For mange er det en lykkelig tid, når to bliver tre. Graviditeten er forbi, og et barn er kommet til verden. Nu går det nye og spændende liv som forældre for alvor i gang.

Men for andre kan det være en tid fyldt med konflikter, skænderier og i værste fald vold. For tiden omkring graviditeten er en sårbar periode, hvor voksende stridigheder i den nye familie kan give langvarige konsekvenser for barnets trivsel og udvikling.

Men et nyt projekt fra Mary Fonden skal nu klæde landets sundhedsplejersker bedre på til at kunne spotte dysfunktionelle mønstre i familier, hvor et barn netop er kommet til. Det fortæller direktør Helle Østergaard til Ritzau.

- Vi har sat indsatsen i gang, fordi vi ønsker at bidrage til, at færre bliver udsat for partnervold, og at der er færre børn, der skal vokse op i et hjem med vold, siger hun.

Her er sundhedsplejerskerne en vigtig brik, hvis partnervold hos småbørnsfamilier skal opdages. De har nemlig en unik adgang til familierne, fordi det er dem, der besøger forældrene kort efter barnets fødsel.

Sundhedsplejersker skal screene familien

Det nye projekt er et samarbejde mellem Mary Fonden, Ole Kirk’s Fond, Dialog mod Vold samt Albertslund-, Glostrup-, Helsingør-, Hvidovre- og Høje-Taastrup Kommune.

Sundhedsplejerskerne skal undervises i at opdage særlige kendtegn, og i hvordan de skal spørge ind til den vold, der muligvis sker i familien.

- De skal foretage en slags screening, når de kommer på besøg hos de familier, der lige har fået et barn, siger Helle Østergaard.

Marika Jensen er ledende sundhedsplejerske i Glostrup Kommune. Hun ser frem til en bedre måde at håndtere de konflikter, som sundhedsplejerskerne af og til fornemmer, når de er på familiebesøg.

Hun fortæller, at det i nogle familier kan skabe store udfordringer, når man er blevet forældre, og at det kan være svært for mange at finde de gode løsninger.

- Fordi man er frustreret, så kan man komme til at ty til nogle handlinger, som måske ikke er særlig hensigtsmæssige. Det er den dialog og den refleksion, som vi som sundhedsplejersker gerne vil have sammen med forældrene, siger Marika Jensen.

Lisbeth Johanning er sundhedsplejerske i Albertslund Kommune og en af dem, der skal være en del af det nye projekt.

Hun har 22 års erfaring i faget og har tidligere stået til familiebesøg, hvor hun har kunnet fornemme, at noget var galt. Derfor glæder hun sig til at få flere værktøjer, der skal gøre det nemmere at gå i dialog med familierne.

- Jeg er tidligere gået fra familier, hvor jeg har kunnet se, at nogen ikke havde det godt. Det kan være mor og far, men det kan også være barnet, der reagerer med uro, gråd eller spiseproblemer, fortæller hun.

Volden skal stoppes fra start

Det er vigtigt at opsnappe partnervolden hurtigt. På den måde kan man modvirke, at volden fortsætter og dermed sikre bedre vilkår for både mor, far og barn.

Det fortæller Jesper Rønn-Simonsen, der er direktør i Dialog mod Vold.

- Hvis man kan stoppe det fra starten, så kan man stoppe en lang række af de frygtelige afledte konsekvenser, som partnervolden får for barnet. 71 procent af de voldsudøvere, vi har i behandling, er selv vokset op i familier med vold, siger han.

På Christiansborg er den nye ligestillingminister, Marie Bjerre (V), også begejstret for projektet, der tidligt skal sætte fokus på vold i familien.

- Den tidligere regering foreslog en handlingsplan målrettet partnervold og -drab, som vi skal forhandle meget snart. Her er tidlig opsporing af vold i forbindelse med graviditet og fødsel en vigtig del, siger hun.