Omstridte dyr i Danmark: Generer fiskeriet og irriterer i haven

Sælerne skaber problemer for torskefiskeriet på Bornholm. Men de er ikke alene om at skabe debat.

Bævere, dræbersnegle og mårhunde er nogle af de dyr i danske natur, som skaber debat.

De ser nok så søde ud, men for fiskerne på Bornholm er sælerne blevet en skræk. Ifølge dem spolerer sælerne fiskeriet, og dyrene er derfor blevet omdrejningspunkt for en høring i Folketinget i dag.

Ifølge forskningsinstitutionen, DTU Aqua, er sælerne et kæmpe problem for fiskeriet i den østlige del af Østersøen.

Sælernes primære fødekilde er torsk. En gråsæl spiser ca. 3,8 kg. torsk om dagen. Det løber op i 1.370 kg. torsk pr. sæl om året. Desuden skader sælerne torsken og overfører leverorm.

Torskefiskeriet er så presset, at det bornholmske fiskeri risikerer at lukke, hvis ikke der sættes ind over for problemet.

Her får du et overblik over de dyr i den danske natur, som de senere år er blevet en gene for nogle.

Sæl

gråsæl (Foto: Lars Laursen © LARS LAURSEN)

Hvor: Bornholm, Kattegat, Anholt, Læsø, Limfjorden, Vadehavet, Rødsand syd for Lolland.

De 300 kilo gør gråsælen til Danmarks største rovdyr.

Men for mange fiskere har rovdyret været et stigende problem de senere år. De oplever, at deres garn bliver ødelagt, at fiskene bliver skambidt og at der kommer parasitter i torsken.

Gråsælen var frem til 1900-tallet udbredt og almindelig i Danmark, men på grund af jagt blev arten næsten udryddet her igen. Og selvom sælerne blev totalfredet i 1967, er de først de senere år vendt tilbage.

Til gengæld breder de sig nu hurtigt. I 2017 blev der talt 221 individer i den danske del af Vadehavet. Det var 50 procent flere, end der blev talt året før.

Seniorforsker ved Naturhistorisk Museum i Aarhus Thomas Secher Jensen har dog tidligere udtalt til både TV2 og Videnskab.dk, at det fra et naturmæssigt synspunkt er positivt, at sælen er vendt tilbage, og ifølge ham, kan den ikke reelt gå ind og regulere fiskebestanden.

Gråsæler opholder sig helst i uforstyrrede kystområder.

Bæver

BÆVER (Foto: NF © Scanpix)

Hvor: Vestjylland, Nordsjælland, Nationalpark Thy.

Bæveren uddøde i Danmark for mere end 1.000 år siden, men i 1999 blev arten genindført. 18 bævere blev sat ud i i Flynder Å-systemet ved Klosterheden mellem Holstebro og Lemvig. Der er i dag mindst 200 bævere i området.

Bestanden vokser fra år til år og spreder sig via vandløb og åer til andre områder.

Bæverne har været udskældt af private jordejere, som har oplevet skader.

De bygger dæmninger og fælder træer, men da bæverne er fredede, er myndighederne ikke forpligtet til at betale erstatning for skader, de forvolder.

Ifølge lodsejer Find Andersen-Fruedahl fra Møborg har bæverne fældet massevis af træer og forårsaget store oversvømmelser.

Derfor kræver han mindst 300.000 kroner i erstatning fra Miljøstyrelsen, som er myndighed på området. Men han får ikke nogen erstatning, har landsretten for nylig afgjort.

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet er bæveren med til at genoprette noget af den natur, som er forsvundet fra Danmark, nemlig de mange skovsumpe, småsøer, det døde ved i skovene og lysningerne i tætte krat.

Det giver bedre levevilkår for mange truede plante- og dyrearter, lyder det.

Ulv

(ARKIV) Ulv Skandinavisk Dyrepark. Ulvedebatten blusser op igen i Norge. Et særligt jagthold er blevet nedsat til at opspore og skyde en ulv, der på et par uger har taget livet af over 100 får. Det skriver Ritzau, torsdag den 21. juni 2018.. (Foto: Lars Rasborg/Ritzau Scanpix) (Foto: Lars Rasborg © Scanpix)

Hvor: Vest- og Midtjylland.

I 2012 blev ulven set i Danmark for første gang i 200 år. Ulvene er kommet hertil fra Tyskland. I 2017 ynglede ulve for første gang i Danmark.

I løbet af foråret og den tidlige sommer sidste år er antallet af ulve i Danmark faldet fra ni til fem.

To af dem er døde, mens to andre er udvandret til Slesvig-Holsten.

Forskerne kan ikke med sikkerhed sige, hvor mange ulve der præcis er i Danmark, da de kan være vanskelige at spore i naturen.

Ulven vækker både frygt og glæde hos danskerne, og den er især blevet udskældt for at angribe husdyr som eksempelvis får.

En række politiske partier ønsker at regulere ulven. Enten ved at indhegne den, skyde den eller helt ophæve fredningen.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er ulve er naturens naturforvaltere i forhold til krondyr og rådyr. De tager de svageste og sørger dermed for at holde bestandene af disse arter sunde.

Vildsvin

rkiv- SE RUTZAU Ulven kommer men vildsvin er her allerede BV.: ARKIVFOTO. Ifølge ny statistik blev 200 vildsvin skudt i 2012. Vildsvin meget tæt på Danmark - arkivfoto af vildsvin i Lille Vildmose. Vildsvin i stort tal er kommet over Kieler-kanalen og fortsætter nordpå. Der er nu set vildsvin i Leck lige syd for Tønder, og det kommende år vil vildsvin trænge ind i Danmark. Så klar var meldingen, da danske og tyske politikere i miljøudvalget under den grænseoverskridende organisation Region Sønderjylland-Schleswig tirsdag mødtes i Haderslev, skriver JydskeVestkysten. -Store vildsvinebestande bevæger sig, og øger jægerne ikke jagten på dem, vil bestanden fordobles på fem-ti år, sagde Heiko Schmüser fra Kiel Universitetet. Der er endda set eksempler på, at hvor der for få år siden var 100 vildsvin i et område, er der nu 1000. Direktør Thomas Secher Jensen fra Naturhistorisk Museum i Århus ser gerne vildsvin i danske skove. Han peger på, at den største risiko for svinepest ikke kommer fra vildsvin, men fra turister, der smider affald i naturen. (. (Foto: Morten Juhl/Scanpix 2006) (Foto: MORTEN JUHL © Scanpix)

Hvor: Jylland.

Der er omkring 50-100 vildsvin i Danmark.

I maj sidste år var 35 vildsvin pludselig dukket op i et område ved Gatten i Himmerland, hvor der normalt ikke er vildsvin. Naturstyrelsen tror, at vildsvinene var sat ulovligt ud. I Danmark er det ulovligt at sætte vildsvin ud i naturen uden en tilladelse.

Det er tilladt at skyde vildsvin døgnet rundt.

Et vildsvinehegn er ved at blive opført ved den dansk-tyske grænse for at forhindre, at afrikansk vildsvinepest spreder sig til danske svinebesætninger.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er vildsvinenes roderi i skovbunden med til at øge mangfoldigheden og afveksling i naturen ved at øge antallet af blomsterarter i skovbunden.

Mårhund

Den første Mårhund blev fredag d. 19 august, lukket ud i området ved Overgård ved Mariager fjord. Brian Kjølhede (Med Kasket) som arbejder for naturstyrelsen vestjylland, medbragte en stiriliseret og GPS mærket Mårhund fra det vestjydske. Jægerforbundets forskningschef Carsten Riis Olesen fik æren af at sætte den 3 måneder gamle mårhund han fri, med formålet at søge sammen med det kuld som man ved er i området. Jægerforbundet og Naturstyrelsen står i den kommende tid for at uddanne en snes jægere som skal varetage arbejdet med det omfattende arbejde der ligger i at lokalisere og fange de uønskede Mårhunde. Foto Flemming Højer (Foto: Flemming Højer © Scanpix)

Hvor: Jylland, muligvis Fyn.

Mårhunden er en invasiv art. Den er indvandret fra andre lande og blev registreret første gang i 1980 ved Vejle. Bestanden er steget kraftigt de seneste 20 år, og det vurderes, at der er op mod 3.000 mårhunde i landet.

Der blev i efteråret afsat en pulje på 200.000 kroner til bekæmpelse af mårhunden i Danmark.

Mårhunden udgør en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til det altædende rovdyr. Mårhunden kan også være bærer af rabies samt en farlig bændelorm.

I november sidste år satte miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) en Judas-marhund ud på Fyn for at finde frem til rovdyret.

Ifølge biolog og naturvejleder Morten D.D. Hansen opfører mårhunden sig præcist som de andre danske rovdyr - hverken bedre eller værre.

- Men selvfølgelig har mårhunden en betydning ude i naturen, det skal man heller ikke underkende, men det er ikke en betydning, der er specielt negativ. Det er simpelthen ikke dén, der er årsagen til, at Danmarks natur er i krise. Det er det bare ikke, sagde Morten D. D. Hansen tilbage i november.

Dræbersnegl

Iberisk skovsnegl ( Dræbersnegl ), Arion lusitanicus. Have i Ålsgårde. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Hvor: Hele landet.

Den iberiske skovsnegl er også kendt som dræbersneglen. Den blev set i Danmark for første gang i 1991 og har bredt sig med stor hast. Dræbersneglen er enhver haveejers mareridt, når foråret er på vej. Den kan rasere en have på kort tid.

Dræbersnegle er stort set altædende. De spiser især bløde plantedele, men også ådsler og ekskrementer. Dræbersneglene sniger sig frem i tusmørket og kaster sig over køkkenhaven og prydsplanter.

Dræbersneglens værste fjende er tørke og enkelte andre dyr. Bl.a. pindsvin og grævlinge tager fuldvoksne dræbersnegle, mens tudser, frøer og firben spiser de mindre snegle.

Kilder: Miljø- og Fødevareministeriet, Danmarks Naturfredningsforening.

Rettelse: Artiklen er blevet opdateret med flere nuancer for og imod de dyr, der skaber debat i Danmark, så det klarere fremgår, på hvilken måde de enkelte arter har en værdi for naturen.

Facebook
Twitter