Onlineundervisning har taget gejsten fra 20-årige Amalie: 'Der er ingen glæde ved at stå op'

Flere end 70 procent af de studerende på videregående uddannelser har mistet noget af glæden ved at uddanne sig, viser en ny undersøgelse.

Klokken er 8.50. Amalie Bartels vækkeur ringer. Hun skal være til undervisning 10 minutter senere. Men hun har ikke travlt.

Hun skal bare nå at børste sit hår, inden hun logger sig på computeren og ser hovederne af sin lærer og klassekammeraterne på skærmen.

Ligesom alle andre studerende modtager hun i øjeblikket onlineundervisning på grund af coronapandemien.

Men det har efterladt 20-årige Amalie Bartels, der læser til markedsføringsøkonom på Zealand - Sjællands Erhvervsakademi, med manglende motivation til sin uddannelse og en ensom hverdag.

- Det påvirker ens humør og glæden ved at stå op om morgenen. Der er ingen glæde ved at stå op, siger hun.

- Onlineundervisning har gjort, at man er meget afskåret fra det sociale netværk. I og med, at man ikke har nogen at snakke med, er ens energi bare dalet helt vildt.

Amalie Bartels studerer til markedsføringsøkonom på Zealand - Sjællands Erhvervsakademi i Roskilde. Hun mangler faglig sparring og et socialt liv med sine studiekammerater. (Foto: Asger Ellegkrog © (c) DR)

Amalie Bartels er ikke alene om at have de følelser.

Over 70 procent af de studerende har mistet noget af glæden ved at uddanne sig, og næsten halvdelen føler sig ensomme. Det er en stigning på 21,88 procent i forhold til i 2018.

Det viser en ny analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvor 94.000 studerende fra videregående- og erhvervsakademiske uddannelser har svaret på et spørgeskema om trivsel.

Analysen viser også, at hver fjerde studerende på en videregående uddannelse føler sig forsinket i deres uddannelseforløb, mens det gælder for 32 procent af de studerende, der læser på en erhvervsakademiuddannelse.

Bekymrende, at de mister gejsten

De tal er bekymrende, mener uddannelses og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S).

- Vi er i en situation, hvor det, de har allermest brug for, er noget, vi desværre har meget svært ved at give dem - nemlig at få lov til at komme tilbage i skole og på uddannelse, siger hun og fortsætter:

- Men jeg kan love, at i det øjeblik, der er rum til det, og at vores sundhedsvæsen ikke bliver overbelastet, og at smittetallene er under kontrol, så får de lov at komme tilbage - i en eller anden grad.

Hos Danske Studerendes Fællesråd er man ligeledes bekymret over, at så mange studerende har mistet den faglige gejst. Men de er ikke overraskede.

De hører nemlig fra mange studerende, hvor svært det er at holde gejsten oppe, siger forperson Mike Gudbergsen:

- Vi frygter, at det betyder, at flere falder fra, for når man har svært ved at finde den faglige motivation og svært ved at finde meningen med det hele, så er det da naturligt, at man overvejer, om man er landet på den rette pind, siger han.

Samme tendens mærker man hos Zealand - Sjællands Erhvervsakademi, fortæller siger rektor Ulla Skaarup.

- Der er rigtig mange, der føler sig stressede og demotiverede og har svært ved at se meningen med, at de skal undervises på denne her måde, siger hun.

Ensomheden fylder

Når undervisningen er slut, og hovederne af klassekammeraterne er væk, er det ensomhed, der fylder hos Amalie Bartels.

- Den form for ensomhed, jeg føler, er især, at jeg ikke nogen at sparre med, og den kommunikation, du har til andre, er kun i forbindelse med undervisning. Samtalerne dør hurtigt, fordi vi ikke oplever noget hver især. Samtalerne bliver hurtigt upersonlige og akavede, siger hun.

Amalies klasse har nået at møde hinanden fysisk, inden coronasituationen tvang de studerende til at blive undervist online. Men det har været svært at danne tætte relationer med studiekammeraterne på så kort tid.

- Jeg glæder mig virkelig til at komme tilbage til skolen, og det er det, der holder min gejst oppe, selvom man ikke har nogen omkring sig lige nu, siger Amalie Bartels.

Ifølge Helle Rabøl Hansen, der er ungdomsforsker ved Aarhus Universitet, spiller det fysiske møde en stor rolle for unge studerende.

- Det er stærkt undervurderet, at læring er en social dynamik, og derfor ser vi en større ensomhed, når man ikke kan komme i skole og være fysisk sammen med de andre, siger hun.

Hun mener, at vi som samfund ikke har fundet en god nok løsning på, hvordan vi kan være sammen online på en måde, der tilfredsstiller vores trivsel.

- Tværtimod har vi det med at gå tilbage til de systemer, vi kender, når det skal være onlinebaseret. Altså, at læreren styrer det hele, og at skærmen er et kateter, og det bliver en meget ensidig form for undervisning, siger hun og tilføjer:

- Man ville godt kunne forbedre trivslen online, men det kan ikke erstatte at sætte folk sammen fysisk.

Bliver det svært at få et job?

Det er ikke kun den manglede motivation og ensomheden, der bekymrer de studerende. Amalie Bartels frygter, at hun er dårligere stillet, når hun skal ud at søge job efter uddannelsen.

- Kommer virksomhederne til at tvivle på vores kvalifikationer, når vi er uddannet? Tænker de: ”Hun er uddannet under corona, så hun kan nok ikke helt det samme som dem, der er uddannet før eller efter corona?”, siger hun.

Den frygt kan Marie Husby, der er psykolog hos Studenterrådgivningen, genkende:

- Vi ser, at mange er usikre på, om de får det faglige udbytte, de skal have, fordi de mangler sparring med deres medstuderende og undervisere. Og måske får de heller ikke det faglige udbytte, som de kunne have fået, siger hun.

Minister: Genåbning er ikke alene en løsning

Ifølge undersøgelsen svarer 43 procent af de studerende, at de var ensomme i efteråret 2020 på trods af, at de i den periode fik fysisk undervisning, og ifølge uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe Jørgensen (S), tyder det på, at coronasituationen giver et efterslæb for de unge studerende.

- Vi har en situation, hvor så mange af vores unge mennesker mistrives, at det ikke går væk alene ved at åben tingene op igen. Det kommer til at tage noget tid, og jeg er bekymret for de her tal, siger hun.

- Vi skal have en bred palette i gang for at redde det. De frivillige foreninger, uddannelsesorganisationerne og de organisationer, der står klar til at tale med de unge mennesker, siger hun.