Øjenvidner til skyderiet i Field's føler sig ladt i stikken: Danmark tilbyder ikke ofre opfølgende hjælp

Folk, der befandt sig i shoppingcentret, kæmper fortsat med psykiske mén, og flere føler sig ikke grebet af de danske myndigheder.

Mange lagde blomster efter angrebet i Field's den 3. juli 2022. (Foto: © Philip Davali, Philip Davali)

Øjenvidner til den skæbnesvangre sommerdag i Field's, hvor en gerningsmand skød og dræbte tre personer og sårede flere, kæmper fortsat med psykiske eftervirkninger af oplevelsen.

Det skriver Politiken, der har talt med 35 øjenvidner.

Men i Danmark er der ikke en systematisk opfølgning for ofrene med tilbud om psykologhjælp.

En af de personer, der stadig er mærket, er Najeb Eshaq.

Han stod først ansigt til ansigt med gerningsmanden, der skød mod familiefaren og ramte ham i armen. Alt sortner for ham, og for en stund vidste han ikke, om hans kone og lille datter var blevet ofre for de næste skud.

Najeb Eshaq viser, hvor gerningsmanden ramte, da han skød efter ham den 3. juli. (Foto: © (C) DR Nyheder)

Alle tre overlevede, men i dag er han såvel som sin familie tydeligt præget af dagen.

- Det er hårdt, fortæller han og siger, at hans traume får ham til hele tiden at være på vagt.

- Når vi går ind og handler, så gør vi det sent om aftenen, når der er færre folk og mere ro på, og jeg føler mig mere tryg.

Hans hjem er også blevet sikret med alarmer siden oplevelsen, fordi familien ikke føler sig trygge i deres eget hjem.

- Førhen tog vi én gang om ugen til København, fordi vi bor ude på landet, siger han.

- Nu tør vi ikke tage turen til København. Spørger jeg min datter, siger hun 'nej, far, jeg gider ikke'.

Efter angrebet blev der stablet et krisecenter på benene i Amagerhallen nær shoppingcentret, hvor folk dagene efter kunne henvende sig, hvis de havde behov for hjælp.

Siden har det været op til ofrene selv at søge psykologhjælp. Flere af de personer, Politiken har interviewet, sidder med en følelse af, at de har været overladt til sig selv.

Det samme gælder Najeb Eshaq. Fordi han ikke har råd, så er det heller ikke blevet til psykologhjælp.

- Jeg forventede, at der var nogle myndigheder, der tænkte på ofrene. Hvordan de har det, og om de har fået den rette hjælp, siger han.

- Får man ikke den hjælp, man har brug for på det tidspunkt, så kan man ikke komme videre med sit liv.

I Norge og England er det anderledes

Kigger man mod Norge har massakren på Utøya i 2011 ikke bare sat spor i den norske befolkning, men det har samtidig fået de norske sundhedsmyndigheder til at reagere. I dag er der lavet retningslinjer, der understreger, at kommunerne bør være opsøgende over for borgere, der har været involveret i hændelser, hvor de har været i livsfare, skriver Politiken.

De norske kommuner skal også have en beredskabsplan for hjælp til borgere, der har været involveret i katastrofer og ulykker.

Nordmændene har været inspireret af England, der i 2005 var udsat for et terrorangreb, hvor bomber blev detoneret i Londons undergrund. Briterne udviklede den model, som Norge sidenhen har taget til sig.

Men i Danmark mangler der den slags beredskaber, mener professor og leder af Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet, Ask Elklit.

Professor Ask Elklit efterlyser, at Danmark kigger mod Norge og England, når det kommer til at håndtere ofre for traumatiserende oplevelser som dem i Field's. (Foto: © (C) DR Nyheder)

- I beredskabsplanerne står der, at det klarer kommunerne, men der er ingen kommuner, der klarer det. De har ikke kompetencerne til det, og de har ikke ressourcerne til det.

Han peger på, at det har store konsekvenser for ofre, hvis der ikke bliver rakt ud. Som han siger, så betyder det for mange, at de ikke vil "mase sig frem i køen" eller blot tænker, at "det nok skal gå".

- Det betyder, at der er rigtig mange, som får senfølger, og de senfølger bliver kroniske i løbet af nogle måneder eller et halvt år, og så bliver det til nogle problemer, som man måske slås med resten af livet, siger han.

Regeringen erkender problemet

Najeb Eshaq slås stadig, og han turde ellers selv række ud.

- Jeg har henvendt mig til vores egen kommune og vores egen læge. Min egen læge sagde, at han godt kunne give mig en henvisning, men jeg skulle selv betale, siger han og slår fast, at han med sin indkomst ikke har råd til at gå til psykolog.

Og spørger man indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), så erkender hun, at systemet ikke i høj nok grad griber folk som Najeb Eshaq.

- Det er helt afgørende, at mennesker, der er udsat for traumatiske hændelser også har sikkerhed og vished for, at man efter den akutte fase også ved, hvor man skal gå hen i forhold til at få noget opfølgning.

Regeringen vil derfor nu se nærmere på, om løsningen fra England og Norge kan være en løsning for Danmark.

- Erfaringerne fra England og Norge vidner om, at vi også i Danmark med fordel kunne drage nytte af de erfaringer, de har gjort sig.

- Derfor vil jeg bede Sundhedsstyrelsen om at se nærmere på erfaringerne fra de pågældende lande med henblik på, at vi kan blive bedre i Danmark såfremt at en tilsvarende hændelse desværre måtte opstå i fremtiden.

Najeb Eshaq håber for sig selv og for de andre ofre, at det i fremtiden bliver anderledes. Så ofrene måske engang kan føle sig som "normale mennesker".

- Fordi jeg føler mig jo ikke som et normalt menneske. Når jeg går på gaden, så kigger jeg mig over skulderen, og det ville en normal person ikke gøre.

- Jeg er bare bange hele tiden.