Østrig har genåbnet skoler trods høje smittetal. Eksperter mener, vi kan gøre det samme

Skiftehold, masker og hurtigtest sender alle børn og unge i Østrig i skole.

Herhjemme sidder børn og unge stadig bag skærmen og får undervisning. I Østrig er de tilbage i skole (Foto: © Anthon Unger, Scanpix)

Corona har hærget Østrig, og i november blev landet for tredje gang lukket akut og meget hårdt ned med udgangsforbud, hjemmeskole og lukning af butikker, da de havde verdens højeste smittetal.

Kø til hurtigtest i Østrigs hovedstad, Wien. (Foto: © ALEX HALADA, Scanpix)

Men i mandags blev udgangsforbuddet lempet, detailhandlen kunne igen slå dørene op for kunder, og skoleelever kunne spidse blyanterne og tage af sted i skole, forudsat at de to gange om ugen kan fremvise en negativ lyntest.

Professor og virolog på Aarhus Universitet Søren Riis Paludan, mener, at det er realistisk at gøre det samme herhjemme.

- Jeg mener bestemt, man meget grundigt skal undersøge mulighederne for også at åbne skolerne herhjemme, når de nuværende restriktioner udløber den 28. februar. Det kunne være med krav om, at eleverne skal fremvise en negativ coronatest. Det kræver dog, at vi har en testkapacitet, der kan klare det, siger han.

Ligeledes mener han, at butikkerne kan åbne igen, for en opgørelse fra Statens Serum Institut viser, at det ikke er der, vi bliver smittet.

Test, mundbind og skiftehold

Siden den hårde nedlukning i Østrig startede i november, er smittetallet faldet støt fra 528 smittede pr. 100.000 borgere til nu 112 smittede pr. 100.000.

Til sammenligning var der i Danmark i sidste uge 54 smittede pr. 100.000.

Og mens elever i de danske skoler fra 5. klasse og op fortsat får hjemmeundervisning, er Østrigs børn og unge altså tilbage i klasselokalerne.

Adgangsbilletten til klasseværelserne er, at de kan fremvise negative hurtigtest to gange om ugen, uanset om der er tale om 1. klasse eller gymnasiet.

Hvis man ikke vil testes, står den på fjernundervisning.

Elever fra 5. klasse og op skal have mundbind eller maske på både på fællesarealer og i undervisningen, mens de små kan smide dem, når de bliver undervist.

Skolegårdene har stået tomme siden november. I mandags kom børn på alle klassetrin tilbage. (Foto: © Leonhard Foeger, Scanpix)

- Jeg synes, det østrigske værktøj med krav om hyppige negative test er godt. Herhjemme kunne man også sige, at eleverne kan komme tilbage i skole, hvis de kan fremvise en negativ test, der er maks 72 timer gammel, siger Søren Riis Paludan.

Lave smittetal kan betyde lokale genåbninger

Professor og virolog på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen, mener, at lokale genåbninger af skoler, udendørs fritidsaktiviteter, biblioteker og mindre arrangementer i forsamlingshuse kan komme på tale. Men kun de steder i landet, hvor der er meget få smittede. Det kunne være på Bornholm, Læsø, Samsø eller Nordjylland.

- Man kan godt overveje forsigtig genåbning med diverse restriktioner ude i mindre lokalsamfund med lavt smittetryk. Men det er vigtigt, at det ikke tiltrækker folk udefra, så man pludselig mikser folk alle steder fra på kryds og tværs.

Allan Randrup Thomsen understreger, at det fortsat er meget vigtigt at begrænse smitten, fordi der stadig er en del sårbare og ældre, der ikke er vaccineret. Og bliver de syge, risikerer de alvorlige forløb, indlæggelser og død.

- Når alle over 65 år er vaccineret, ved vi, at færre vil dø af covid19. Når alle over 50 er vaccineret, ved vi, at færre vil blive indlagt. Det bliver relevant fra omkring otte uger fra nu. På det tidspunkt kan alle restriktioner lempes.

Lempelser betyder risiko. Men det gør nedlukning også

Hver gang man lemper på restriktionerne, stiger kontakttallet, som er et udtryk for, hvor mange andre en person med corona smitter. Og så risikerer man, at smittetallene stiger i en grad, så det bliver kritisk for sundhedsvæsnet.

Derfor er Viggo Andreasen, der er matematisk epidemiolog og lektor på RUC, ikke tilhænger af, at vi gør lige som i Østrig.

Østrigerne stod i lange køer, da der i mandags blev åbnet for detailhandlen. Det er et krav, at man bærer FFP2-maske. (Foto: © ALEX HALADA, Scanpix)

- Jeg vil tro, at deres smittetal vil vokse i løbet af få uger, så de måske er nødt til at lukke ned igen. Det har vi set flere gange: Når der bliver lukket op, stiger kontakttallet, der kommer flere smittede, og pludselig har man ikke længere kontrol over epidemien, siger han.

Han mener, vi skal have blikket rettet mod kontakttallet. Hvis det ligger under 1, er alt godt, for det betyder, at antallet af smittede falder. Og først når det ligger konstant der, kan restriktionerne lempes.

I sidste uge var det danske kontakttal nede på 0,7. I denne uge var det steget til 1. Og det forventes at stige yderligere.

Professor Søren Riis Paludan mener, vi håndterer restriktioner, nedlukninger og genåbninger alt for stift og usmidigt.

- Tænk, at vi et år inde i epidemien ikke har mere sofistikerede værktøjer end den store hammer. Vi ved i dag så meget om, hvor smitte hyppigst foregår, og har rigtig gode muligheder for test og opsporing, siger han og fortsætter:

- Selvfølgelig er der en risiko, hvis vi lemper på restriktionerne, så vi skal naturligvis ikke lempe dem alle. Men der er sandelig også risici ved at beholde restriktionerne. De er bare sværere at måle på, for det handler blandt andet om børns og unges uddannelse, trivsel og mentale velvære. Der må findes en mellemvej.