Nyttejob: Det kan de lave

Både polikerne og danskerne synes, at det er en god ide at sende arbejdsløse i nyttejob. Men hvad skal de lave?

Både polikerne og danskerne synes at det er en god ide at sende arbejdsløse i nyttejob. Men hvad skal de lave? (Foto: Jonas Klinkvort Laursen)

Klippe hæk, luge grøfter, skovle sne eller fjerne graffiti.

Kommuner, der i dag sender unge i nytteaktivering, har mange forslag til, hvor kontanthjælpsmodtagere, der skal i nyttejob, til, kan sættes i arbejde.

Regeringens forslag om at sende ressourcestærke kontanthjælpsmodtagere i nyttejob får opbakning fra både politikerne og danskerne. Næsten tre ud af fire danskere bakker op om nyttejobordningen viser en rundspørge Ugebrevet A4 har fået lavet.

Men regeringens forslag nævner ikke præcis, hvad de arbejdsløse skal lave. Flere kommuner har dog allerede erfaringer med at sætte unge kontanthjælpsmodtagere på arbejde.

Her følger en række korte jobbeskrivelser.

Aalborg

De unge under 30 år i Aalborg bliver sendt i nytteaktiveringen hos kommunens ældre borgere.

- De klipper hæk, rydder sne og rydder op i haverne har vores pensionister, som ikke længere selv kan passe deres have, siger Kirsten Hegn, der er leder af modtagelsen af nye kontanthjælpsmodtagere i Aalborg Kommune.

Nyttejob bliver tilbudt til alle ansøgere af kontanthjælp under 30 år, som kommunen vurderer selv kan finde et arbejde eller tage en uddannelse. Tilbuddet koster 500 kroner per deltager per uge, og er det billigste af kommunens tilbud til ledige.

Kolding

I Kolding bruger man straksaktivering, som er en anden version af nytteaktivering. Her har man et længere katalog med mulige job til kontanthjælpsmodtagerne.

- Som regel er der tale om praktisk arbejde, siger Lasse Kamp, arbejdsmarkedschef, Kolding Kommune.

- Det er opgaver, som at ordne læskure, samle affald, fjerne graffiti. Nogle luger langs stier og på skråninger. Vi har også et projekt, hvor man ordner gamle cykler, siger Lasse Kamp.

I Kolding har man brugt straksaktivering i over ti år. Fælles for opgaverne er, at de bidrager med værdi til kommunen.

- Det skal give mening for fællesskabet. Man er forpligtet til at bidrage til fællesskabet, siger Lasse Kamp.

Silkeborg

I Silkeborg foregår kontanthjælpsmodtagernes arbejde også udendørs.

- Det er alt fra at feje blade til at samle skrald. Lige nu er vi i gang med at rydde op på et stisystem ved en af vores søer, siger Bjarne Andersen, der er leder af Virksomheden, som er dem, der vejleder de ledige.

Opgaverne afhænger af årstiden og af, hvad kommunens natur- og miljø-afdelingen har brug for.

- Vi mangler ikke opgaver at løse, siger Bjarne Andersen.

Århus

I Århus bliver kontanthjælpsmodtagerne ligesom i Aalborg sendt ud til de ældre.

- Det er altovervejende rengøring hos de ældre i plejebolig, siger Michael Justesen, sekretariatschef, Århus Kommune.

Kommunen har så gode erfaringer med kontanthjælpsmodtagere, der hjælpe til i ældreplejen, at man nu også vil have hjælp i teknik- og miljøafdelingen. Og her handler det faktisk også omrengøring.

- Vi har et nyt projekt 'Hold Århus ren', som kontanthjælpsmodtagerne kan hjælpe med. De skal blandt andet renovere kommunens borde og bænke, siger Michael Justesen.

Virker det?

Kommunerne sender kun de stærkeste ledige i arbejde. Typisk unge mennesker, som kommunerne vurderer kan klare sig selv. Og noget tyder på, at de i en del tilfælde har ret. De fire kommuner, som er nævnt ovenfor oplever alle, at næsten halvdelen af de ledige takker nej til kontanthjælpen, når de bliver sat i arbejde.

- Omkring halvdelen kommer aldrig i job. De siger simpelthen nej tak og finder en anden måde at klare sig på, siger Kirsten hegn fra Aalborg Kommune.

- De er specielt de helt unge 18 til 20-årige, som gør noget andet, når vi sender dem på arbejde, siger Lasse Kamp fra Kolding.

Facebook
Twitter