Nytårsklar? 5 gode råd, der kan redde dig fra nytårstømmermænd

Følg disse råd, så du starter 2018 lidt klarere i knolden og uden alt for ondt i håret.

1. januar er for mange lig med skihop, statsministerens nytårstale og voldsomt ondt i hovedet.

Men heldigvis findes der masser af råd for netop at undgå tømmermænd.

Det mest effektive er naturligvis at holde snitterne fra alkoholen, men er man typen, der bedst sparker et nyt år i gang med en ordentlig spandfuld champagne, øl, whisky eller noget helt fjerde, så giver DR’s sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling her fem gode råd, der kan redde dig fra tømmermændene.

De fem råd:

  • Råd 1: Spis rigeligt, inden alkoholen kommer inden borde

  • Råd 2: Hold dig til lyse drikke som hvidvin, vodka og gin

  • Råd 3: Drik masser af vand – helst lige så meget vand som alkohol

  • Råd 4: Skod smøgerne, for tobak forværrer tømmermændene

  • Råd 5: Dagen derpå: Drik vand, spis mad med salt og få noget frisk luft