Officer ser den anden vej, når det kommer til stoffer: ‘Jeg skammer mig lidt over det’

Eksperter og officer efterlyser en bedre plan for håndtering af narko. Forsvaret mener ikke, at der er brug for oprustning.

- Jeg skammer mig lidt over det. Jeg synes, at det er superærgerligt. Jeg elsker mit erhverv, og jeg synes jo, at vi bryster os med disciplin, respekt, at være en form for ordensmagt og at sørge for verdensfred, siger Jonas.

Han er ansat som officer i Hæren. Og det er mængden af stoffer i Forsvaret, Jonas har røde ører over.

Tidligere kunne DR fortælle om flere narkosager og en sparsom testindsats hos Forsvaret.

Krudt, kugler og kanonernes knald i konfliktzoner er da heller ikke det eneste, man som officer skal kommandere sine enheder igennem.

- Jeg oplever desværre, at i sociale sammenhænge - nogle gange for nogle personer - der bliver en god fest determineret af det at tage stoffer. Det bliver lig med en fest, fordi vi tager stoffer, siger Jonas, der selv er blevet tilbudt stoffer af andre soldater ved flere lejligheder.

Jonas synes, det er noget pjat, at Forsvaret ikke har fået udryddet narko i geledderne. (Foto: Martin Kobylarz)

Er der også stoffer på officersgangene?

- Ja, til tider er der. Det er der jo til nogle af de store fester, hvor enhederne er samlet. Så går det også rundt der.

Ifølge Jonas er der meget lidt undervisning i at håndtere narkoproblemer på Officersskolen. Sådan noget undervisning kunne han ellers godt bruge i sin hverdag, for Jonas kæmper nemlig også med narko-dilemmaer på jobbet.

Og officeren har valgt sin vej:

- Vi er indoktrineret til at beskytte hinanden og have hinandens ryg, hvorfor vi ikke blander os i, hvad der sker i det enkelte liv. Vi lader lidt den enkelte gøre det, som personen ønsker at gøre. Og så kigger vi væk.

Narkopolitik overvejet i internt notat

Et værktøj, som Jonas ikke har til rådighed i sin hverdag som leder i Forsvaret, er en særskilt handleplan for, hvordan lige præcis narko skal opspores, forebygges og håndteres.

Sådan en har Forsvaret nemlig ikke.

Efter Skive-sagen, hvor 29 ansatte ved Ingeniørregimentet på Skive Kaserne blev sigtet for at købe kokain, overvejede Forsvaret ellers at nedfælde en ny plan for, hvordan alle ledere og medarbejdere i de væbnede styrker skal gribe narko an fremover.

Det viser et stabsnotat fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse fra 27. februar 2020, som DR har fået aktindsigt i.

- Som følge af de omfattende sager vedrørende køb og besiddelse af kokain ved Ingeniørregimentet (IGR) er der behov for en nærmere stillingtagen til, hvordan man inden for Forsvarsministeriets område forholder sig til medarbejdere, der overtræder lov om euforiserende stoffer, starter notatet.

- Der bør overvejes, hvorvidt der skal udarbejdes en samlet narkotikapolitik for Forsvarsministeriets område, der kan tilgås af både chefer og medarbejdere vedrørende tilgangen inden for Forsvarsministeriets område til medarbejderes overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, lyder det i konklusionen.

I dag, halvandet år senere, skal soldater og ledere fortsat lede længe efter en særskilt narkohandleplan for de i alt 19.500 ansatte i Forsvarsministeriets koncern.

- Jeg kan oplyse, at der fortsat ikke eksisterer en samlet narkopolitik for Forsvarsministeriets område, lyder det fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse i en mail sendt til DR i august.

Gunner Arpe Nielsen er generalmajor ved Forsvarskommandoen, der råder over Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet.

Han fortæller, at Forsvaret har vurderet, at der ikke er behov en separat narkopolitik.

- Forsvaret har en rusmiddelpolitik, som også omfatter de her ting i forhold til euforiserende stoffer. Og det er ganske enkelt: Brug eller påvirkning af euforiserende stoffer i tjenestetiden, det er totalt forbudt. Hvis man i øvrigt har brug for hjælp, så får man det, siger Gunner Arpe Nielsen.

- Vores politik er, at vi har tillid til vores medarbejdere på det område her. Og at det i øvrigt at forbudt at være under påvirkning af euforiserende stoffer, når man er på arbejde, siger generalmajoren.

