Øjenvidner til skyderi genser gerningssted med lettelse: Vi undslap døden

Det er betryggende, at den formodede gerningsmand til lørdagens skyderi ved Krudttønden i København er død, siger øjenvidner.

Niels Ivar Larsen og Dennis Meyhoff var på Krudttønden på Østerbro i København, da stedet blev beskudt lørdag. (© DR)

- At vi undslap døden.

Sådan lyder det søndag, da DR Nyheder tager to af øjenvidnerne til skyderiet ved Krudttønden på Østerbro i København med tilbage til gerningsstedet.

Ordene er Niels Ivar Larsens og et svar på DR Nyheders spørgsmål om, hvad han tænker, når han ser bygningens skudhullede facade dagen derpå.

Niels Ivar Larsen er journalist, medlem af Lars Vilks Komitéen og var med til at arrangere lørdagens debatmøde.

Det andet øjenvidne er satireekspert Dennis Meyhoff Brink fra Københavns Universitet.

Under skyderiet gemte de sig bag et musikanlæg og et bord for at beskytte sig mod gerningsmandens skud.

Formodet gerningsmand dræbt

- Jeg synes, det er meget rart, at det sandsynligvis er ham, de har.., indleder Dennis Meyhoff Brink en sætning, før Niels Ivar Larsen afbryder:

- Ja, det er en betydelig lettelse.

Den formodede gerningsmand blev skudt og dræbt af politiet i det københavnske nordvestkvarter omkring klokken 04.50 søndag morgen.

- Så er den umiddelbare fare drevet over, siger Niels Ivar Larsen.

Se klip fra interviewet her:

- Det var lidt som at være fuldstændigt hjælpeløs. Man kan ikke gøre noget. Man ligger der og forsøger at gemme sig, og man ved, at hvis manden trænger ind i lokalet, så er man sandsynligvis død, siger Dennis Meyhoff Brink.

Deltagere følte sig trygge

Den svenske Muhammedtegner Lars Vilks var en af de debattører, der skulle tale ved arrangementet. Han har gentagne gange været udsat for trusler. Politiets Efterretningstjeneste har derfor også været inde over sikkerheden ved debatmødet.

Dennis Meyhoff Brink sammenligner sikkerhedsniveauet ved arrangementet som det, man møder i en lufthavn. Publikum ved debatmødet havde fået besked på, at de skulle tage ID med. Ved ankomsten skulle de tage jakken af og gå igennem metaldetektorer.

Niels Ivar Larsen supplerer:

- Der var to uniformerede betjente, en mand og en kvinde. Så var der PET-folk og måske også nogle af Lars Vilks SÄPO-folk.

- Vi troede ikke på det

De to øjenvidner fortæller, at de følte sig trygge ved arrangementet og ikke kunne forestille sig det scenarie, der skulle udspille sig.

- Man tænker jo heller ikke, at et fly vil styrte ned, når man sidder i det, selvom risikoen er der, siger Dennis Meyhoff Brink.

Han hæfter sig ved, at der ikke var tale om en 'provokerende happening', men at det var et debat- og dialogmøde om kunsten og dens muligheder og begrænsninger.

- I første omgang gik det heller ikke op for os, at det var det, der skete. Vi var mistroiske og tænkte, at det næsten ikke kunne være rigtigt. Jeg tænkte, at det var fyrværkeri, siger han.

To mænd blev slået ihjel

Niels Ivar Larsen fortæller, at der var et øjebliks lammelse på mellem fem og ti sekunder, før folk på Krudttønden forstod, at situationen er alvorlig.

- Der er panik, men der er ikke hysteri. Der er ingen, der skriger. Der er en målbevidst flugt imod bagudgangen, siger han.

Politiet formoder, at det var den samme gerningsmand, der skød mod Krudttønden og ved en synagoge i Krystalgade i indre København natten til søndag. Motivet var søndag eftermiddag endnu ikke klarlagt.

En 55-årig filminstruktør mistede livet í skyderiet på Østerbro, og en 37-årig mand, der stod vagt i forbindelse med en konfirmation i synagogen, blev dræbt i Krystalgade.

- Jeg når også at tænke: 'Er det sådan her, det skal ende?'. Jeg får ligesom forestillingen om, hvordan det må være at mærke kuglerne i min krop, siger Dennis Meyhoff Brink.">http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54e0b5d96187a41b58c9f7e8

Følte sig helt hjælpeløs

De to mænd standser uden for politiets afspærringer ved Krudttønden. De bliver tydeligt berørte af at gense bygningen.

- Det var lidt som at være fuldstændigt hjælpeløs. Man kan ikke gøre noget. Man ligger der og forsøger at gemme sig, og man ved, at hvis manden trænger ind i lokalet, så er man sandsynligvis død, siger Dennis Meyhoff Brink.

Deltagere følte sig trygge

Den svenske Muhammedtegner Lars Vilks var en af de debattører, der skulle tale ved arrangementet. Han har gentagne gange været udsat for trusler. Politiets Efterretningstjeneste har derfor også været inde over sikkerheden ved debatmødet.

Dennis Meyhoff Brink sammenligner sikkerhedsniveauet ved arrangementet som det, man møder i en lufthavn. Publikum ved debatmødet havde fået besked på, at de skulle tage ID med. Ved ankomsten skulle de tage jakken af og gå igennem metaldetektorer.

Niels Ivar Larsen supplerer:

- Der var to uniformerede betjente, en mand og en kvinde. Så var der PET-folk og måske også nogle af Lars Vilks SÄPO-folk.

- Vi troede ikke på det

De to øjenvidner fortæller, at de følte sig trygge ved arrangementet og ikke kunne forestille sig det scenarie, der skulle udspille sig.

- Man tænker jo heller ikke, at et fly vil styrte ned, når man sidder i det, selvom risikoen er der, siger Dennis Meyhoff Brink.

Han hæfter sig ved, at der ikke var tale om en 'provokerende happening', men at det var et debat- og dialogmøde om kunsten og dens muligheder og begrænsninger.

- I første omgang gik det heller ikke op for os, at det var det, der skete. Vi var mistroiske og tænkte, at det næsten ikke kunne være rigtigt. Jeg tænkte, at det var fyrværkeri, siger han.

To mænd blev slået ihjel

Niels Ivar Larsen fortæller, at der var et øjebliks lammelse på mellem fem og ti sekunder, før folk på Krudttønden forstod, at situationen er alvorlig.

- Der er panik, men der er ikke hysteri. Der er ingen, der skriger. Der er en målbevidst flugt imod bagudgangen, siger han.

Politiet formoder, at det var den samme gerningsmand, der skød mod Krudttønden og ved en synagoge i Krystalgade i indre København natten til søndag. Motivet var søndag eftermiddag endnu ikke klarlagt.

En 55-årig filminstruktør mistede livet í skyderiet på Østerbro, og en 37-årig mand, der stod vagt i forbindelse med en konfirmation i synagogen, blev dræbt i Krystalgade.

- Jeg når også at tænke: 'Er det sådan her, det skal ende?'. Jeg får ligesom forestillingen om, hvordan det må være at mærke kuglerne i min krop, siger Dennis Meyhoff Brink.