Nyt it-våben: Kommunerne opruster i kampen mod socialt bedrageri

Over 3.800 personer er indtil videre blevet undersøgt, og tallet stiger i takt med at systemet bliver forbedret.

I systemet kan kontrolgrupperne mod socialt bedrageri indtil videre hente oplysninger om borgere, der får kontanthjælp, sygedagpenge og økonomisk friplads. Screenshot fra systemet. (© DR Nyheder)

"Vi skriver til dig, fordi du modtager kontanthjælp og fordi, vi har modtaget oplysninger om, at du er gift men ikke har samme adresse som din ægtefælle"

Linjerne strammer fra et brev fra Horsens Kommune.

Det er et af de 3.814 breve, som kommunerne siden november sidste år har sendt ud til de borgere, der er kommet i sigtekornet i kampen mod socialt bedrageri.

Oplysningerne i brevet om bopæl og civilstatus er hentet i et nyt system med navnet 'Den Fælles Dataenhed'.

Heri bliver personlige informationer fra myndigheder og offentlige registre samlet og matchet op mod hinanden - såkaldt registersamkøring.

Systemet danner en liste over borgere, som modtager offentlige ydelser, men som muligvis ikke har ret til at modtage den.

Optræder du på listen, bliver du orienteret i et brev fra kommunen.

Udtaget til kontrol

På baggrund af listen vurderer en sagsbehandler i kommunen, om der er grundlag for at undersøge sagen nærmere, og herefter forløber sagsbehandlingen på samme måde, som den gjorde, før systemet blev indført for et halvt år siden.

  • (© DR Nyheder)
  • (© DR Nyheder)
1 / 2

Eksempler på to breve fra kontrolgruppen i Horsens Kommune. I alle brevene bliver der i en faktaboks forklaret, hvad det vil sige at blive registersamkørt.

I Horsens Kommune lyder meldingen i brevet blandt andet sådan her, hvis der bliver oprettet en kontrolsag:

"For at vi kan vurdere, om oplysningerne har betydning for din ret til at modtage kontanthjælp uden hensyntagen til reglerne om gensidig forsørgelsespligt mellem ægtefæller, bedes du kontakte Kontrolgruppen og komme med dine bemærkninger".

64 sager har givet gevinst

(© DR Nyheder)

Indtil videre har landets kommunale kontrolgrupper valgt at undersøge cirka 22 procent af borgerne på listerne yderligere og indledt en kontrolsag.

Blandt dem har det i 64 tilfælde vist sig, at personen fejlagtigt har modtaget en offentlig ydelse, som derfor er blevet stoppet, nedsat eller krævet tilbagebetalt - 332 sager venter stadig på at blive færdigbehandlet.

Det viser en evaluering af systemet fra Udbetaling Danmark, som DR Nyheder har fået indblik i.

Evalueringen afslører, at der i gennemsnit er hentet 73.400 kroner i hver af de 64 sager, og at der er tilbageført 4,7 millioner kroner til kommunekasserne.

"Det er så ærgerligt at betale penge tilbage"

Kontorchef i KL, Pia Færch (t.h), forklarer DR Nyheder om baggrunden og målsætningerne for det nye system. (© DR Nyheder)

I Kommunernes Landsforening (KL), der er med i udviklingen af systemet, er man tilfreds med resultaterne.

- Provenuet på det første halve år er okay, og vores forventning er, at det stiger, efterhånden som man kommer til at afgøre flere sager, siger Pia Færch, kontorchef i KL's afdeling for digitalisering og borgerservice.

- Men vi er stadig i gang med at øve os i at bruge systemet og arbejder hele tiden på at forbedre det.

Pia Færch forklarer, at kommunerne vil blive endnu bedre til at føre kontrol, men at det er svært at opgøre, hvor stort et beløb der bliver snydt for eller fejludbetalt.

Derfor er der heller ikke sat konkrette mål for den økonomiske gevinst ved systemet.

Ifølge Pia Færch er systemet primært et værktøj til forebygge.

- Vi vil gerne forhindre, at borgerne får udbetalt penge, de ikke er berettiget til, og som de derfor skal betale tilbage, siger hun.

- Det er så ærgerligt at betale penge tilbage for alle parter.

Facebook
Twitter