Ifølge Gunner Arpe Nielsen tilbyder Forsvaret allerede en række muligheder for hjælp til soldater, der står med forskellige narko-problemstillinger i deres hverdag.

Det kunne for eksempel være whisteblower-ordningen, som generalmajoren her refererer til som "stikkerlinjen".

- Det er helt almindelig kendt i Forsvaret, at hvis man har nogle ting, man er i tvivl om, så kan man altid gå til sin foresatte chef. Hvis man ikke vil det, så er der tillidsmandssystemet, man har socialrådgivere, man har stikkerlinje, man har kammerathjælp, siger Gunner Arpe Nielsen.

Eksperter vil have bedre narkoplan

Henning Sørensen er militærsociolog ved Institut for Sociologisk Forskning (ISF). Han mener, det er kritisabelt, at Forsvaret fortsat ikke har set sig nødsaget til at udarbejde et specifikt sæt narko-værktøjer.

Er det ikke fint nok at have en linje og sige, at det er ulovligt?

- Jamen, det er jo netop ikke nogen linje. De har ikke nogen policy. Det kan godt være, de siger, at vi har forbudt det og det – men det er jo ikke det samme som at have en aktiv, handlende, inviterende policy til de soldater, som er misbrugere på en eller anden måde.

Hvorfor er det, der skal en politik til?

- Det bliver en referenceramme for Forsvarets ansatte. Men det er også en politik, der siger til den enkelte, at hvis du har et problem, så har vi en politik til at hjælpe dig, vi er enige om, hvordan vi skal gøre det, og vi gør det i fællesskab, siger militærsociologen.

Overlæge ved Novavi Stofrådgivningen Henrik Rindom har arbejdet med stoffer i mere end 30 år.

Misbrugseksperten er helt på linje med Henning Sørensen.

- At man ikke har en narkopolitik, når vi har så mange unge mennesker ansat i militæret, viser, at militæret slet ikke har sat sig ind i, hvor mange unge mennesker der bruger eller eksperimenterer med stoffer, siger Henrik Rindom.

Officer: 'Vi har tydeligvis et issue'

Jonas forstår ikke, hvorfor netop Forsvaret ikke har sat sig ned og formuleret et specifikt sæt narko-retningslinjer.

- De burde jo være rigtig godt gearet. Vi er nogle af dem, der er bedst til at lægge en plan og så udføre planen, se en opgave og løse opgaven.

Du ved jo, at narko er forbudt – det er uforeneligt med ansættelse i Forsvaret. Hvad skal du så bruge en narkopolitik til?

- Den skal vi jo bruge, fordi vi tydeligvis har et issue at deale med. Derfor har vi behov for at få de her værktøjer, og vi har også et behov for at tegne en meget tydelig grænse. Den har vi ikke lige nu, siger Jonas.

Forsvarsminister: Narkopolitik er ikke nødvendig

Generalmajor Gunner Arpe Nielsen vil ikke afvise, at det på sigt kan blive aktuelt med en separat narkopolitik, hvis Forsvaret skulle se et øget behov for en.

Men for nu er generalmajoren tilfreds med linjerne på HR-portalen.

Er en god narkopolitik ikke en række værktøjer, der beskriver, hvordan man forebygger narkoproblemer, hvordan man opsporer dem, og hvordan man handler konkret på dem?

- Forsvaret er et system baseret på tillid til vores medarbejdere, det er det helt grundlæggende fundament. Og ud fra den betragtning og omfanget af det misbrug, vi har set i Forsvaret i dag, der har vi ikke vurderet, at der for nærværende er brug for en narkopolitik.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) mener heller ikke, at en narkopolitik er nødvendig.

Ministeren har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en mail til DR:

- Misbrug af euforiserende stoffer er helt uforeneligt med at være ansat i Forsvaret eller andre dele af Forsvarsministeriets område.

Trine Bramsen siger, at der allerede er nultolerance over for stoffer på hele ministerområdet, og at både den civile og militære lov om stoffer er meget klar.

- Derfor er der efter min mening heller ikke behov for en særskilt narkopolitik i Forsvarsministeriet. Men har jeg har en klar forventning om, at chefer reagerer ved mistanke om brug af stoffer, skriver Trine Bramsen.

Det har ikke været muligt at stille opfølgende spørgsmål til ministeren.

FacebookTwitter