Nyt studie: En plads i dna-register afskrækker kriminelle

Kriminelle laver mindre ny kriminalitet, når de står opført i politiets dna-register.

Særligt unge og personer tidligt i deres kriminelle løbebane afholder sig fra at begå ny kriminalitet, når de står opført i dna-registeret, viser forskning. (Foto: Georges Gobet © Scanpix)

Det afskrækker kriminelle at stå opført i politiets dna-register.

Sådan lyder konklusionerne i et nyt forskningsprojekt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

- Dem, der kommer i dna-registret, har færre domme for ny kriminalitet efterfølgende, siger Rasmus Landersø, seniorforsker hos Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Han har stået i spidsen for den nye forskning, hvor forskere har undersøgt betydningen af udvidelsen af dna-registret, som blev gennemført i 2005.

Før 2005 var det kun personer sigtet for meget alvorlig kriminalitet som drab og voldtægt, der kom i dna-registret.

Efter 2005 bliver personer, der er sigtet for mere almindelige forbrydelser som vold og røveri, også opført i registret, hvis forbrydelsen giver mere end halvandet års fængsel. Det har udvidet antallet af folk i registret.

I 2004 indeholdt registret cirka 2.500 dna-profiler på personer og cirka 4.600 dna-profiler på spor.

I dag er der registreret dna på 128.559 personer og 50.879 spor, oplyser Rigspolitiet.

Forskningsresultaterne viser, at personer, der bliver opført i dna-registret, i gennemsnit har 20 procent færre domme i bagagen efter tre år.

Resultat overrasker forskere

Resultaterne overrasker forskeren, der ikke havde ventet, at dna-registrering ville sænke kriminaliteten så markant.

- Det bliver i særdeleshed sænket for personer, der er unge, og personer, der er tidligt i deres kriminelle løbebane. Det er også overraskende for os, siger Rasmus Landersø.

Dermed tyder meget på, at det påvirker folks kriminelle løbebane mere, hvis man ændrer sandsynligheden for, at de bliver opdaget, end hvis man ændrer straffen for forbrydelse, lyder det fra forskeren.

Burde alle danskere så ikke være opført i dna-registret?

- Nu er det langt fra alle danskere, der kommer ind på en kriminel løbebane, så man kan ikke bruge vores resultater til at sige noget om, hvad effekterne ville være, hvis man udvidede dna-registret til at gælde alle danskere, siger Rasmus Landersø.

Han understreger, at det er et politisk spørgsmål, hvor overvejelser om overvågning og privatliv også spiller ind.

Glæder en af dna-registrets ophavsmænd

Tidligere politiinspektør Bent Isager-Nielsen mener, at dna-registret har været en kæmpe fordel for politiet, både når det kommer til at opklare forbrydelser hurtigt, og når det kommer til at rense uskyldige for mistanke.

At dna-registret også ser ud til at forhindre folk i at begå ny kriminalitet, glæder ham.

- Da vi arbejdede med udviklingen af dna-registret, var det selvfølgelig en af de ting, vi overvejede og håbede - at det får en vis form for præventiv effekt, når potentielt kriminelle ved, at politiet har deres dna eller fingeraftryk, siger han.

Fakta om dna

  • Dna er et biologisk spor fra et menneske - kan være spyt, hudceller, hår, blod eller sæd.

  • I dag kan alle betjente indsamle dna. Det sker ved brug af handsker, mundbind, sterile vatpinde og poser. Kun i alvorlige sager tilkaldes kriminalteknikere.

  • Politiet kan sikre dna fra munden på en person med en skumgummipind. Det kan også ske ved en blodprøve, taget af en læge.

  • Dna-profiler bliver tastet ind i Det Centrale Dna-register, som styres af Rigspolitiet.

  • Registret indeholder både dna-spor fundet på gerningssteder og dna-profiler fra sigtede personer.