Offer for hævnporno: Kodeks kan gøre tabu mindre

Undervisningsministerens etiske kodeks sætter vigtige emner på dagsorden, mener ung kvinde, der selv har fået spredt intime billeder på nettet.

Mange skoler og elever har problemer med de intime billeder, der bliver delt på blandt andet sociale medier. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Et etisk kodeks er et positivt tiltag fra undervisningsministeren, når det gælder omgangen med intime og krænkende billeder, som bliver spredt på nettet.

Sådan lyder meldingen fra "Laura", som er i starten af 20'erne og selv har været offer for hævnporno. Hun mener dog, at det kunne være en god idé, hvis uddannelsesinstitutionerne gjorde kodekset obligatorisk og ikke frivilligt, som undervisningsministeren har lagt op til.

- Det er rigtig vigtigt, at det her kommer på dagsorden og får bevågenhed fra en autoritær funktion som uddannelsesinstitutionerne. Hvis man italesætter det og fortæller, at det er et almindeligt problem, kan det have en positiv effekt og gøre tabuet mindre, siger Laura til DR Nyheder.

Hun gik selv i gymnasiet, da hun tog intime billeder og sendte dem til en kæreste. Nogle år senere blev hun gjort opmærksom på, at billederne var blevet delt. Men hun har aldrig fundet ud af, hvem der fik billederne spredt ud på nettet.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) præsenterede tirsdag et kodeks, der skal styrke skolers og elevers handlingsplaner i forbindelse med deling af nøgenbilleder og sexvideoer.

En af anbefalingerne i kodekset er, at skolen skal udpege en ansvarsperson, som eleverne kan henvende sig til, hvis der er blevet delt krænkende materiale med dem imod deres vilje. Men at personen skal være en fra skolen, kritiserer Laura:

- Pigerne vil nok ikke henvende sig til en fra skolen, som de kender, fordi det er så tabubelagt. Det burde ikke være en person, der er tilknyttet skolen.

En anden anke er ifølge Laura, at der i kodekset ikke skelnes mellem folkeskole- og gymnasieelever.

- Det vil ikke virke på alle. Der er forskellige udfordringer i forhold til, om det er folkeskole- eller gymnasieelever. Man bør have større bevidsthed omkring det, når man går i 3.g. Så ved man godt, hvad man laver, siger hun.

Ifølge Laura er det især gymnasieelever i alderen 15-17 år, som benytter de grupper på nettet, hvor fotografier og videoer deles.

- Gymnasierne er en væsentlig brik i forhold til at komme det her til livs. De her grupper er meget organiserede og har flere tusinde medlemmer, siger hun.

Selv havde hun en meget dårlig oplevelse med politiets håndtering af sagen, da hun henvendte sig til dem og fortalte, at der var blevet spredt intime billeder af hende på nettet.

Det etiske kodeks mod deling af krænkende materiale består af følgende syv punkter:

  • Vær tydelig om skolens værdier

  • Tag ansvar for jeres fællesskab – også uden for skolen

  • Tænk dig om, før du deler

  • Vær klar, når skaden er sket

  • Det er faktisk ulovligt

  • Vis respekt for den enkeltes privatliv

  • Stå fast på en lige netkultur

Lauras er et dæknavn, men hendes identitet er bekendt af redaktionen.