’Økseterroristen’ taler ud om sit angreb på Muhammed-tegner

Det eneste menneske, der kom til skade var mig selv, siger han

Arkivfoto af Kurt Westergaard, som Mohammed Geele brød ind hos i 2010. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

Det var nytårsdag i 2010.

I stuen sad Muhammed-tegneren Kurt Westergaards femårige barnebarn og så fjernsyn.

Mohammed Geele var kommet med tog og taxa til tegnerens hjem. Nu stod han foran huset med en økse og en dolk på sig.

- Det var ikke en ganske almindelig overvejelse over, hvad der er rigtigt og forkert, siger Mohammed Geele nu til DR.

Tegneren Kurt Westergaard flygtede ind på det sikrede badeværelse. Her hamrede han øksen i døren. Da politiet ankom blev Mohammed Geele skudt og anholdt. Han har siden afsonet 10 år for terror og drabsforsøg.

Mohammed Geele er i dag bedre kendt under kaldenavnet ’Øksemanden’ og ’Økseterroristen’. I en ny podcastserieDR fortæller han for første gang selv om angrebet.

Mohammed Geele fastholder, at han ville true og ikke dræbe tegneren.

- Det var for at vise, at det kun er, når vi opfører os ordentligt over for hinanden, at vi kan have fredelig sameksistens.

Mohammed Geele mener stadig, at Muhammed-tegningerne er hånende og udtryk for ”psykisk vold mod et mindretal,” som han siger.

Men han mener i dag, at skolelærere bør kunne vise tegningerne i undervisningen.

Hør hele interviewet som en del af serien "Din nye nabo?" på P1.

Vreden tog over

Mohammed Geele fortæller modvilligt om detaljerne i angrebet. Flere gange kalder han det "irrelevant," fordi han hellere vil tale om motivet for angrebet. Han omtaler kniven og øksen som "skarpe redskaber".

- Jeg kan faktisk ikke huske det meste af det. Det var et ret følelsesmæssigt tidspunkt, siger han.

Du siger flere gange, at det handlede om at vise anstændighed. Hvordan når du frem til, at du ved at bryde ind hos Kurt Westergaard kan vise ham det?

- Det er følelsens rationale.

Hvordan beviser du, at man skal tale ordentligt ved at bryde ind og true ham?

- Nu gentager jeg: Følelsens rationale. Det er ikke sådan, man sidder og tænker over det.

Vold er ikke løsningen

Angrebet på Kurt Westergaard skete, fire år efter at Jyllands-Posten i 2005 havde trykt 12 tegninger af profeten Muhammed.

Nu vil han gerne understrege, at han tager afstand til voldelige angreb – også sit eget.

- Lige så snart jeg vågnede på sygehuset kunne jeg klart se, at jeg kunne have udtrykt min modstand og protest på en anden måde end at bryde ind i et andet menneskes hjem, siger han til DR.

Fordømmer du det, du har gjort?

- Jeg fordømmer ikke på nogen måde, og ej heller fortryder, som jeg også sagde til TV2, at jeg har sagt fra, så hårdt som jeg kunne. Men jeg skulle ikke have brugt vold, siger han.

Hvordan kan du sige, at du ikke burde have gjort, det du gjorde, men du fortryder det ikke?

- At sige fra over for det vanvid, som det hele var udtryk for, og så at bruge vold til at sige fra, er to forskelle ting. Jeg skulle ikke have brugt vold.

Hvad mener du?

- At fortryde indebærer at sige, at det er i orden at begå psykisk vold mod et mindretal. Det mener jeg ikke er rigtigt. Det kalder jeg ikke ytringsfrihed.

Opråb til unge muslimer

Nu hvor du har en mulighed for at tale ud, har du så lyst til at bruge den stemme til at fortælle andre, at de – når de bliver vrede – ikke skal bruge vold?

- Jeg vil sige til de her unge muslimske mennesker, at nu har jeg jo erfaringen, nu har jeg redskaberne, og nu ved jeg, at man sagtens kan sige fra på en klokkeklar måde uden at bruge vold.

Da DR flere gange spørger Mohammed Geele, hvorfor han selv tyede til vold, svarer han igen, at angrebet ikke var velovervejet.

- Jeg var selv overrasket over, at jeg lod mine følelser tage over, siger han.

Muslimer i bøn på Rådhuspladsen i København i 2006. Mange muslimer var mødt op til demonstration, da der havde gået sms-rygter om, at højreekstremister ville afbrænde Koranen på Rådhuspladsen i kølvandet på debatten om Jyllandspostens Muhammed-tegninger. (Foto: søren bidstrup © Scanpix Danmark)

Terrorangreb og mord

Muhammed-tegningerne udløste det, der er blevet kaldt nyere tids største og værste udenrigspolitiske og diplomatiske krise.

