Opgav familiens baronessehus af frygt for bro til nabo: 'Helt tosset at man nu snakker om en tunnel'

Vejdirektoratet har brugt 113 millioner kroner på at opkøbe huse på mulige linjer over Vejle Fjord.

Kommer der en togbro over Vejle Fjord ligger Baronessehuset i vejen, men ender det med en tunnel bliver ejendommen ikke berørt. (Foto: Emil Nordkvist Johansson © DR)

”Baronessehuset” bliver det kaldt.

Det store gule murstenshus, der ligger naturskønt næsten helt ned til vandet bare et stenkast fra Vejle Fjord, har været i Trine Grices families eje i flere generationer.

Selv overtog hun huset fra sine forældre i 2003 og har brugt det som sit fritidshus. Et hus, hvor hun har lavet nyt tag, nye badeværelser og i det hele taget givet det den helt store renovering. Det eneste, der manglede var køkkenet og husets varmeforsyning.

Lysten til at kaste sig ud i de projekter forsvandt lige så stille med planerne om en ny togbro over Vejle Fjord.

- Jeg havde ikke lyst til at kaste endnu flere penge i huset, og usikkerheden om, hvad der skulle ske med området og togbroen var så ubehagelig, at jeg ikke syntes, den var til at leve med til sidst, siger Trine Grices.

Derfor indgik hun sidste år en aftale med Vejdirektoratet om, at de kunne overtage huset i en såkaldt fremrykket ekspropriation.

Økonomisk set var der tale om en fin aftale, hvor hun fik et væsentligt større beløb for huset, end en ejendomsmægler vurderede, det var værd på grund af usikkerheden omkring en potentiel togbro.

- Det var med vemod, da jeg solgte huset. Både fordi jeg egentlig ikke havde tænkt, at jeg ville sælge det, og fordi det jo også havde været lidt sjovere, hvis det var blevet solgt til nogen, der ville have elsket at bo i det.

Siden Trine Grice solgte sit hus til Banedanmark har regeringen dog indledt forhandlingerne om de næste 15 års vej- og jernbaneprojekter. I den forbindelse har regeringen åbnet for muligheden, at der skal etableres en tunnelløsning i stedet for en ny togbro.

Sker det, havde Trine Grice nok ikke behøvet at sælge Baronessehuset.

Men det får hende ikke rigtig til at ærge sig. For det var usikkerheden, hun ikke orkede længere - og den, tror hun ikke på, forsvinder lige foreløbig.

- Det her projekt har jo været i gang længe, og jeg synes, det er helt tosset, at man nu snakker om en tunnel. Det når de nok også at ændre igen igen, siger hun.

Den gule linje på billedet viser en af de mulige placeringer for togbroen, hvis det altså ender med at være er den løsning, der bliver valgt.

Millioner brugt på opkøb

Der er endnu ikke sat de endelige streger på kortet over, hvor en ny forbindelse over - eller under - Vejle Fjord skal ligge.

Tilbage i 2016 og 2017 undersøgte Vejdirektoratet fire forskellige muligheder for at lave en højhastighedsbane ved Vejle Fjord. Tre forskellige linjeføringer over fjorden og én under.

Alligevel har flere ligesom Trine Grice valgt at vinke farvel til deres ejendomme.

Indtil videre har Vejdirektoratet brugt 113,2 millioner kroner på at overtage 36 huse, der potentielt kan blive ramt af en ny forbindelse over eller under Vejle Fjord, som er nødvendig for at Togfondens planer om en timemodel, der skal sikre en times rejsetid i tog mellem landets største byer, kan realiseres.

30 af ekspropriationerne er sket syd for fjorden ligesom Trine Grices.

Det er ikke kun i trekantsområdet, at de potentielle nye jernbanestrækninger har efterladt folk i et limbo mellem håbet om at kunne blive boende og en beslutning om at komme beslutningen i forkøbet og tage imod en fremrykket ekspropriation.

På strækningen mellem Hasselager og Aarhus H har Banedanmark overtaget 21 ejendomme for i alt 75.304.010 kroner. 16 af ejendommene ligger i postnummeret for Solbjerg, hvor der lige nu er tre mulige strækninger i spil.

Altså ekspropriationer for knap 190 millioner kroner på de to strækninger. Ekspropriationer, der er foretaget før de endelige streger er sat på kortet fra politisk hold.

Både Vejdirektoratet og Banedanmark oplyser, at de ejendomme, som de har overtaget, udlejes indtil der er afklaring. Skulle det ske, at projekterne droppes, sælges ejendommene.

Uvisheden er det værste

Else og John Rønsholt har endnu ikke opgivet deres hus, der ligger op af en bakke nord for fjorden. Herfra har de udsigt over vandet, hvilket de troede de skulle nyde til de ikke længere kunne klare dem selv.

