Om 20 år skal alle Norges indenrigsflyvninger foregå med el-fly

Norske ambitioner kræver, at der sker en revolution inden for batteriteknologien, siger ekspert.

Oppe i Kjeller Lufthavn tæt ved Lillestrøm i Norge har den statsejede norske lufthavnsoperatør Avinor det elektriske fly 'Alpha Electro G2' stående

Flyet er lille og har kun plads til to passagerer – eller rettere én pilot og én passager.

Til gengæld flyver det 100 procent på el. Og ifølge nordmændene er dette el-fly én af de ting, der skal løse luftfartens store problemer med udledning af CO2.

- Elektrificering af luftfarten er fremtiden, lyder det fra Avinors kommunikationschef Kristian Løksa.

- Vores ambition er at have kommercielle el-flyvninger om 10 år og en fuldstændig elektrificering af indenrigsluftfarten inden 2040.

Lykkes det nordmændene at nå deres mål inden for de næste 20 år, vil det være noget, der virkelig kan vende op og ned på flysektoren, lyder det fra DR's klimakorrespondent, Thøger Kirk.

- Hvis man får styr på udviklingen af el-fly, så kan det virkelig revolutionere flysektorens CO2-regnskab, siger han.

Det helt unikke ved el-fly er nemlig, at de – modsat de fly, vi har i dag – skal flyve på elmotorer, der drives af batterier fremfor brændstof.

- Så skal den strøm, man propper ind i batterierne, selvfølgelig være grøn. Det kan eksempelvis være vind-, vand- eller solenergi. For så kommer flyets CO2-udledning tættere på nul, siger Thøger Kirk.

Det fly, som de har i Norge, flyver stort set udelukkende på vandenergi, fortæller Avinor. (Foto: Bardur Thomsen © DR Nyheder)

Batterierne er for tunge til rene el-fly

På Aalborg Universitet advarer lektor ved Institut for Energiteknik, Peter Omand Rasmussen, dog mod, at man lader sig forblænde af nordmændenes gåpåmod.

For selvom el-fly måske i fremtiden kan løse luftfartens problemer med CO2-udledning, så har den teknologiske udvikling lang vej endnu, før el-fly bliver et reelt alternativ til de brændstofdrevne fly, vi har i dag, forklarer Peter Omand Rasmussen.

- Det ville kræve en revolution inden for batteriteknologien. Energitætheden – altså den mængde energi, man kan få plads til i batteriet – er simpelthen alt for ringe, siger han.

Ifølge Peter Omand Rasmussen ville batterierne på et rutefly med plads til 80 passagerer med den nuværende batteriteknologi komme til at veje fire gange mere end selve flyvemaskinen.

- Og så kommer den altså aldrig til at lette. Vi skal have pakket omtrent 20 gange mere energi ind i batterierne, siger han.

Ikke kun nordmændene satser på elektriske fly

Flere andre steder i Europa kigger man også på elektriske fly.

Blandt andet har EasyJet bebuddet, at de regner med at have et fuldstændig eldrevet fly klar i 2030 med plads til 120 passagerer, som vil kunne flyve omkring 500 kilometer.

Men mange andre steder kigger man dog også på en afart af elflyet, nemlig det såkaldte hybridfly, hvor en benzinmotor og en elmotor arbejder sammen om at holde flyet i luften.

Ifølge lektor ved Institut for Energiteknik, Peter Omand Rasmussen, er hybridfly imidlertid ikke en gylden løsning:

- Det er stadig flybrændstof, man bruger og konverterer til elektricitet, som man så propper i en elmotor til fremdriften, siger han og fortsætter:

- Så man kan måske vinde nogle få procent i energieffektivitet med hybridfly, men jeg har meget svært ved at se, hvordan det skulle være mere end det, da man ikke har det samme driftsmønster som ved biler, hvor man bremser og accelererer.

Ifølge konsulentfirmaet Roland Berger er der i hele Europa siden 2010 blevet forsket og udviklet i el- og hybridteknologi til forskellige transportformer i mindst 58 projekter.

Facebook
Twitter