Nyt råd vil hjælpe politikerne med at prioritere i sundhedsvæsenet: 'Det handler ikke om, at der er sygdomme, vi ikke skal behandle'

Sundhedssektorens Prioriteringsråd håber, at man kan opkvalificere den politiske debat om sundhedsvæsenet.

Der er behov for prioriteringer i sundhedsvæsenet, for arbejdsstyrken matcher ikke opgaverne. (Foto: © søren bidstrup, Ritzau Scanpix)

Der må prioriteres mellem opgaverne i sundhedsvæsenet, mener Sundhedssektorens Prioriteringsråd, som er et nystiftet initiativ fra Lægeforeningen.

Og debatten om prioriteringerne i sundhedsvæsenet vil rådet være katalysator for.

Sundhedssektorens Prioriteringsråd er sammensat af 20 repræsentanter for patienter, erhvervsliv, fagbevægelse, ngo’er, kommuner og regioner.

Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, fortæller, at rådets primære opgave bliver at komme med anbefalinger til politikerne.

- Vi synes fra Lægeforeningens side, at der er behov for at få igangsat en debat om prioritering i sundhedsvæsenet forstået på den led, at der er utroligt mange opgaver, sundhedsvæsenet skal løse nu og i årene, der kommer, men vi mangler altså en arbejdsstyrke, der matcher.

- Så er vi nødt til at træde sammen og drøfte, hvordan vi kan prioritere og nå omkring opgaverne på en god måde, samtidig med at vi faktisk ikke har helt så meget personale, som vi kunne ønske os, siger hun.

Altså skal rådet med andre ord diskutere, hvordan sundhedsvæsenet skal skrues sammen i fremtiden, så opgaverne stadig kan udføres, selvom arbejdsstyrken er begrænset.

- Det handler ikke om, at der sygdomme, vi ikke skal behandle, eller medicin vi ikke skal tage i brug.

- Det er helt overordnede betragtninger på, hvordan vi egentlig skal komme omkring at skrue opgavevaretagelsen sammen, hvis vi skal kunne nå alt det, som nogen forventer, og måske også få drøftelser om, hvordan vi måske får forventningsafstemt med befolkningen, hvad der kan lade sig gøre, siger Camilla Rathcke.

Det kunne eksempelvis være differentieret behandling, nye behandlingsmetoder i hjemmene, ny teknologi til at frigøre arbejdskraft, behandlingstilbud og om der er ting, der skal gøres anderledes, som kunne være på dagsordenen ved rådets møder.

Det er et velkendt problem, som også var et stort emne i den nyligt overståede valgkamp, at sygeplejerske på de danske hospitaler mangler kolleger. (Foto: © NIELS AHLMANN OLESEN, Ritzau Scanpix)

Rådet tager ansvaret på sig

Der er behov for, at der prioriteres anderledes i sundhedsvæsenet, fortæller DR's sundhedsanalytiker, Anders Heissel.

- Hvis vi kigger helt kynisk på tallene, så vil der i de kommende år være større og større afstand mellem, hvad sundhedsvæsenet kan tilbyde, og hvor mange danskere der har reel brug for hjælp. Antallet af ældre stiger jo markant, og der er fortsat stor mangel på ansatte, siger han.

En fremskrivning af befolkningstallet fra Danmarks Statistik viser, at der frem mod 2030 vil komme 60 procent flere ældre på 80 år og opefter.

Selvom politikerne i Folketinget forsøger at komme problemerne i det danske sundhedsvæsen til livs, så er Sundhedssektorens Prioriteringsråd ifølge Anders Heissel et forsøg på at råbe op og få gennemført større ændringer.

- I virkeligheden burde det være politikerne, der tager diskussion om, hvad der skal laves og ikke laves i sundhedsvæsenet.

- Ulempen ved det her råd er, at det ikke er født af politikerne selv, Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Men omvendt kan det måske blive fordelen, at det er fri for de politiske bånd og komme med indspark til ændringer til noget, som i sidste ende kan blive meget konkret for danskerne, siger Anders Heissel.

Det er ikke for at skyde politikerne i skoene, at der ikke er gjort noget. Det er derimod for at vise ansvar for, at man gerne vil prøve at danne et kvalificeret afsæt for en politisk drøftelse, at Sundhedssektorens Prioriteringsråd kommer til verden, fortæller Camilla Rathcke.

- Det er rigtig svært for politikere at prioritere ind i vores sundhedsvæsen, og i virkeligheden er det måske også lidt urimeligt at bede dem om det, uden at nogle af os, der er tættere på og kender sundhedsvæsenets rammer og indhold, er med til at kvalificere det, politikerne så skal gøre.

- Det er det ansvar, vi tager på os nu. Vi vil meget gerne være med til at kvalificere den her debat, så politikerne har et bedre ståsted for en nødvendig drøftelse af prioritering, siger Camilla Rathcke.

Rådet mødes første gang i januar, og skal derefter mødes yderligere tre gange i løbet af 2023.

- Jeg har da en forventning om, at når så mange mennesker med så stor viden på et område træder sammen, så vil der også være en politisk lydhørhed for, hvad denne gruppe af mennesker kommer frem til, siger Camilla Rathcke.