Nyt dansk studie: Lyntest er bedre end først antaget

Lyntest har en følsomhed på 70 procent og er dermed mere sikker end, hvad Statens Serum Institut tidligere har meldt ud, viser dansk undersøgelse.

Næsten 5000 danskere blev mellem jul og nytår testet med både PCR-test og lyntest. (ARKIVFOTO) (Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix)

En PCR-test med en vatpind i munden og svar på mindst et døgn er stadig mere sikker end en lyntest med en vatpind i næsen og svar på 15 minutter.

Men lyntesten er mere sikker end, hvad myndighederne tidligere meldt ud.

Det viser en undersøgelse fra Rigshospitalet og Statens Serum Institut (SSI).

- PCR-testen er den bedste test, men vores undersøgelse viser, at hurtigtesten har vist sig at være et godt supplement, og også bedre end vi havde regnet med, siger professor på Rigshospitalet Christian von Buchwald, som har været leder af undersøgelsen.

Resultaterne er netop offentliggjort som 'pre-print' og er dermed stadig under peer-review, hvor uvildige forskere gennemgår studiet. Derfor er det væsentligt at tage forbehold for resultaterne og deres validitet.

Både undersøgt i næse og mund

Næsten 5000 danskere blev mellem jul og nytår på samme tid testet med PCR-testen og lyntesten for at holde de to test direkte op mod hinanden.

Undersøgelsen konkluderer, at når PCR-testen finder 100 borgere med corona, finder lyntesten de 70 borgere. Dermed er det mere end de 56 procent, som Statens Serum Institut tidligere har vurderet.

Samtidig viser undersøgelsen, at lyntesten er mere pålidelig hvis man har symptomer, end hvis man ikke har symptomer.

Det giver samlet set en klar fordel med lyntest som en del af teststrategien, siger Christian von Buchwald.

- Fordelen for borgerne er, at de får besked med det samme. Det vil sige, at hvis man er testet positiv for corona, kan man gå i isolation med det samme og smitteopsporingen sættes i gang med det samme, siger han.

Siden sommer har danskerne haft mulighed for at købe sig til lyntest via private udbydere som eksempelvis Falck, men da smitten begyndte at stige i november blev lyntest flere steder bragt på banen som en vigtig del af den offentlige test-strategi. Men blandt andet Henrik Ullum, nu direktør på Statens Serum Institut, var ikke fortaler for hurtigtest.

- Man får svaret hurtigt, men danskerne skal være opmærksomme på, at testene er mindre følsomme end de PCR-test, man bruger i det offentlige testsystem. Derfor risikerer man at få et negativt svar, selv om personen reelt er smittet, sagde Henrik Ullum 2. november som professor på Rigshospitalet til dr.dk.

Ekspertgruppe undsagde lyntest

Det var en ekspertgruppe under Statens Serum Institut, der netop 2. november i et notat om lyntest skrev, at følsomheden af lyntest gennemsnitlig lå på 56 procent, og at lyntesten ikke kunne bruges til national screening. Testen kunne udelukkende bruges til eksempelvis arbejdspladser, i lufthavne eller fodboldkampe, hvor et hurtigt svar var afgørende, og hvor man ikke kunne vente et døgn på svar fra en PCR-test.

Og på skuldrene af ekspertgruppens anbefalinger frarådede Sundhedsstyrelsen den 13. november direkte lyntest, fordi testene kun giver korrekt svar i omkring 50 procent af tilfældene.

- Derfor fraråder vi, at man bruger dem, hvis man har symptomer eller hvis man har været i kontakt med en, der er smittet. Grunden til, at vi fraråder dem, er, man risikerer at være i den tro, at man ikke er smittet, og når man så går i skole, på arbejde eller i supermarkedet, så risikerer man at smitte andre. Det kan få meget store konsekvenser for smittespredningen i samfundet og for vores kontrol med epidemien, sagde vicedirektør Helene Probst.

Den klare udmelding kom selv om WHO’s generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus over en måned tidligere - 28. september - sagde, at lyntest af høj kvalitet er nøglen til “hurtigt at opspore smittede, isolere kontakter og bryde smittekæderne” og at lyntest er et “vigtigt værktøj for regeringer i bestræbelserne på at genåbne økonomier og i sidste ende redde liv”.

Sundhedsminister indførte lyntest

Efter pres fra flere politikere og eksperter - og et hastigt stigende smittetal med lange testkøer til følge - indførte regeringen 10. december gratis lyntest i det offentlige og fordoblede øjeblikkeligt testkapaciteten fra 50.000 til 100.000 daglige test.

- Hurtigtesten kan ikke erstatte de mere sikre PCR-test, men de er et rigtig godt supplement i denne tid, og vi ser allerede, at vi opdager flere smittede med den øgede testkapacitet, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelse.

Hurtigttest til genåbning

Selv om studiet får ikke Sundhedsstyrrelsen til at ændre på, hvordan lyntest skal bruges i teststrategien lige, kan det formentlig bruges, når samfundet på et tidspunkt skakl åbnes op, siger Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

- Lyntest har et stort potientale, når vi skal genåbne eksempelvis uddannelsesinstitutioner. Smitten har typisk været udbredt blandt de unge og derfor vil det give mening at bruge lyntest, når skoler og andre uddannelsesinstitioner skal åbne igen, siger Helene Probst.

Sundhedsstyrelsen fastholder satdig brugen af PCR-test som den primære test og vil fortsat bruge bruge lyntest, når det handler om særlige tilfælde.

- Lyntest giver mening i epedimikontrollen og er god til screening, når det handler af eksempelvis folk, der arbejder med sårbare eller i områder, hvor der er meget smitte, siegr Helen Probst.

Artikel er opdateret med svar fra Sundhedstyrelsen.

Det fremgik tidligere af artiklen, at man kan være 99 procent sikker, hvis man får et negativt resultat i en hurtigtest. Det afsnit er nu fjernet på grund af forståelsesmæssige problemer.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter