Offentlige virksomheder får millionbøder: Ansætter ikke nok praktikanter

Sidste år lovede region, stat og kommune at ansætte flere praktikanter, men det er ikke sket.

De nyeste tal viser, at færre elever på erhvervsskolerne mangler praktikpladser - men det er ikke de offentlige virksomheders fortjeneste. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

1.916 virksomheder i staten, regioner og kommuner har modtaget bøder på op til to millioner kroner, fordi de ikke har oprettet nok praktikpladser.

Postnord og DSB topper listen med de højeste bøder.

Det er endnu flere virksomheder end sidste år, viser den seneste opgørelse fra Praktikplads-AUB.

I 2018 fik 1.874 offentlige virksomheder besked om, at de ikke overholdt deres mål for praktikpladser.

- Det er skræmmende, at tallet er steget, siger Maja Mørk, der er formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation.

Hun kalder udviklingen 'forrykt'.

Sidste år sagde Kommunernes Landsforening (KL) ellers, at de "bestemt regner med, at de kommunale arbejdspladser vil komme efter det i løbet af året".

Men tendensen peger i den anden retning. Færre offentlige virksomheder tager de praktikanter, de skal.

Mangel på praktikpladser

De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at over 6.000 elever på erhvervsskolerne mangler en praktikplads.

Derfor indgik Venstre-regeringen og arbejdsmarkedets parter i 2016 en trepartsaftale, hvor de blev enige om at indføre en bøde-eller-bonus-ordning, der skulle sikre flere praktikpladser. Målet var at skabe 8.000-10.000 flere praktikpladser pr. år.

Ordningen trådte i kraft 1. januar 2018.

Men der er ifølge Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier stadig masser af elever uden praktikpladser.

- Selvom udviklingen går i den rigtige retning, og der bliver skabt flere praktikpladser, så er der fortsat elever, som står uden en praktikplads. Det er rigtig ærgerligt, siger Ole Heinager, der er formand for lederne i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Men det er ikke de offentlige virksomheder, der trækker læsset. Siden 2018 har endnu flere statslige arbejdsgivere nemlig fået en bøde, fordi de ikke har nok praktikpladser.

For Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er det helt afgørende, at også offentlige virksomheder løfter deres del af ansvaret.

- Det er helt afgørende, at virksomheder både i det private og offentlige påtager sig et medansvar for, at eleverne kan komme i praktik i løbet af deres uddannelse, siger Ole Heinager.

Og det er et uholdbart, hvis der ikke bliver oprettet nok praktikpladser, mener arbejdsmarkedsforsker og lektor fra Aalborg Universitet Laust Høgedahl.

- Vi mangler faglært arbejdskraft i dag, og det kommer vi også til i morgen. Så det er et alvorligt problem, at vi ser, at udviklingen går i den forkerte retning, siger han.

Både Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og formanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Maja Mørk, frygter, at færre vil vælge en erhvervsuddannelse, når der ikke bliver oprettet nok praktikpladser.

- Det er mange, der mangler praktikpladser. Det gør, at man bliver bange for at tage en erhvervsuddannelse og bange for, om man kan finde den praktikplads, der er god for dig. Det er et kæmpe problem, siger Maja Mørk.

'Forrykt' og 'for dårligt'

Maja Mørk synes, det er skræmmende, at udviklingen går i den forkerte retning for offentlige virksomheder. Ifølge elevernes formand skal offentlige virksomheder gå forrest i kampen for flere praktikpladser til elever på erhvervsskolerne.

- Det er for dårligt. Måske de skal feje for egen dør. Selvfølgelig skal de offentlige virksomheder være dem, der går forrest, siger Maja Mørk og fortsætter:

- Jeg har ikke rigtigt nogen ord for, hvor forrykt det er. Jeg synes, det er skræmmende, at tallet er steget. Jeg havde egentlig forventet, at når man nu har opgjort tallene, så var det nok faldet. For det ville give mening, at det havde været en øjenåbner.

Og det betyder rigtig meget for eleverne, at der ikke er en sikkerhed i forhold til at få en praktikplads i en virksomhed. Alternativet er en skolepraktik, der ifølge Maja Mørk ofte er det dårlige valg.

- Du får en halv uddannelse. Du lærer ikke at begå dig på et arbejdsmarked, så ofte er det sværere at få job bagefter, selvom du står med dit svendebrev, der siger, at du kan det samme som alle andre, mener Maja Mørk.

Lovede forbedringer sidste år

Sidste år regnede KL med, at mange flere kommunale virksomheder ville tage nok praktikanter, så de ikke ville få en bøde igen. Men opgørelsen fra i år viser, at KL har fået endnu flere bøder end i 2018.

Kontorchef for Arbejdsgiverpolitisk Center i KL Charlotte Hougaard Clifford understreger, at de som kommunale arbejdsgivere er helt med på, at de har et ansvar at løfte.

- Vi tager opgaven meget alvorligt - også på de områder, hvor vi mangler arbejdskraft. Det er særligt sundhedsområdet.

Men Charlotte Hougaard Clifford ved ikke, hvorfor udviklinger er gået i den helt forkerte retning.

- Vi er ved at kigge på tallene, men vi er usikre på, hvad udviklingen skyldes, siger hun.

Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl er helt enig i, at offentlige virksomheder har et ekstra stort ansvar for at få oprettet praktikpladser.

- Der er et særligt fokus på offentlige virksomheder, fordi vi forventer, at de går forrest med at løse denne her udfordring. Det er klart, der er et særligt ansvar, der påhviler offentlige virksomheder. Derfor er det ekstra alvorligt, når vi ser, at det er offentlige virksomheder, som hænger i bremsen, siger Laust Høgedahl.

Erhvervsskoler: Udstil virksomhederne

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier foreslår, at virksomhederne offentliggør deres tal for, hvor mange praktikanter de mangler.

- Hvis der var større åbenhed om måltallene for de enkelte virksomheder, kunne vi på skolerne i højere grad målrette vores praktikpladsopsøgende arbejde og i den forbindelse også rådgive og vejlede de virksomheder, som ikke tager det beregnede antal elever, siger Ole Heinager.

Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fortæller, at det er en kendt metode, der bliver kaldt 'naming, blaming and shaming', hvor man udstiller både de gode og de dårlige eksempler.

- Det kan give skolerne en indsigt i, hvem der mangler praktikanter, men det udstiller også de her organisationer. Hvis man offentliggør det her, så udstiller man også nogle af de virksomheder, der gør det dårligt. Og det kan selvfølgelig også have en effekt, forklarer han.

Laust Høgedahl foreslår, at der suppleres med at sprede nogle gode budskaber om, hvorfor det giver mening at have praktikanter.

Millionbøder til fem virksomheder

For nogle offentlige virksomheder, der skal betale bøder, er der ikke tale om småbeløb.

Fem virksomheder skal betale over en million kroner. Øverst på listen ligger de statslige virksomheder Postnord og DSB, der hver skal betale omkring to millioner kroner. På en tredjepladsen ligger Region Sjælland, mens fjerdepladsen indtages af Region Nordjylland.

Postnord mener, at de bliver urimelig ram, på grund af den måde, bøden bliver opgjort på.

Problemet er ifølge HR-chef Hans Erik Lindkvist, at der er masser af faglærte i ufaglærte stillinger hos PostNord. Der er for eksempel både uddannede bagere og tømrere, der uddeler post, og derfor bliver den statsejede virksomhed straffet for ikke at tage bager- og tømrerlærlinge.

Han synes, det er svært at se, hvordan det skal løses.

- Vi har en vanskelig situation, men dermed ikke sagt, at vi ikke kan tage flere praktikanter, end vi allerede gør, siger Hans Erik Lindkvist.

Og selvom Postnord allerede i år har øget deres antal af elever, vurderer han, at der er lang vej til en opfyldning af måltallene, som det ser ud nu.

Ikke nok kvalificeret arbejdskraft

Gitte Simoni (DF) er regionsrådsmedlem og formand for udvalget for Arbejdsmiljø og Rekruttering i Region Sjælland.

I hendes region skal de betale en bøde på 1.214.779 kroner, fordi de blandt andet ikke har ansat nok lægesekretærelever og social- og sundhedsassistentelever.

- Det er ikke godt nok, at vi ikke har taget de elever og praktikanter, vi skal, siger Gitte Simoni.

For regionsrådsmedlemmet er det største problem ikke bøden, men derimod princippet i, at Region Sjælland ikke løfter sit samfundsansvar ved at uddanne elever.

Ifølge hende er der to årsager til, at Region Sjælland ikke har ansat nok praktikanter.

For det første har regionen været igennem en hård økonomisk periode og har derfor fyret ansatte. Det er ifølge Gitte Simoni rigtig svært at fyre lægesekretærer med den ene hånd og ansætte lægesekretærelever med den anden.

For det andet har der ikke været nok social- og sundhedsassistentelever, der har ansøgt om praktikstillinger, og nogle af dem, der har søgt, har ifølge Gitte Simoni ikke været dygtige nok.

Men regionen er allerede i gang med at forbedre praktiktallene for i år.

- Det glæder mig rigtig meget, at vi på nuværende tidspunkt mangler 25 elever inden året slutter. Vi er altså langt længere fremme end sidste år, hvor vi manglede 160 elever, da året sluttede, siger Gitte Simoni og understreger, at de skal nå deres mål i år.