Ender det med en togbro, er det et farvel til det fremtidsscenarie, men ender det med en tunnel går det ikke ud over deres ejendom. Udsigten til en tunnel får dem dog ikke til at juble, for tunnelløsningen vil stadig gå gennem John Rønsholts fødegård, hvor en af deres sønner bor i dag og som har været i familiens eje siden 1902.

- Så vi er kede af begge ting og håber og krydser fingre for, at intet af det bliver til noget, siger Else Rønsholt.

I klippet kan du se John Rønsholt vise, hvor en togbro ville gå meget tæt på parrets hjem. Artiklen fortsætter efter klippet.

Det værste af det hele er dog usikkerheden. Den har fulgt dem siden aftalen om Togfonden blev til i 2014.

- Der går jo ikke en dag, hvor man ikke spekulere på det. Kommer den, kommer den ikke? Og vi kan ikke føre nogen planer ud i livet, for vi er jo ligesom bundet af, at vi må afvente, at der er nogle politikere, der enten kan sige ja eller nej, siger John Rønsholt og bakkes op af sin kone.

- Jeg er diabetiker, og det påvirker mig meget, når der bliver talt om det, og det kommer så meget op i pressen – så stiger mine sukkertal, og det påvirker mig rigtig meget både mentalt og fysisk.

Alligevel er det ikke faldet parret ind at opgive hjemmet og tage imod en fremrykket ekspropriation.

- Det har vi fra starten af sagt, at vi ikke ville være med til. Så var vi jo solgt, og så var der ingen vej tilbage, siger John Rønsholt.

- Og hvis togbroen så ikke kommer, så kan vi jo ikke få det tilbage igen, supplerer Else Rønsholt.

Usikkerheden rammer bredt i området

Usikkerheden går dog ud over langt flere end de borgere, hvis hjem tilfældigvis ligger på ruten.

Det fortæller Jonna Harbo, der er ejendomsmægler hos Home i Brejning. Det er nemlig ikke alle, der bliver berørt af planerne, som kan få en fremrykket ekspropriation. For hvis de ønsker at sælge deres hus, så spiller den mulige udsigt til en togbro eller tunnel og de mange års byggeri, indtil den står klar, ind på salgsprisen.

- Det første folk, der har lyst til at flytte hertil, spørger om, er, hvor broen kommer til at ligge. Om det kan komme til at genere den bolig, de kigger på eller ej, forklarer hun.

Se Jonna Harboe vise rundt i området i og omkring ekspropriationslinjen, hvor det nu er blevet særdeles svært at sælge huse. Artiklen fortsætter efter klippet.

Som ejendomsmægler har Jonna Harboe også været med til at hjælpe berørte borgere med at få en fremrykket ekspropriering. Og det undrer hende, at der eksproprieres i så stor stil.

- Havde man nu bare besluttet, at der kom en bro, og den kom i dén linjeføring, så kunne man forholde sig til det. Men det, der er rigtig svært, er, at der er tre linjeføringer til en bro og en til en tunnel, og man eksproprierer i alle spor, så der er ikke nogen, der ved, om de er købt eller solgt.

- Det gør rigtig mange utrygge, og det er en psykisk belastning for rigtig mange folk. Mange har jo valgt at sælge, selvom de helst ikke ville, men bare for at komme videre.

Derfor håber hun også bare på én ting:

- At der snart kommer en beslutning. Få den skide bro væk eller find ud af, hvor den skal være, så vi kan komme videre i vores område, og folk kan få et liv igen.

Minister vil have færre linjer i spil

Det har ikke været muligt at få et interview med transportminister Benny Engelbrecht (S).

I et skriftligt svar til DR Nyheder erkender han dog, at den manglende afklaring går ud over borgerne i de berørte områder.

- Det gør vi alt for at håndtere så lempeligt som muligt; blandt andet ved at man kan bede om, at staten overtager ens ejendom i planlægningsfasen, også selvom der ikke er truffet endelig beslutning om løsningen. Det er en hjælp til de berørte borgere, som sidder i en særlig situation - og en mulighed for afklaring, hvis ikke man vil vente.

Ifølge Benny Engelbrecht, der selv har oplevet at få et hus eksproprieret, er der også fokus på, at der ikke skal skabes mere usikkerhed end højst nødvendigt, når der planlægges store infrastrukturprojekter som f.eks. en togbro over eller tunnel under Vejle Fjord.

- Derfor arbejder jeg også på, at vi bliver bedre til at træffe en beslutning om linjeføring, så der ikke er alt for mange muligheder i spil. Men samtidig er der også brug for, at man kan undersøge forskellige muligheder grundigt, have høringer og en politisk proces med plads til ændringer og spørgsmål.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk