Ofre dropper retssager om sexchikane: Den menneskelige pris er høj og pengene små

Omkring 77.000 oplevede sexchikane på jobbet i 2018. Færre end tre sager om året når retten.

Ofre for seksuel chikane tager sjældent kampen om erstatning og godtgørelse op i retssalene. Det er for hårdt, og den økonomiske kompensation er for ringe, lyder forklaringerne. (Foto: (Grafik) Signe Heiredal © (c) DR)

En butiksejer fastholder en ansat, berører hendes bryster og siger, at han gerne vil have sex med hende. Da hun afviser, beskylder han hende for tyveri og bortviser hende.

En chef siger gentagne gange til en ansat, at han ’gerne vil i trusserne på hende’ og berører hende på arme, ryg, lænd og baller. Til sidst konfronterer hun ham og optager deres samtale, hvorefter hun fortæller sin fagforening om episoderne.

Det er to eksempler ud af blot 76 sager om seksuel chikane på arbejdet, som er blevet behandlet i danske retssale fra 1989 til 2018. Et forsvindende lille tal i forhold til det reelle omfang af sager på arbejdspladserne, mener både en ekspert og fagforeninger.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at der findes mange flere sager, siger Anette Borchorst, der er institutleder på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

Hun har gransket alle danske retssager om seksuel chikane på arbejdspladser siden 1989 og udgivet en bog om emnet.

Retssager om sexchikane

Retssag næsten værre end chikanen

Op mod 77.000 medarbejdere oplevede seksuel chikane på jobbet i det forgangne år, viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Der er flere forklaringer på, hvorfor så få ofre for sexchikane tager kampen op i retssalene.

- Der er en enorm skyld og skam forbundet med seksuel chikane, så ofrene bøjer nakken og går ofte også rundt og spørger sig selv: ’Er det min egen skyld?’, siger konsulent i fagforbundet 3F, Ilse I. Werrenrath.

Hun er specialiseret i sager om seksuel chikane på arbejdspladser og møder mange af de medlemmer, som har oplevet det.

Anette Borchorst er enig i, at de menneskelige omkostninger ved at føre sagerne i retten er for høje.

- Nogle siger, at det er værre at komme igennem retssagen, end det er at blive udsat for selve chikanen, fordi alting bliver endevendt i retssagen, siger hun.

Seksuel chikane opstår ikke fra den ene dag til den anden. Forholdet til for eksempel en chef kan tippe på et splitsekund og ende i en glidebane, hvor man ikke kan stoppe det, forklarer Ilse I. Werrenrath.

- Man har en mega flink chef. Men pludselig en dag tager den venskabelige tone en drejning. Der falder en bemærkning, som ikke hører hjemme i venskabet, og man tænker: ’Hvad pokker skete der lige?’, siger hun.

- Men det var nok bare en fejl, og man prøver at glemme det. Men en dag sker det igen, og så går det lidt længere og lidt længere og lidt længere. Pludselig er man et sted, hvor det er helt uholdbart. Så kommer skyldfølelsen over, at man ikke har stoppet det for længst, og man spørger sig selv, om det i virkeligheden er ens egen skyld?

Forlig giver mulighed for at komme videre

I de tilfælde, hvor ofrene for seksuel chikane alligevel ender med at fortælle om deres oplevelser til for eksempel deres fagforbund, starter sagerne med et forligsmøde, før man går i retten.

Her ender en del sager med forlig mellem den krænkede og arbejdspladsen. Det er ofte grove sager, hvor arbejdsgiverne godt ved, at den er gal, og derfor tilbyder de at betale de krav, som er blevet stillet, uden at gå i retten.

- De krænkede siger næsten altid ja tak, for så falder pengene inden for 14 dage, og de kan komme videre med deres liv, frem for at det hele skal endevendes i en retssag, forklarer Ilse I. Werrenrath fra 3F.

Det billede genkender Anette Borchorst fra Aalborg Universitet også fra sin forskning. Og det kan være godt nok for den enkelte, at man kommer hurtigt videre. Samtidig er det et problem, at der er så få sager, hvor retten får placeret et skyldsspørgsmål, for det er arbejdsgiverens ansvar at følge ligebehandlingsloven, siger hun.

Anette Borchorst peger også på, at godtgørelserne til ofrene for seksuel chikane er for lave. Det betyder, at ofrene ikke tager sagerne i retten.

- Det er simpelthen ikke det værd økonomisk. Og når det er for billigt at slippe afsted med seksuel chikane, har det heller ikke en præventiv effekt, siger hun.

Et enigt folketing hævede med virkning fra 1. januar 2019 godtgørelserne til ofre for seksuel chikane fra et gennemsnitligt beløb på godt 25.000 kroner til et gennemsnitlig beløb på godt 33.000 kroner. Det skete, efter at godtgørelserne have ligget på omtrent samme niveau siden slutningen af 1980’erne.

Men ifølge Anette Borchorst er det ikke nok. Hun mener, at man burde sammenligne godtgørelserne for seksuel chikane med andre sager om kønskrænkelser, som hører hjemme under ligebehandlingsloven. For eksempel sager om uretmæssig fyring under graviditet eller barsel. Her ligger godtgørelserne typisk på mellem 6 og 12 måneders løn.

Måske flere sager på vej

Hos fagforeningen HK sidder advokat Maria Elisabeth Reimer med de sager, hvor medlemmerne ender med at tage kampen i retten. I det nye års første måned har hun allerede modtaget fem sager, der skal stævnes for retten. Derfor håber hun, at det er et tegn på, at flere sager fremover vil nå retssalene.

- De krænkede er måske blevet mere ’modige’ end tidligere, siger Maria Elisabeth Reimer.

Hun mener, at #MeToo-kampagnen, hvor krænkende handlinger blev synliggjort, kan have været med til at nedbryde tabuet omkring seksuel chikane og give ofrene mod på at videreføre sagerne.

- Fælles for de mennesker, som jeg fører sag for, er, at det er vigtigt for dem at sikre, at der skabes synlighed om problemet med seksuel chikane på arbejdspladsen. Så ved andre, der udsættes for det samme, at de ikke står alene.

Har du været udsat for sexchikane?

  • Har du været udsat for sexchikane på jobbet, kan du kontakte Arbejdstilsynets hotline om mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen på tlf. 70 22 12 80.

  • Når du kontakter hotlinen, er du anonym.

  • Åbningstiden er: Mandag-torsdag kl. 8-15 og fredag kl. 8-14. Læs mere her på Arbejdstilsynets hjemmeside.

  • Hvis du er medlem af en fagforening, kan det også være en god idé at tage kontakt til din lokale afdeling.Kilder: amid.dk, 3F, FOA og HK.

Facebook
Twitter