Ofre træder ud af mørket: Flere sager om seksualforbrydelser

Øget fokus på overgreb i samfundsdebatten er med til at knække tavsheden.

Antallet af anmeldelser er kun toppen af isbjerget. De fleste seksualforbrydelser bliver aldrig anmeldt. (Foto: Nanna Kreutzmann © Scanpix)

Mens det samlede antal anmeldelser for straffelovsforbrydelser faldt med seks procent i andet kvartal - gik det den stik modsatte vej med seksualforbrydelser.

Ifølge nye sæsonkorrigerede tal fra Danmarks Statistik er antallet af anmeldelser for voldtægt, blodskam, befamling og andre overgreb steget fra 1196 i andet kvartal i fjor til 1389 i år.

- Forklaringen kan meget vel være, at der er sket en øget tilbøjelighed til at anmelde seksualforbrydelser, mens mængden af kriminalitet på området er den samme som tidligere. Men det kræver flere opgørelsesmetoder, før vi kan sige det med sikkerhed, siger lektor Linda Kjær Minke, der er kriminolog på Syddansk Universitet.

#MeToo er med til at nedbryde tabu

Det vil kræve befolkningsundersøgelser, offerundersøgelser og statistikker for de endelige afgørelser i sager om seksualforbrydelser at nå frem til et grundlag, der kan konkluderes sikkert ud fra, siger Linda Kjær Minke.

Til gengæld er der næppe tvivl om, at er sket et brud med tabuiseringen af seksualforbrydelser gennem de senere år - ikke mindst i forbindelse med #MeToo-bevægelsen, vurderer hun.

- Med en øget anmeldelsestilbøjelighed er mørketallet formentlig blevet mindre i takt med, at ofrene i højere reagerer efter at have været udsat for overgreb.

DR Nyheder har dykket ned i tallene fra Danmarks Statistik og set nærmere på anmeldelsestallene for de enkelte kommuner - og her er forskellene store.

I andet kvartal af i år havde Skive Kommune i det midtjyske højeste antal med 18,4 anmeldelser for seksualforbrydelser per 10.000 indbyggere.

I den anden ende af statistikken var der der ingen anmeldelser i økommunerne Ærø og Fanø i perioden.

Behandlingscenter modtager flere ofre

Tallene fra Danmarks Statistik flugter med en stigende tendens til at modtage flere klienter på Center for Voldtægtsofre på Aarhus Universitetshospital.

Her blev der modtaget 248 klienter i 2017 og 281 sidste år - både akutte henvendelser og personer, der har ventet længere med at opsøge hjælp efter et overgreb.

- Om der begås flere overgreb, det ved vi ikke, siger ledende psykolog Birgitte Hvidberg Bertelsen.

- Der har været rigtig meget fokus på overgreb i de seneste år. Og mange oplysningskampagner. Vi oplever, at det har skabt en holdningsændring og er medvirkende til, at flere opsøger hjælp efter seksuelle overgreb.

Centret behandler klienterne for de følgevirkninger, som kan være forbundet med overgrebene, men ikke alle ofre anmelder overgrebet.

- Det er ikke et krav for at få hjælp hos os, at man har foretaget en politianmeldelse. Det forholder vi os neutralt til, siger Birgitte Hvidberg Bertelsen.

Hun har erfaring med en lang række grunde til, at ofre undlader at opsøge hjælp eller at gå til politiet.

- En kendt traumereaktion er at undgå ubehag som følge af overgreb. En anden grund kan være relationen til den, der har begået overgrebet, at man ikke ønsker at anmelde én, man kender. Måske mangler man viden om, hvad et overgreb er, eller er usikker på, om det, som er sket, kan blive kategoriseret som en voldtægt, siger hun.

Facebook
Twitter