Ulrik har i over 20 år båret rundt på en flov hemmelighed - en lidenskab for hasardspil, som han ikke kunne styre. Han vil helst ikke have sit efternavn med. For selvom sandheden nu er kommet frem, er det stadigt et sårbart og tabubelagt emne. - Jeg har virkelig behandlet folk dårligt. Virkelig dårligt. Folk, som har stolet på mig og satset på mig, har jeg bare pisset på. Og det gør ondt, fortæller Ulrik i P1-serien Fortællinger fra virkeligheden.

Troede alle ville vende ham ryggen

Det er nu et år siden, at sandheden om 44-årige Ulriks spilletrang kom frem.

Den 9. august 2014 vandt han 3000 kroner på Oddset. Dagen efter tabte han dem igen. Hans mikrobølgeovn var propfuld af ubetalte regninger. Han fik nok. Den 11. august ringede han til sin chef og fortalte, at han er ludoman.

- Den dag troede jeg, at alle ville vende mig ryggen, at jeg ville blive Palle Alene i Verden. Jeg har altid været meget ærekær. Ud ad til skulle jeg have styr på mit liv. Men det havde jeg ikke. Jeg var hunderæd for folks reaktion. Men jeg har fået så meget opbakning.

Hvor svært kunne det være at vinde?

Ulrik, der bor i Aulum mellem Herning og Holstebro har hovedsagligt spillet Oddset. Han har altid elsket fodbold og kendte samtlige klubber, spillere og alle mulige statistikker. Da man kunne begynde at spille på det, var det jo oplagt, syntes han. Hvor svært kunne det være?

Men hurtigt blev interessen sygelig. De sidste 20 år har det været som problemspiller, hvor han spillede for flere penge, end han havde. Det var ikke bare gevinsterne, der tiltrak ham. Spændingen betød mindst lige så meget.

- En udfyldt kupon kunne gøre dagen endnu bedre. Det var ligesom medicin, som gjorde min dag bedre. Men det er meget, meget farlig medicin.

Et spind af løgne

For spilafhængigheden var ikke uden konsekvenser. Og konsekvenserne rakte langt udover bankkontoen.

Der er er mange forliste parforhold på kontoen. De er alle gået i stykker på grund af ludomanien. Hver gang kæresterne begyndte at undre sig over, hvor alle pengene blev af, løj han. Og når løgnene blev for komplicerede, smuttede han.

Ulrik lånte penge i banken. Da de smækkede kassen i, tog han kviklån med høje renter. Da han blev registreret i RKI, lånte han penge af sin mor.

- Jeg har tit spurgt ham om, hvad han dog brugte sine penge til. Men jeg blev fyldt med bortforklaringer. Selvfølgelig han har svigtet mig. Men det er jo min dreng. Jeg ønskede jo det bedste, fortæller moren til P1.

Spilleforbrug bør registreres

Ulrik vurderer, at han har spillet op mod 10 millioner væk. Han ved det ikke præcist. I dag er økonomien stram, og han håber på, at han om et års tid kan få gældssanering.

Han opfordrer politikerne til at forbyde reklamer for spil. En anden idé kunne være at udstyre alle med et slags spillekort, der skal bruges, når man køber spil.

På den måde vil man bedre kunne se, hvor meget man bruger på at spille. Samtidig skal man kunne modtage advarsler, hvis det tager overhånd, mener Ulrik.

- Jeg ved godt, mange er imod overvågning på den måde, men jeg er helt klar tilhænger af det.

Fristelserne er alle vegne

Selv om sandheden nu er kommet frem, er spilafhængigheden stadig et sårbart og tabubelagt emne for Ulrik.

Men han står frem for at advare andre om ludomanien. Især de unge. For fristelserne er enorme. Selv håber han, at han kan tage ud og holde foredrag, når han har været ´clean´ et år.

- Der skal så små fristelser til, og der er mange faldgruber derude. Man bliver bombarderet med tilbud om spil i aviser, TV og reklamer. Du kan ikke engang åbne din computer, uden du der popper en reklame op. Det kræver stor selvkontrol, og jeg kender mange, også helt unge mennesker, der virkelig skal tænke sig rigtig godt om, siger Ulrik.

- Kan jeg bare hjælpe én ud af ludomani, så er det hele interviewet værd.

Af hensyn til Ulrik er hans efternavn udeladt. Det er redaktionen bekendt.