740. Det er så mange børn og unge, Justitsministeriet vurderer, skal have deres sag behandlet ved det nye Ungdomskriminalitetsnævn. Lovforslaget bliver færdigbehandlet i morgen, tirsdag.

Men hvordan kommer Justitsministeriet frem til, at det lige præcis er 740 børn og unge?

Detektor har siden slutningen af oktober forsøgt at få indsigt i beregningen bag tallet. Men det har ministeriet efter adskillige henvendelser nægtet at udlevere.

Oluf Jørgensen, der er offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, vurderer, at Justitsministeriet har pligt til at udlevere metoderne og forudsætninger for, hvordan de kommer frem til de 740 børn og unge.

- Der behøver for så vidt ikke være noget galt i, at ministeriet skønner. De laver en vurdering, men hvis det skal være troværdigt, så skal vi have mulighed for at tjekke, hvad er det for et grundlag, som ministeriet bygger det på. Ellers kan det jo være et slag i luften.

De 740 børn og unge fremgår blandt andet af regeringens udspil ”Alle handlinger har konsekvenser”, og tallet bliver brugt af politikere, der ønsker at indføre Ungdomskriminalitetsnævnet. Trine Bramsen (S) skrev for eksempel i et indlæg i Fyens Stiftstidende:

- Vi har pligt til at hjælpe de 740 børn og unge, der i dag ender i kriminalitet. Det eneste, der er pinligt, er at lade som om, de ikke eksisterer.

740 bliver til cirka 850

I aftaleteksten står, at der er tale om ”anslået 40 børn om året i alderen 10-11 år og anslået 700 unge om året i alderen 12-17 år”. Justitsministeriet bemærker i et notat, at der tale om et skøn, og ”antallet kan således vise sig at være både højere og lavere end anslået”.

Men i et svar til Retsudvalget i november skriver Justitsministeriet, at det ”aktuelt er skønnet, at der årligt på sigt forventeligt vil være cirka 850 børn og unge i alderen 10-17 år, som vil være omfattet af Ungdomskriminalitetsnævnets målgruppe”. Igen bemærker ministeriet, at der er tale om et skøn, som er behæftet med ”usikkerhed”.

I svaret kan man desuden læse, at det ikke er muligt, at opstille en tabel over, hvor mange børn og unge det drejer sig om på hvert alderstrin, da målgruppen ”er baseret på flere forudsætninger, der hver især er behæftet med usikkerhed og kan ændres over tid. Usikkerheden ved at opdele i otte aldersgrupper vil på denne baggrund være for stor”.

Ministeriet udsætter

Lovforslaget blev 2. behandlet den 11. december og forventes at blive stemt igennem under 3. behandlingen i morgen, så det kan træde i kraft efter nytår.

Detektor bad om beregningerne i oktober og søgte den 7. november aktindsigt i, hvordan Justitsministeriet kommer frem til, at der er tale om 740 børn og unge. Fire gange har Justitsministeriet forlænget fristen. Hver gang med den samme begrundelse: ”At ministeriet er i færd med at gennemgå sagens dokumenter”.

Oluf Jørgensen mener, at det er problematisk, at Justitsministeriet fristforlænger og ikke giver fuld indsigt så tæt på, at lovforslaget bliver færdigbehandlet.

- Man kan jo desværre få en mistanke om, at ministeriet vil holde oplysninger hemmelige, indtil det hele er afgjort.

Sender notat inden jul

Efter mere end en måneds ventetid sender Justitsministeriet en tabel over mistanker mod 10-11-årige fra 2007 til 2016, som de også tidligere har sendt til Detektor. Af den tabel fremgår tallet 42, men tallene varierer voldsomt fra år til år, og der medfølger ingen forklaring på, hvordan mistankerne ender som personer og hvilke årstal ministeriet bygger deres skøn på.

På trods af at tallet fremgår af offentlige dokumenter og benyttes af politikere, skriver Justitsministeriet til Detektor, at "det drejer sig om dokumenter, der er udarbejdet til internt brug af ministeriet" og at "dokumentet er udarbejdet med henblik på at skulle tjene som grundlag for den direkte ministerrådgivning."

Ministeriet har iøvrigt sendt følgende kommentar til Detektor:

- Justitsministeriets Forskningskontor har udarbejdet et skøn over, hvor mange børn og unge der forventes at komme i målgruppen for Ungdomskriminalitetsnævnet i fremtiden. Beregningerne er baseret på data fra Rigspolitiet og Danmarks Statistik. I øvrigt er estimatet om målgruppens størrelse efterfølgende blevet opdateret og oversendt til Folketinget (cirka 850 børn og unge red.). Ministeriet er desuden ved at udarbejde et notat, som beskriver datagrundlaget og fremgangsmåden for den opdaterede beregning. Notatet vil som tidligere oplyst blive tilsendt Detektor inden jul.