Ved angrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo mistede 13 mennesker livet. Også andre angreb og mord er sket med henvisning til tegninger af den muslimske profet.

Synes du, de reaktioner, angreb og protester, som tegningerne har affødt, er rimelige?

- De var mere end rimelige, siger Mohammed Geele først.

Så tilføjer han:

- Jeg vil aldrig sige, at det er rimeligt at tage et menneskeliv, men jeg vil sige, at jeg klokkeklart kan forstå reaktionen.

Så du trækker stregen ved mord – hvad med afbrænding af ambassader og dannebrog?

- Jeg kan da godt forstå, at folk er vrede. Men afbrænding af ambassader er aldrig rimeligt.

Hvilket ansvar har de mennesker, der protesterede og angreb, for at trykke på PYT-knappen?

- Jeg synes, alle har et ansvar.

I orden at vise tegninger i skolen

Debatten om Muhammed-tegningerne er blusset op igen. En gymnasielærer har fortalt DR, at hun har modtaget trusler efter, at hun på sin Facebook skrev, at hun ville vise tegningerne i sin undervisning.

Bør man som skolelærer kunne vise tegningerne?

- Det kommer an på konteksten. Hvis jeg – Mohammed – vil forklare mine børn eller andre børn historien, så skal jeg jo kunne sige, at der var de her tegninger, der skildrede profeten som terrorist.

- At vise dem er ikke krænkende, det er årsagen til, at man viser dem, der er vigtig.

Mohammed Geele mener, at en skolelærer sammen med eleverne kan finde den rette måde at inddrage tegningerne i sin undervisning på.

- Vi kan jo ikke snakke om noget, uden at vi ved, hvad det er.

Jeg har tegningen med. Må jeg tage den frem?

- Hvis det bare er for, at jeg skal tilkendegive, at det er i orden den eksisterer og har en plads i historien, så nej.

- Jeg synes, det er hånende og sårende over for muslimer. Jeg har set den, og du har set den, så i den her sammenhæng kan jeg ikke se, hvorfor den skal ud.

Jeg vil gerne tale om, hvordan den ser ud.

- Jeg har ikke behov for at se den. Jeg har set den rigeligt gange. Det var ikke satire, det var vold.

Mohammed Geele mener, at de mange genoptrykninger af tegningerne er udtryk for hån og latterliggørelse af et muslimsk mindretal. På billedet ses genoptrykninger fra 2008. (Foto: ALLAN LUNDGREN © Scanpix)

Satire eller ”psykisk vold”

Mohammed Geele kalder flere gange Muhammed-tegningerne for psykisk vold på det muslimske mindretal i Danmark.

Tegningerne er satire og kan derfor også ses som islamkritik. Må man kritisere islam?

- Det må man meget gerne.

- Islamkritik er helt på sin plan, når det ikke handler om fjendtlige angreb. De her ytringer var fra et muslimsk perspektiv rent angreb, som ikke havde andet formål end at sige: Vi er stærke, vi må kritisere dig, som vi vil.

Man kunne også sige, at tegningerne zoomer ind på dele af islam, som man i et nutidigt vestligt perspektiv finder forkert, og at de derfor er udtryk for islamkritik.

- Det er de ikke.

- Islam er ikke kvindeundertrykkende. Tegningerne siger, at muslimer er sådan.

Satire er at sætte ting på spidsen.

- Rigtig fint. Jeg elsker kritik.

- Men tegningerne har ikke noget med kritik at gøre.

Hundredevis af syrere demonstrerede i februar 2006 foran den danske ambassade i Damaskus i protest mod de danske Muhammed-tegninger. Ambassaden blev sat i brand og demonstranter afbrændte det danske flag. (Foto: Khaled Al-Hariri © Scanpix Danmark)

Den eneste med fysiske skader

I dag er Mohammed Geele udvisningsdømt til Somalia. Han bor på Udrejsecenter Kærshovedgård, men er hver dag på Sjælland for at besøge sin familie.

Er du farlig?

- Selvfølgelig er jeg ikke farlig. Jeg færdes blandt folk hver dag.

- I øvrigt skal folk huske, at det eneste menneske, der kom til skade under hele det forhold, det var mig selv. Det glemmer folk.

Fysisk i hvert fald.

- Fysisk, ja. Så farlig? Nej. Overhovedet ikke.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk