkring 1800-tallet. Begge er blevet døbt 'Svælget' efter farvandet, de er fundet i.

Holdet bag udgravningen - som det altså hedder til trods for de våde omgivelser - håber på, at vragene kan give en bedre forståelse af Københavns historie som havneby.

- Hvis man kan plukke enkelte begivenheder ud fra historien, så kan det være med til at føre vores virkelighed og historien meget tættere på hinanden, siger Morten Johansen, der er museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet og teamleder for udgravningen af skibene.

Det første skib, der skal skilles ad og løftes op, er det nyeste.

- Det er jo ikke sådan, at hele skibet står på bunden, som vi ser i Anders And, siger Morten Johansen.

- Det er skelettet af vraget. Der står nogle spanter op fra havbunden, som viser nogenlunde, hvordan skibet har set ud, men overbygningen findes ikke.

Et sjældent syn

Normalt vil man gerne lade skibsvragene ligge, som man finder dem på bunden, fordi det er det, som Unesco - altså FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur - anbefaler.

Et af argumenterne er, at man i fremtiden kan have bedre muligheder for at bevare vragene, end man har i dag.

Men når disse to forliste skibe så alligevel skal rykkes på, så skyldes det, at der skal graves en dybere sejlrende, hvor de ligger, så større skibe kan sejle deri på grund af Lynetteholm-projektet.

Og i dag landede de første stykker af vraget på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, som det kan ses i videoen nedenfor. Her skal det for nu holdes fugtigt i vand og undersøges af marinarkæologer:

Det er yderst sjældent, at skibsvrag i dansk farvand bliver udgravet.

Faktisk sker det kun en eller to gange hvert tyvende år. For Morten Johansen er det kun sket én gang tidligere i hans 20-år-lange karriere, og aldrig to skibe lige efter hinanden.

Det er desuden en ret besværlig proces. Først skal der tages tusindvis af billeder, der kan være med til at forme en 3d-model, og så skal skibet nænsomt splittes ad.

- Vi er nødt til at skille det ad for at få det op. Det vil simpelthen sige, at vi tager hvert eneste stykke tømmer og piller dem fra hinanden.

- Vi tager det op stykke for stykke, som da det blev bygget. Bare omvendt.

Holdet bag forventer først at have færdiggjort arbejdet om fire måneder.

Skibene er lastet med sten og ejendele

Som så meget andet i havets dyb er de to skibsvrag også ganske uberørte og fyldt med hemmeligheder.

Faktisk vidste man slet ikke, at skibene lå der, før Lynetteholm-projektet kom ind i billedet.

Morten Johansen, der er med til at lede projektet, erkender, at man endnu ikke ved ret meget om dem, og hvorfor de er endt på havets bund, men der er dog alligevel nogle ting, der er værd at bemærke.

- Det nyeste af skibene ser ud, som om det er et middelstørrelse fragtskib. Vi kan se, at det har sejlet med mursten, for der ligger en masse af lasten tilbage på bunden.

Mens fragtskibet endnu ikke er blevet endeligt dateret, så kan Morten Johansen være mere konkret med det ældre af vragene. Det stammer nemlig fra 1329, som de har kunnet bestemme ud fra en åreringsdatering.

- Så er vi jo nede i middelalderen, og det ser ud, som om der også kan være personlige ting, siger han, men understreger, at de kun har været nede ved det ældste vrag kortvarigt.

- Ved det korte dyk fandt vi personlige genstande fra mandskabet. En kam og et stykke af en metalgryde, som vi fandt på et meget lille område, som vi kiggede på.

Han peger på, at det ældre vrag ellers ser ud til at være helt fladt, hvor man ved det nyere kan se spanterne - det tømmer, der udgør skibets skelet.