Nyt forslag skærer psykisk syge unges kontanthjælp med 5000 kroner månedligt: Danyella frygter, ikke at kunne betale sin medicin

Psykisk syge unge bliver ikke arbejdsdygtige af at få færre penge, lyder kritikken af Ydelseskommissionens forslag.

"Min største drøm er at få en uddannelse. Der er ikke noget, jeg hellere vil end at yde noget for samfundet," siger 18-årige Danyella Grath

- Hende der slår dig ihjel.

Stemmen i hovedet blandede sig med de øvrige kunders, da 18-årige Danyella Grath sad ved kassen i Føtex i Ikast og scannede varer.

Danyella Grath er skizofren og hører konstant en mande- og en kvindestemme i sit indre, der kommenterer på, hvad hun selv og andre gør. Stemmerne kan opfordre til negative ting – de værste er, når de opfordrer hende til at gøre skade på sig selv eller andre.

- Jeg bruger enormt mange kræfter på at skille min virkelighed fra det, der faktisk sker.

Hør Danyella Grath fortælle, hvordan hendes sygdom påvirker hende.

Af samme grund sidder hun ikke længere ved kassen i Føtex eller har et job i det hele taget. Gennem sit ungdomsliv har Danyella Grath haft flere forskellige jobs, men har måttet stoppe igen på grund af sin sygdom og de stemmer, der følger med. Hun har også læst fuldtid på sosu-uddannelsen, hvor hun færdiggjorde første grundforløb, men måtte stoppe på grund af sin sygdom.

Siden januar har hun været på kontanthjælp med et forhøjet tillæg.

Hvis Ydelseskommissionens anbefalinger bliver vedtaget, ryger hun ned på den såkaldte grundsats, som med 7.600 kroner svarer nogenlunde til SU. Det betyder, at hun vil miste 4.098 kroner om måneden.

- Det vil betyde, at jeg ikke længere har råd til min medicin. Og det vil højst sandsynligt betyde, at jeg vil få flere psykoser og blive mere indlagt.

Ekspert: 'De har ikke en jordisk chance for at leve op til det'

Overskuelighed var på tapetet, da den såkaldte Ydelseskommission mandag præsenterede sit bud på fremtidens kontanthjælpssystem, som nu skal diskuteres politisk.

Fremover skal det være sådan, at der kun er to satser i kontanthjælpssystemet – en grundsats og en forhøjet sats, der udløses af en slags pointsystem, hvor man får en højere sats, hvis man enten er under uddannelse eller i arbejde.

Det betyder blandt andet, at der er lagt op til at fjerne kontanthjælpsloftet, 225 timers-reglen og særlige satser for unge med psykiske lidelser.

Men de nye anbefalingers økonomiske gulerod - eller pisk - for at komme i arbejde eller få en uddannelse rammer skævt, når det kommer til psykisk syge. Det mener Vibeke Bliksted, der er lektor og specialpsykologi i psykiatri.

- Når man er psykisk syg, bliver man ikke mere klar af at blive presset. Det handler ikke om folk, der ikke vil. Det handler om folk, der ikke kan. Og det kan de ikke, fordi de er syge, siger hun og tilføjer:

- Det rammer svage mennesker, som ikke har en jordisk chance for at leve op til de krav.

SIND: 'De bliver både fattigere og mere syge'

Hos patientforeningen Bedre Psykiatri er generalsekretær Jane Alrø Sørensen 'meget bekymret'.

- Man river en væsentlig del af eksistensgrundlaget væk under en alvorlig udsat gruppe. Der er ingen i den her målgruppe, der bliver mere arbejdsparate eller mere raske af, at man fjerner så stor en del af deres indkomst.

En bekymring, som landsforeningen SIND deler:

- Det efterlader den her gruppe af mennesker i en situation, hvor de ikke har en ordentlig økonomi til at leve et rimeligt liv. Nogle vil være nødt til at flytte. Nogle vil ikke have råd til at betale deres medicin, siger formand Knud Kristensen og tilføjer:

- Alt det medfører jo en enorm stress, som er med til at forværre deres psykiske sygdom. Så de bliver både fattigere og mere syge.

Danyella Grath bor sammen med sin kæreste, og de har fællesøkonomi. Til sammen har de to omkring 3.000 kroner om måneden tilbage til uforudsete udgifter og lignende, når alt andet er betalt.

Der er mennesker – blandt andet studerende på SU – der synes, at 3.000 kroner til overs om måneden er mange penge. Kan du ikke godt få det til at løbe rundt for mindre?

- Hvis jeg har min kæreste, så jo. Uden ham ville det ikke kunne løbe rundt, og han er jo ikke en garanti.

Hvis det ville være en stressfaktor at miste de penge, kunne du så ikke starte på en uddannelse eller få et arbejde?

- Det har jeg prøvet. Jeg har bare ikke kunnet. Min største drøm er at få en uddannelse. Der er ikke noget, jeg hellere vil end at yde noget for samfundet. Men jeg tror også, man skal være klar til det.

