En lille flok smågrise tøffer hen over landmand Jesper Adlers mark.

Smågrisene bor på marken ved Nykøbing Sjælland sammen med godt 800 andre økologiske grise. Men udover smågrisene er det ikke meget lyserødt, man kan få øje på i det høje græs. Grisene har god plads.

I manges ører lyder det godt med grise, der har mulighed for at bevæge sig, men det har en bagside. Økologi og dyrevelfærd koster nemlig mere på klimakontoen, end fødevarer produceret i et konventionelt landbrug.

- En konventionel gris står jo bare og kigger ind i en væg og bruger ikke noget energi, så den kan producere rigtig meget kød uden at få tilført særlig meget foder, forklarer Jesper Adler, da han viser rundt på sin gård, som han for godt 10 år siden lagde om til økologisk produktion.

Det har betydet, at hans grise bruger omkring 20 procent mere foder per kilo kød, de laver.

- Ja, jeg har forsøgt at sige til grisene, at de skal holde op med at lege, fordi det ikke er godt for miljøet, siger han med et smil.

Varierer alt efter vare

Ifølge Jørgen E. Olesen, der er professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, er det svært at sætte fuldstændig faste tal på, hvor meget økologien er værre end det konventionelle.

Det kan både variere fra vare til vare, og der kan være stor forskel på, hvor gode de enkelte landmænd - både økologiske og konventionelle - er til at få det maksimale udbytte i deres landbrug.

På dansk mælk er der for eksempel ingen forskel mellem økologisk og konventionelt, men på andre varer udleder de økologiske varer mellem 20 og 60 procent mere.

Ud over de større fodermængder kræver de økologiske landbrug samtidig større arealer landbrugsjord for at producere samme mængder varer, og ifølge klimaforskerne er det ikke ligefrem mere landbrugsjord, men tværtimod skov, som kloden har brug for, hvis temperaturerne ikke skal fortsætte med at stige.

Alligevel vinder økologi frem herhjemme og udgør nu - ifølge Nielsens Fødevareindeks, som viser salget i samtlige danske supermarkeder - næsten ni procent af dagligvaresalget. På samme måde vokser det økologiske landbrug år for år. Alene sidste år med 13 procent, så det nu samlet set udgør godt en tiende af det danske landbrugsareal.

Uudnyttet potentiale i økologisk landbrug

I Økologisk Landsforening anerkender man, at økologiske varer har et større klimaaftryk, men formand Per Kølster mener, det er forsimplet måde at se tingene på.

Både fordi økologi bidrager på en lang række områder, som det konventionelle landbrug ikke tager højde på. De økologiske landmænd bruger færre sprøjtemidler og mindre medicin og derudover understreger Per Kølster, at de økologisk forbrugere også ofte er mere bevidste om at mindske madspil og spise mindre kød.

Han mener i stedet, at man burde se på, hvordan landbruget samlet set kan blive mere klimavenligt.

- Spørgsmålet er, hvordan flytter vi landbruget som helhed, og der har økologien en helt masse bud på at kunne blive bedre, siger Per Kølster.

Han mener, at der er et stort uudnyttet potentiale i at gøre økologiske landbrug mere effektivt med nye teknologi og metoder, da det ikke er her økologerne tidligere har lagt deres kræfter modsat de konventionelle landmænd.

Jørgen E. Olesen er enig i, at billedet ikke er sort/hvidt, men han fastholder, at hvis man kigger på det her og nu, så er økologi ikke det mest klimavenlige valg.

- Hvis man skal vælge økologisk, så skal man gøre det at dyrevelfærdsårsager, af bidrag til biodiversitet og andet, som økologien godt kan bidrage til på visse punkter. Man skal ikke vælge det ud fra miljø og klima, siger Jørgen E. Olesen.

- Det bedste for klimaet ville være en hurtigvoksende industrikylling, hvor kyllingekødet bagefter er pumpet op med noget vand, som ikke udleder CO2, siger han.

"Jeg gør det rigtige"

Den økologiske landmand Jesper Adler fortryder ikke, at han i sin tid omlagde til økologisk landbrug. Tankegangen om 'lidt men godt' er vejen frem, mener han.

- Jeg synes, at jeg gør det rigtige, siger han.

- Og der er en tendens i Europa til at vi skal en anden vej. Miljøet kan simpelthen ikke holde til at vi spiser så meget kød. Hvis vi skal have den økologiske tankegang, er vi nødt til at tage to tredjedele af grisene væk. Og så skal vi give det en højere værditilvækst, siger han.