Nyt trusselsbillede kræver styrket dansk forsvar på disse fem områder

Nato og USA forventer, at Danmark bidrager med mere militær hjælp, lyder det fra manden bag ny rapport om Danmarks sikkerhed.

De danske fregatter er bare et af de steder i Forsvaret, hvor listen af opgaver må forventes at stige i takt med et skærpet trusselsbillede. Her ses F362 Peter Willemoes, som er Søværnets anden fregat af Iver Huitfeldt-klassen. (Foto: © Claus bech, Ritzau Scanpix)

Forsvaret skal klædes på til at varetage endnu flere opgaver de kommende år.

Både i vores egen baghave og internationalt.

Sådan lyder konklusionen i en ny sikkerhedspolitisk analyse frem mod 2035, som blev præsenteret i dag.

Analysen tegner et billede af en verden, der bliver mere farlig og usikker. Derfor skal Danmark være bedre til at passe på sig selv og hjælpe vores allierede.

Ifølge Michael Zilmer Johns, der er ambassadør i Udenrigsministeriet og har været formand for analysegruppen bag rapporten, skal Danmark sammen med resten af Europa være klar til selv at løfte byrden med at forsvare sig selv.

- I det perspektiv, vi kigger ind i, er vi også nødt til at forholde os til, at amerikanerne kommer til at fokusere langt mere på Kina og mindre på Rusland, Europa, Mellemøsten og Afrika, siger han.

Det betyder ifølge Michael Zilmer Johns flere opgaver til det danske forsvar - ikke mindst i forhold til at bidrage til Nato-alliancen, som er fundamentet for vores sikkerhed, fastslår han.

- Vi er nødt til at opgradere vores forsvar og militære indsats. Både i vores nærområde i Østersøen, men også i Arktis. Og det gør vi jo, fordi der er en skærpet trussel fra Rusland, siger han.

Men det er ikke kun herhjemme, at opgaverne bliver flere for Forsvaret.

Her er fem nedslag fra rapporten, der ser nærmere på, hvad der venter af opgaver frem mod 2035.

1

Østersøen

Gaslækagen ved Nord Stream 2 i Østersøen ikke langt fra Bornholm. (Foto: © Forsvaret, Ritzau Scanpix)

Sidste uges sprængninger af gasledninger lige uden for dansk territorialfarvand er seneste eksempel på, at Danmark skal være ekstra vågen i Østersøen.

Ifølge rapporten har Danmark en central strategisk position i Østersøregionen. Forsvaret skal derfor være forberedt på at skulle bidrage med flere militære enheder i forbindelse med Natos afskrækkelse af Rusland.

Det gælder både Søværnet, Flyvevåbnet og Hæren.

- NATO vil frem mod 2035 i endnu højere grad end i dag efterspørge kapaciteter, der kan holdes på et meget kort beredskab med henblik på hurtig deployering i tilfælde af russiske aggressioner, står der i rapporten.

2

Arktis og Nordatlanten

Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel Vivian Motzfeldt og forsvarsminister Morten Bødskov underskriver aftalen om Arktis Kapacitetspakke den 10. maj 2022. Aftalen skal styrke overvågningen i Grønland. (Foto: © Martin Sylvest, Ritzau Scanpix)

Grønland gør Danmark til en arktisk kyststat midt imellem USA og Rusland.

Her forventer analysegruppen også flere opgaver for Forsvaret. Særlig i form af mere overvågning i Grønland. Det gælder både til vands, til lands og i luften.

Ifølge rapporten er det sandsynligt, at flere af de allieredes militære styrker fremover vil være til stede i Arktis og Nordatlanten. Både tæt på eller på dansk territorium.

- Det medfører også nye opgaver som vært for disse styrker, står der i rapporten.

I foråret blev Danmark, Grønland og Færøerne enige om at styrke overvågningen i området med eksempelvis to droner i Grønland og en luftvarslingsradar på Færøerne. Men rapporten forventer altså flere kapaciteter til at overvåge i det strategisk vigtige område.

3

Internationale operationer

USA forventes at efterspørge danske militære bidrag til aktiviteter i Indo-Stillehavet. På billedet her er USA og Indonesien i gang med en fælles øvelse kaldet "Super Garuda Shield". (Foto: © ANTARA FOTO, Ritzau Scanpix)

Det er ikke kun i Østersøen og ved Grønland og Færøerne, at der kommer flere opgaver for Danmark.

Rapporten kalder det for sandsynligt, at USA og europæiske allierede vil efterspørge danske militære bidrag til aktiviteter i Indo-Stillehavet. Det er en betegnelse, der bruges til at beskrive særligt det maritime område omkring det Indiske Ocean og det Nordvestlige Stillehav.

Det sker i takt med det øgede strategiske fokus på regionen og USA’s magtkamp med Kina.

I rapporten står der blandet andet:

- Kinas opstigning og mere selvhævdende udenrigspolitik kan også komme til at udløse nye opgaver i Asien for Forsvaret.

4

Antiterror- og stabiliseringsindsatser

NATO general Jens Stoltenberg taler under en pressekonference i alliancens hovedkvarter i Bruxelles. (Foto: © ED JONES, Ritzau Scanpix)

Med USA’s stigende strategiske fokus på Asien skal Danmark sammen med resten af Europa være klar til at påtage sig en større rolle og tage et større ansvar for Europas sikkerhed.

Det gælder også kampen mod ekstremisme i eksempelvis Nordafrika og Irak.

Rapporten forventer, at både FN og EU samt ad-hoc koalitioner vil henvende sig til Danmark i forhold til at levere militære bidrag til indsatser i og omkring skrøbelige stater.

Samtidig tyder alt på, at USA vil fortsætte med at reducere sin tilstedeværelse i svage og skrøbelige stater.

Derfor skal Europa i højere grad bidrage til stabiliseringsindsatser i de områder, står der i rapporten.

5

Maritim sikkerhed uden for dansk territorium

F361 Iver Huitfeldt er den første af tre luftforsvarsfregatter af Iver Huitfeldt-klassen. (Foto: © Claus bech, Ritzau Scanpix)

Også på dette område ser Danmark frem mod at skulle hjælpe USA og europæiske allierede i såkaldte navigationsfrihedsoperationer.

Det skal ske i det før omtalte område Indo-Stillehavet og Det Sydkinesiske Hav.

Her er forventningen, at spændingerne mellem USA og Kina tager til.

- Med en relativt beskeden flåde med fem fregatter vil blot et enkelt fregatbidrag have stor indflydelse på, hvad Danmark i øvrigt kan engagere sig i, står der i rapporten.