Nyt håb om bedre transplantationer

Ny teknik giver håb om bedre kvalitet af nyretransplantationer, så nyrerne holder længere.

Ny teknik giver håb om bedre kvalitet af nyretransplantationer, så nyrerne holder længere. (Foto: Colourbox)

Danske dyrestudier viser, at en simpel og billig teknik, der skaber kortvarig iltmangel i et ben, øger chancerne for en vellykket nyretransplantation. Forskerne håber, at metoden kan få transplanterede nyrer i mennesker til at virke bedre og i længere tid.

Forskerne har for første gang bevist, at såkaldt iskæmisk konditionering, som medfører, at der kortvarigt med en blodtryksmanchet lukkes for blodtilførslen til for eksempel et ben i forbindelse med en nyretransplantation, kan give bedre nyrefunktion hos grise.

Det kan blive et stort skridt for danske nyrepatienter. Hver fjerde nyretransplanterede patient har problemer med at få nyren i gang efter operationen, og de kommer derfor i dialyse, som er belastende og livsforkortende.

- Den første tid efter en transplantation er meget kritisk. Kommer nyren ikke hurtigt i gang øges risikoen for afstødning eller forkorter nyrens levetid, siger Nicoline Valentina Krogstrup, der er ph.d.-studerende på Aarhus Universitet og læge ved Aarhus Universitetshospital.

- Vi håber, at denne metode kan være med til at give nyren en bedre start. Lykkes det, kan flere patienter slippe for dialyse efter transplantationen, og de transplanterede nyrer fungerer længere.

Kan få positiv effekt på ventelisten

En transplanteret nyre fungerer sjældent lige så længe, som patienten har brug for den. Efter fem år fungerer hver femte transplanterede nyre ikke længere, og tallet stiger med tiden. Resultatet kan derfor også få indflydelse på behovet for donorer, som der er for få af.

- I et større perspektiv vil det kunne lette presset på ventelisten af patienter, der venter på en ny nyre, hvis vi kan få de transplanterede nyrer til at fungere bedre og længere, siger Nicoline Valentina Krogstrup.

Hun og hendes kolleger er nu i gang med kliniske studier på Aarhus Universitetshospital med deltagelse af 200 patienter, som forskerne følger i op til et år efter operationen.

/ritzau/

Facebook
Twitter