Opholdsstedet Herkules går konkurs

Det omstridte opholdssted for unge i Fredericia, Herkules. går nu konkurs. Der er ingen penge til løn til de ansatte.

Johnny Madsen må erklære opholdsstedet Herkules konkurs. Der er ingen penge til at udbetale løn. (© Herkules)

Det omstridte opholdssted for unge i Fredericia, Herkules, går konkurs.

En dokumentar på DR kunne i søndags fortælle at de unge blev brugt som gratis arbejdskraft, sendt på stroppetur med sten i rygsækken og sendt i isolation.

Dårlig økonomi

Samtidig var der rod i opholdsstedets økonomi.

På mandag vil leder Johnny Madsen indsende en konkursbegæring, fordi opholdsstedet ikke længere kan betale løn til de ansatte.

- vores pengeinstitut har trukket vores kreditrettighed tilbage i sidste øjeblik, så vi har ikke råd til at udbetale løn, siger Johnny Madsen til DR Nyheder

Afviser mange af anklagerne

Lederen afviser de fleste af de forhold der er beskrevet i dokumentaren - og er ked af situationen.

- Jeg har det da rigtig skidt. Jeg har 25 medarbejdere uden job lige om lidt og 12 unge som skal genplaceres. Jeg tager kraftigt afstand fra de to af episoder, der byggede historien op, men resten af anklagerne afviser jeg som urigtige, siger Johnny Madsen til DR Nyheder.

Facebook
Twitter