Hvad skal der til for, at du bliver klar?

- Lige nu er det at få noget stabilitet og få styr på min sygdom. Sådan at jeg forhåbentlig på et tidspunkt kan få en uddannelse og komme videre. Jeg synes heller ikke, det er fedt at være på kontanthjælp.

Hør Danyella Grath fortælle, hvad hendes bekymringer er, hvis anbefalingerne gennemføres.

Netop stabilitet er alfa og omega, når man har en psykisk lidelse, siger lektor og specialpsykologi i psykiatri Vibeke Bliksted.

- Når man for eksempel har en skizofrenidiagnose, er man ekstra sårbar for at kunne blive stresset. Jo mere stresset man er, jo større er risikoen for, at man får en psykose.

Hun understreger, at det at have en psykisk diagnose ikke er ensbetydende med, at man ikke på et tidspunkt kan tage en uddannelse eller komme i arbejde.

- I dag kan vi gøre rigtig meget for at hjælpe folk – også udover at medicinere. Men det kræver tid. Og det kræver ro. Også økonomisk ro. Det siger sig selv, at det er en stressfaktor, når man får næsten halveret sin indkomst. Det er jo ikke sådan, at man får en lavere husleje eller rabat på fødevarer, fordi man har en psykisk diagnose.

Bedre Psykiatri: De skal ikke være på kontanthjælp

I Ydelseskommissionens rapport er der lagt op til mulighed for ”supplerende hjælp i ekstraordinære situationer’. Efter en konkret vurdering vil kommunerne kunne tildele en hjælp i ’ekstraordinære tilfælde’. Der er tale om en økonomisk håndsrækning, der maksimalt må udbetales i et år.

Men et års økonomisk hjælp er ikke vejen frem for at hjælpe psykisk syge unge til at få en velfungerende hverdag, mener Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

- Kun at kunne se et år frem kan forstyrre deres hverdag. Jeg kan frygte, at den her gruppe af unge vil vi få sværere ved at hjælpe ud af systemet, og derved er der en risiko for, at de bliver langvarige kontanthjælpsmodtagere og en økonomisk belastning på den lange bane.

Ifølge formanden for SIND hører de unge slet ikke hjemme i kontanthjælpssystemet. Han har dog svært ved at se, hvor de så skal placeres.

- I 2013 fik vi en førtidspensionsreform, som gør, at det er stort set umuligt, hvis man er under 40 år. De mennesker, der er omfattet af den ydelse, vi snakker om, vil umuligt kunne få sig en førtidspension, siger Knud Kristensen.

Spørger man Jane Alrø Sørensen, skal man gøre sig umage for at finde den rette placering til psykisk sårbare unge.

- De hører grundlæggende ikke til i kontanthjælpssystemet. Udfordringen er, at man ikke har et passende sted til dem.

Hun peger på, at der ude i kommunerne mangler en beskæftigelsesindsats målrettet unge mennesker. Et bud på en god model er ifølge generalsekretæren de såkaldte IPS-forløb, der allerede findes i nogle kommuner.

De forløb er individuelt tilrettelagt til den unge, hvor man blandt andet tænker den unges kompetencer og håb for fremtiden ind. Hun ser også gerne flere indsatser, der kan hjælpe unge til at tage en ungdomsuddannelse.

- Vi kan se, det virker. De unge kommer i arbejde. Det er de initiativer, der skal til for at hjælpe de her mennesker ud af kontanthjælpssystemet.

Hør Danyella Grath fortælle om sine håb for fremtiden.

DR Nyheder har kontaktet beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og spurgt, hvad han mener om, at psykisk syge står til næsten en halvering af deres ydelse, og om han mener, psykisk syge hører hjemme i kontanthjælpssystemet. Ministeren ønsker ikke at stille op til interview med DR Nyheder, men sender via sin presseafdeling følgende svar i en mail:

- Ydelseskommissionen har gentænkt hele kontanthjælpssystemet. Det indebærer en række forenklinger og grundlæggende ændringer, som gør det svært at sammenligne med gældende regler ved blot at fokusere på satserne. Der er forskellige grupper, som vi skal have fokus på, og vi skal finde de rette balancer, ligesom der skal være en økonomisk gevinst ved at arbejde.

Artiklen er opdateret den 3. juni kl. 16.16. Præsicering: Det fremgik tidligere, at Danyella Grath sad ved kassen i Føtex i Randers. Det var retteligt i Ikast. Det fremgik tidligere, at Danyella Grath droppede ud af sosu-skolen. Det er nu rettet til, at hun har færdiggjort grundforløb et, men måtte stoppe på grund af sin sygdom.

Artiklen er rettet den 4. juni kl. 13.46: Det fremgik tidligere, at Danyella ville få 6.600 kroner på den anbefalede nye grundsats. Det er retteligt 7.600 kroner. 6.600 kroner er grundsatsen per person i par hvor begge er på kontanthjælp. Af samme årsag er faktaboksen rettet.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk