Op til tre års fængsel for psykisk vold: 'Der vil formentlig ikke ske ret mange domfældelser'

Nyt lovforslag er kompliceret og vil formentlig ikke sende ret mange i fængsel, vurderer juraprofessor.

Regeringen fremsætter i dag et nyt lovforslag om psykisk vold (Modelfoto) (© Scanpix)

Det sender et stærkt signal, at regeringen i dag fremsætter et lovforslag, som fastsætter en strafferamme på tre års fængsel for psykisk vold og gør det klart præcis, hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at det kan føre til domfældelse.

Men lovforslaget er så kompliceret, at det er tvivlsomt, om det vil føre til ret mange domfældelser.

Det vurderer Trine Baumbach, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet.

- Det er en lidt kompliceret bestemmelse, og der er rigtig mange forhold, der skal være opfyldt for, at nogen kan blive straffet, siger hun og tilføjer, at hun er positiv over for lovforslaget, da det sender et godt signal om, at vi ikke vil have den type adfærd i det danske samfund.

I lovforslaget fremgår det, at der er en række forudsætninger, som skal opfyldes, hvis der skal ske domfældelse i sager om psykisk vold.

Kræver nær tilknytning

Den anklagede skal nemlig tilhøre, være nært knyttet eller tidligere have være nært tilknyttet til den husstand, hvor den forurettede bor.

Desuden skal den anklagede gentagne gange over en periode udsætte den forurettede 'for nedværdigende, manipulerende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden', lyder det i lovforslaget.

- Så det vil i praksis sige, at vi formentlig ikke kommer til at se ret mange sager, hvor nogen vil blive dømt for overtrædelse af bestemmelsen, siger professor i strafferet Trine Baumbach.

Hvorfor er det sværere at bevise psykisk vold end fysisk?

- Hovedbeviserne i sager om psykisk vold vil typisk være vidneforklaringer, og det er ikke, fordi det ikke nødvendigvis er godt nok. Men hvis man ender i en sag, hvor det er påstand mod påstand, og der ikke er andet, som støtter offerets forklaring, så kan det være svært for domstolene at domfælde, siger hun og fortsætter:

- Så helt banalt sagt, så er psykisk vold sværere at bevise end fysisk vold, fordi fysisk vold typisk efterlader nogle synlige spor - altså noget man kan konstatere i en lægeerklæring.

Minister: Der vil være gråzoner

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) anerkender, at der vil være gråzoner, hvor det kan være svært at finde bevis for, at den psykiske vold har fundet sted.

Hun mener dog, at det er afgørende, at regeringen nu handler på området, da psykisk vold ifølge ministeren er mindst lige så alvorligt et problem som fysisk vold.

- Nu laver vi en nøje definition af, hvad psykisk vold er, og gør det nemmere at føre sager. Og så må vi om nogle år tage bestik af situationen og se på, om det har betydet en bedre retsbeskyttelse af særligt kvinder, som udgør den største andel af dem, der bliver udsat for psykisk vold, siger Eva Kjer Hansen.

Facebook
Twitter