Nyt udspil vil sløjfe højskoleophold på kvote 2-ansøgning, men 'regeringens alternativer er lige så socialt skæve'

Står det til regeringen, skal et højskoleophold ikke hjælpe dig ind på kvote 2.

På Askov Højskole undervises eleverne i blandt andet i journalistik, filmproduktion, gamedesign og robotteknologi. Opholdet skal dog ikke længere kunne bruges direkte i en kvote 2-ansøgning, hvis det står til regeringen. (Foto: John Randeris © Ritzau Scanpix)

I rigtig mange år har et højskoleophold været en af de ting, der så rigtig godt ud på din kvote 2-ansøgning.

Men det skal være slut nu.

Da Folketingets partier i eftermiddags mødtes for at diskutere regeringens nye udspil på uddannelsesområdet, så var meldingen i hvert fald, at regeringen vil sløjfe en række "socialt skæve udvælgelseskriterier".

"Der kan fremover ikke anvendes udvælgelseskriterier, der er dokumenteret socialt skæve som eksempelvis motiverede ansøgninger eller højskoleophold", står der i udspillet.

Står det til regeringen, skal flere unge måske til at kigge på kvote 2 som vejen ind på drømmestudiet. Fremover ønsker man, at 25 procent af uddannelsesstedernes pladser udbydes via kvote 2.

Minister: Forældre skal ikke kunne hjælpe med højskole

Og den vej frygter regeringen bliver sponsoreret af forældrenes indkomst, hvis et højskoleophold er en del af adgangsbilletten, siger forsknings- og uddannelsesminister Jesper Petersen (S) i et skriftligt svar til DR.

- Det er enormt givende at tage på højskole. Og jeg kan kun anbefale, at man gør det. Men jeg synes helt grundlæggende ikke, at det er fair, at der er nogle kriterier i kvote 2 i dag, som betyder, at man selv eller ens forældre reelt set kan købe sig til point i kvote 2, når man søger ind på en videregående uddannelse, siger ministeren.

Fremover skal det ifølge udspillet i stedet være en national optagelsesprøve, der afgør, om man er klar til studiestart med kvote 2. Her skal folk testes i deres sproglige, matematiske og logiske kompetencer.

Prøven er ens for alle uddannelser, og ansøgerne skal derfor kun tage prøven én gang, selvom de har søgt ind på flere uddannelser i kvote 2.

Højskolerne føler sig fejlcastet som socialt skæve

Men hos Folkehøjskolernes Forening er man uenig i, at et højskoleophold skævvrider ansøgningsprocessen.

- Det er vi kede af, og vi mener faktisk også, at vi er fejlcastet som noget, der skaber social skævhed, siger formand Lisbeth Trinskjær.

Hun henviser til en undersøgelse, foreningen selv har lavet, der viser, "at majoriteten af kursister på både korte og lange højskolekurser tilhører den økonomiske middelklasse."

- Vi har lige kortlagt vores elevgrundlag og kan se, at vi er rigtig godt repræsenteret i stort set alle grupper - på nær de allerøverste og allernederste socialklasser, siger formanden.

Men det koster jo nogle penge at tage på højskole, det er vi vel enige om, ikke?

- Jo, men modsat så meget andet, så er det ikke forældrenes indkomst, der afgør, om en ung har penge til at tage på højskole. Det er i høj grad dem selv.

De danske højskoler har en central plads i den danske uddannelseshistorie. Fremover skal de dog ikke have en central plads på kvote 2-ansøgningen, mener regeringen. (Foto: John Randeris © Ritzau Scanpix)

Men det er vel ikke alle unge, der selv betaler deres højskoleophold?

- Langt størsteparten af dem tjener pengene selv. Vi kan simpelthen se, at flere af vores skoler har dobbelt så mange elever om foråret, som de har om efteråret, fordi det typisk er sådan, at de tjener penge og arbejder i efteråret og tager på højskole i foråret.

Frygter I for elevtallet, hvis udspillet bliver en realitet?

- Vi frygter ikke hårdt for elevtallene. Det, vi kan se lige nu, er, at vi har en rigtig flot søgning, og vi oplever, at de unge søger alt mulig andet end at kvalificere sig til en uddannelse, siger Lisbeth Trinskjær.

Ekspert: Regeringens gode hensigter løser ikke problemet

Og der er problemer med kvote 2-systemet, når det kommer til social skævhed. Det forklarer Bjarke Tarpgaard Hartkopf, der er områdechef hos Danmarks Evalueringsinstitut, der har ansvaret for evaluering og kvalitetsudvikling af uddannelsessystemet.

- Der er flere studier, der peger på, at kvote 2 faktisk kan være mere socialt skævt end kvote 1.

Og det ser ifølge ham ud til, at man har haft det in mente, da man strikkede udspillet sammen.

- I udspillet er der faktisk et stort fokus på, at kvote 2 er socialt skævt. Man foreslår for eksempel, at man ikke skal bruge motiverede ansøgninger og højskoleforløb, fordi de er for socialt skæve.

National optagelsesprøve er også skævvridende

Men det faktum vil det ikke lykkes regeringen at ændre på, hvis udspillet bliver til virkelighed, mener seniorforsker hos VIVE Jens-Peter Thomsen. Han forsker i uddannelses rolle for social ulighed og social mobilitet.

- Udspillet har gode hensigter, men de løsninger, det skitserer, løser nok ikke problemerne.

- Der er ikke noget af det, de præsenterer som alternativer, som er mindre socialt skævvridende, end at unge tager på højskole, lyder kritikken.

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) opfordrer alle til at tage på højskole - men ikke for at kunne komme nemmere ind på kvote 2. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Han dumper blandt andet den nationale optagelsesprøve, som skal afgøre, om man kan komme ind via kvote 2.

- De alternativer, regeringen forslår, er lige så skævvridende. En national optagelsesprøve lyder meget som noget, man har i Sverige, og der er ikke noget, der tyder på, at det bidrager til social mobilitet.

- Og så kan man komme videre til en individuel vurdering, og der er der også en social skævvridning. For det er jo klart, at hvis du søger ind på medicin, og begge dine forældre er læger, så er det jo supermeget nemmere at forberede sig til en optagelsesprøve, siger Jens-Peter Thomsen.