Opholdssteder lejer ejendomme af egen ledelse: Risiko for misbrug af offentlige midler

Mange socialpædagogiske opholdssteder lejer ejendomme af egen ledelse. Men der er risiko for misbrug af offentlige midler, ifølge ny rapport fra Socialministeriet.

Der er ikke noget ulovligt i at udleje en ejendom til sig selv. Men det giver risiko for overbetaling, vurderer en ekspert på området. (Foto: GRAFIK: Mads Rafte Hein © DR Nyheder)

Når private socialpædagogiske opholdssteder betaler den månedlige husleje, så havner pengene i mange tilfælde i ejendomsselskaber, som er ejet af de samme personer, der ejer opholdsstederne. De lejer med andre ord ejendomme ud til sig selv.

Men den type interne samhandler giver risiko for misbrug af offentlige midler. Sådan lyder advarslen i en ny rapport fra Socialministeriet.

- Ejendomsudgifter fremhæves som en post, hvor der systematisk og over tid kan oparbejdes en fortjeneste, som ikke kan betegnes som forsvarlig brug af offentlige midler, står der i rapporten, som blev bestilt efter DR’s afdækning af en række kritisable forhold på den nordjyske opholdsstedskoncern Hjorthøjgård.

Professor: Et bekymringspunkt

Opholdsstedernes husleje og andre omkostninger bliver i sidste ende betalt af kommunerne, og derfor er det afgørende, at der ikke betales overpris, forklarer Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.

- Det er et generelt problem, hvis vi ikke ved, om der bliver foretaget en overbetaling i nogle af de her ejendomskonstruktioner. Det er muligt at hovedparten er i sin skønneste orden, men der er faktisk ikke tilstrækkelige tilsynsmuligheder for at få det her fuldstændig klarlagt. Og da der er så stor en andel af udgifterne, der går til husleje, så er det her et bekymringspunkt, siger Per Nikolaj Bukh.

Han har siddet i en ekspertgruppe under Socialministeriet, som fulgte indførelsen af den nuværende tilsynsmodel og har derfor indgående kendskab til området for socialpædagogiske opholdssteder.

Udbredt model

DR har undersøgt 20 af de største private opholdssteder, der er drevet som virksomheder. 17 af de 20 lejer flere eller alle deres ejendomme af opholdsstedernes ejer, leder eller ægtefæller til ejerne. Oftest er ejendommene placeret i et eller flere særskilte ejendomsselskaber, andre gange er de ejet personligt af folk fra ledelsen.

Opholdsstedernes brancheorganisationer bekræfter, at det er et udbredt fænomen. Ifølge dem er forklaringen ofte, at opholdsstederne har svært ved at finde egnede lejelokaler, som de kan få lov til at leje sig ind i.

- For mange af de tilbud der er på området har det været den eneste måde for overhovedet at komme i gang med sit tilbud, siger Jon Krog, der er branchedirektør i Selveje Danmark, som især har fondsejede opholdssteder som medlemmer.

Ifølge rapporten er egentlig misbrug sjælden, men rapporten konstaterer samtidig, at der har været eksempler på, at tilbud har lejet sig ind i bygninger, der er ejet af tilbuddets ejer, leder eller andre nærtstående parter til højere pris end markedslejen.

Renovering kan også misbruges

Derudover er der risiko for at også andre ejendomsomkostninger kan misbruges, konkluderer rapporten.

- Tilbuddet kan finansiere renovering/ombygning, hvor værdiforøgelsen tilfalder ejeren af bygningen. Eller tilbuddet kan betale høje administrationsomkostninger eller forbrugsafgifter til et ejendomsselskab, eventuelt i en koncern, står der i rapporten.

- Det mener jeg er dybt problematisk, hvis man i virkeligheden snyder med offentlige midler, eller ikke anvender offentlige forsvarligt og kanaliserer dem bagud af systemet over til sin egen konto. Men det er ikke det samme, som at jeg synes det er problematisk, at man lejer sig ind i nogle bygninger, siger Jon Krog fra Selveje Danmark.

Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), som er den anden brancheorganisation på området, mener ikke, at der er noget generelt problem.

- En risiko for uforsvarlig brug af midler kan der jo altid være. Jeg vil sige, at det var endnu mere bekymrende, hvis det var blandet sammen i en stor rodebunke, så man ikke kunne se, hvad der gik til ejendomme, og hvad der gik til børnene, siger direktør Michael Graatang.

Han understreger, at tingene selvfølgelig skal foregå efter reglerne.

- Man må gerne tjene penge på at drive selskaber her i landet. Og hvis der er noget galt med det, eller der skulle være et eller andet der, så har vi dels revisorerne der laver påtegninger på regnskaberne, og så har vi tilsynet der fører tilsyn, siger Michael Graatang fra LOS.

Eksperter: Mere kontrol på området

Men flere eksperter, som DR har talt med, vurderer at der er behov for at skrue op for kontrollen med opholdssteder, der lejer ejendomme af sine egne ledelser.

- Som jeg læser Deloittes rapport, så er det bekymrende læsning. Der er ikke kontrol nok. Der er en høj risiko for, at det kan blive misbrugt, siger Kim Jakobsen, der har årtiers erfaring som revisor for en lang række socialpædagogiske opholdssteder.

Professor Per Nikolaj Bukh er enig.

- Man er nødt til at sikre at tilsynet har nogle mere detaljerede oplysninger om hvad der egentlig er af huslejebetalinger. Så er man muligvis også nødt til at sikre at tilsynet af egen drift kan indhente nogle mere omfattende vurderinger af de her ejendomme, siger Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.

Derudover mener han, at politikerne bør overveje om opholdsstedernes revisorer skal have større forpligtelser til at efterprøve, og huslejer og andre samhandler mellem forbundne parter sker på markedsvilkår.

- Der hvor vi har den helt afgørende store bekymring for at der sker misbrug af offentlige midler, det er når man har samhandel med parter der i virkeligheden er de samme. Det kan være en tilbudsleder, der også ejer det selskab der udlejer ejendommene, og der er det at man er nødt til at være fuldstændig skarp på at det her foregår på en redelig måde, siger Per Nikolaj Bukh.

Konkrete forslag til opstramninger

Rapporten fra Socialministeriet nævner selv en stribe muligheder. For eksempel at der bliver lavet en særlig enhed på tværs af tilsynene, som har ekspertise på netop det felt.

Et andet forslag i rapporten går på at udvide brugen af uafhængige valuarer. I dag er der således ingen fast praksis for, om huslejen skal vurderes af en valuar, og i nogle tilfælde får opholdsstedet selv lov til at finde valuaren. Rapporten foreslår at “udvide brugen af uafhængig valuar udpeget af Dansk Ejendomsmæglerforening fremfor at lade tilbuddet selv indhente valuarvurdering hos lokal mægler”.

Det vil opholdsstedernes brancheorganisationer ikke stå i vejen for.

- Det skal være på markedsvilkår, og er der tvivl om det, så lad os en uvildig vurdering, lad os få to uvildige vurderinger, hvis det er det der skal til. Det har vi ikke noget problem med, siger Michael Graatang, der er direktør i Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS).

Samme melding kommer fra den anden brancheforening, Selveje Danmark, der dog gør opmærksom på, at regningen for mere kontrol i sidste ende også betales af skattekroner.

- Der er jo ingen af de ting vi gør på området, som bliver finansieret af noget som helst andet end penge som kan bruges på velfærdsområdet, siger branchedirektør Jon Krog fra Selveje Danmark.

I efteråret var der politiske forhandlinger om at styrke socialtilsynene, men partierne kunne ikke blive enige.