Øresundsbroen lukkede to gange på 48 timer: Har intet våben mod isen

For anden dag i træk var Øresundsbroen spærret på grund af is.

Frostvejret giver problemer med isklumper på Øresundsbroens pyloner og kabler. (Foto: David Leth Williams © Scanpix)

Bilister måtte igen holde i kø og vente ved Øresundsbroen i dag, fordi der var risiko for at blive ramt af nedfaldende is.

Fra klokken 13 til 14 var der lukket i begge retninger på hovedfærdselsåren mellem Sverige og Danmark.

- Vi observerede, at der var nedfaldende is fra pyloner og kabler ude på forbindelsen. Det er ret store isklumper, der kan falde af fra en meget stor højde, så det er ikke uden risiko, hvis man kører på vejen og bliver ramt af sådan en, siger Ulla Eilersen, der er sikkerhedschef på Øresundsbroen.

I går eftermiddag var broen lukket i tre kvarter i den ene retning af samme grund. Når isen falder, har de ansvarlige på broen intet andet middel end at lukke for trafikken og væbne sig med tålmodighed.

- Vi kan ikke rigtig gøre noget for at afhjælpe det, for vi kan ikke komme op og gøre noget ved det. Så vi afventer, at det går i sig selv igen. Enten ved at det hele falder af eller ved, at vejret ændrer sig, så det enten fryser fast igen eller stopper med at blæse ud på vejbanen, siger Ulla Eilersen.

'Vi har ingen mulighed for at fjerne is'

Nu er vi jo i Danmark, hvor det ikke er helt usædvanligt med sne og is. Hvordan kan I blive overraskede og støde ind i dette her problem?

- Vi kan jo ikke rigtig gøre noget ved vejret. Vi kan ikke forhindre is og sne i at sætte sig på pylonerne, når det sner, som det gjorde i forgårs.

Hvorfor fjerner I ikke sneen?

- Pylonerne er jo 200 meter høje. Det er 150 meter over kørebanen, og kablerne går ud derfra. Vi har ikke nogen mulighed for at fjerne sneen der.

I Canada har man også haft dette her problem, og der har man løst det ved at lade nogle metalkæder kurre ned af kablerne for at slå isen af. Har I overvejet af gøre sådan?

- For en del år siden havde vi samme problem og kiggede på forskellige løsninger blandt andet med varmetråde. Men det skal ske ret ofte, før det kan svare sig at have den slags systemer. Jeg kan forestille mig, at Canada er noget mere udsat, end vi er. Det er trods alt ganske få gange, det er sket hos os. Det er jo en stor investering, og det skal også vedligeholdes, så det fungerer, når det skal bruges.

Så det er ligesom bladene på jernbanerne i efteråret. En risiko ved vinteren, som man bare må leve med?

- Det er fuldstændig korrekt. Ja, det er det.

Facebook
Twitter