Oppe mod uforudsigelig virus: 'Normalt kan vi gøre rigtig meget, men nu kan vi lige pludselig ikke'

I Skejby kæmper forskere lige nu med at finde en behandling til coronapatienter.

I næsten fem uger har Kirsten Hygum været i krig. I krig mod en virus, som har opført sig fuldstændig uforudsigeligt.

- Det er ikke særligt rart, fordi man kan vågne om morgenen og have det godt, og så tre timer efter vælter verden, forklarer hun.

Kampen har været mod coronavirusset og er foregået på Aarhus Universitetshospital. Her har hun været indlagt på Infektionsmedicinsk Afdeling, og den dag verden væltede, røg hun på intensiv. Heldigvis er hun i bedring og kan begynde at se frem til at vende hjem.

Det er ikke kun patienter som Kirsten Hygum, der oplever Covid-19 som en uforudsigelig størrelse. Det samme oplever

sundhedspersonalet
, som passer patienter som Kirsten Hygum.

"Der bliver kæmpet for en. Det er ikke andet end omsorg og venlighed og store kompetencer," siger Kirsten Hygum om sin oplevelse af at være indlagt med Covid-19-smitte. (Foto: Claus Rud © dr)

Cecillie Haar Nielsen er sygeplejerske på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og har været med, siden den første patient blev indlagt i Århus. Og det har krævet en mental omstilling.

- Normalt kan vi gøre rigtig meget, men nu kan vi lige pludselig ikke gøre så meget. Det er meget svært, siger hun.

- Jeg føler en utilstrækkelighed over, at jeg ikke kan gøre noget for Kirsten – ud over at jeg kan give hende noget ilt. Jeg kan ikke give hende noget medicin, der hjælper. Jeg kan give hende noget ilt på en hiflowmaske, og så er det faktisk intensiv næste step, og det er helt vildt frustrerende.

Vi har stået i en lignende situation tidligere

Lars Østergaard, der er professor og ledende overlæge på Infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, forstår udmærket personalets frustrationer.

- Det er også rigtig ubehageligt. Jeg er kommet i den alder, hvor jeg kan huske, at hiv-smittede døde, og vi heller ikke havde nogen behandling at give dem, siger han.

- Så vi stod i en lignende situation engang og løste den, og jeg håber også, at vi kommer til at løse det her.

På etagen under Infektionsmedicinsk Afdeling forsøger et hold af forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet lige netop det. De har fået fem millioner kroner fra Lundbeckfonden til at afprøve, om et japansk

lægemiddel
mod halsbrand og sure opstød kan bruges til at behandle Covid-19-patienter.

Her vil en tredjedel af 180 coronapatienter – der skal deltage frivilligt – få en placebobehandling i form af en kalkpille, mens den sidste del af patienterne får

lægemidlet
. Ved at sammenligne de to grupper vil forskerne hen ad vejen kunne se, om stoffet kan dæmpe sygdommens forløb.

En mening med galskaben

Ole Schmeltz Søgaard, der er læge på Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital og lektor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, erkender, at det umiddelbart ikke virker specielt indlysende, at et middel mod halsbrand skulle kunne hjælpe mod coronavirus.

- Men der er en mening med galskaben. I celleforsøg – altså i petriskåle, hvor man har nogle celler, man inficerer med coronavirus – har man set, at hvis man tilsætter det her

lægemiddel
til cellerne, og så smider coronavirus ned, så forhindrer du, at cellerne bliver inficeret, forklarer han.

- Det hæmmer det enzym, som virus skal bruge for at komme ind i vores celler. Så vi behandler i virkeligheden ikke virus, men vores celler.

Forsøg på mus har tidligere vist, at

lægemidlet
kunne
reducere
dødeligheden af infektionen med det gamle sars-virus fra 100 procent til 30-40 procent. De danske forskere bliver dog de første til at afprøve midlet på mennesker.

Ole Schmeltz Søgaard er indtil videre positiv og forventer at kunne præsentere resultaterne fra forskningen i slutningen af juni eller midten af juli.

Viser det sig, at det japanske

lægemiddel
kan hjælpe coronapatienter, så vurderer forskerne, at den kan tages i brug hurtigt. Patentet er nemlig udløbet, og derfor kan alle medicinalfirmaer producere det.

Håber på en effekt

Lars Østergaard håber, at forsøget vil vise, at

lægemidlet
har en
effekt
på Covid-19-patienter.

Selv hvis det viser sig, at den japanske halsbrandsmedicin ikke har nogen

effekt
, så er det også positivt, fordi det vil være med til at gøre os klogere på virusset.

- Det handler om at slippe så mange heste løs som overhovedet muligt – altså nogle gode fornuftige løbsheste – og så se, hvem der kommer først i mål og så tage den derfra. For vi skal finde en behandling eller en

vaccine
til det her.

Facebook
Twitter