Foreningen Oprør bringer nu striden om EU's terrorliste til Højesteret.

Procesbevillingsnævnet har givet foreningen tilladelse til at kære Østre Landsrets kendelse fra oktober sidste år, oplyser talsmand Patrick Mac Manus.

Landsretten stadfæstede 14. oktober 2005 byrettens kendelse om at beslaglægge en appel, som Oprør havde lagt på sin hjemmeside. Appellen blev senere slettet af foreningens internetudbyder, efter pres fra politiet.

Men nu skal Højesteret altså afgøre, om appellen var en opfordring til terrorstøtte - eller teksten i stedet skal ses som et ønske om at skabe debat om terrorlovgivningen.Kamp mod terrorlistenSagen handler om, at foreningen Oprør sidste år i en appel på nettet opfordrede til at støtte bevægelser, der "kæmper for demokratiske, sekulære og humanistiske mål".

Oprør satte ikke navn på disse bevægelser, men foreningen har tidligere givet penge til de omstridte bevægelser PFLP i Mellemøsten og FARC i Colombia, der begge er stemplet som terrororganisationer af EU og står på EU's såkaldte terrorliste.

- Den europæiske terrorliste udstøder modstands- og befrielsesbevægelser fra det internationale samfund. Hermed sinkes en politisk og social løsning på en lang række konflikter i verden. Terrorlisten er et politisk og ikke et juridisk dokument og kan ikke danne grundlag for domstolspraksis, siger Patrick Mac Manus.