Nyt kvindeligt offer for sexmisbrug

Endnu et offer har mandag formiddag henvendt sig til den katolske kirke med anklager om sexmisbrug.

Endnu et offer har mandag formiddag henvendt sig til den katolske kirke med anklager om sexmisbrug. (Foto: DR © DR)

Endnu et offer har mandag formiddag henvendt sig til den katolske kirke med anklager om sexmisbrug.

Det drejer sig om en kvinde, der siger, at hun har været udsat for befamlinger af en præst, da hun var barn. Overgrebene er foregået på en katolsk skole.

Det har ikke været muligt at få at vide, hvornår overgrebene har fundet sted, men præsten er afdød.

- Det bringer det samlede antal af sager om seksuelle overgreb i den danske katolske kirke op på en 19-20 stykker, siger Niels Engelbrecht, der er den katolske kirkes talsmand.

Uvildig undersøgelse

Han fortæller desuden, at alle sagerne om seksuelle overgreb, som den katolske kirke er bekendt med, vil blive overdraget til politiet i løbet af dagen i dag eller i morgen.

Den nye henvendelse kommer på samme tid, som den katolske kirke sidder i møde med Advokatrådet om, hvordan den uvildige advokatundersøgelse skal foregå.

Facebook
Twitter