Ordblindeforening: Skoler tester børn for sent

Ordblinde elever spottes vidt forskelligt. Herning finder næsten lige så mange ordblinde som København.

Infografik: Signe Heiredal (DR)

Der er enorme forskelle på, hvor mange elever folkeskolerne spotter med den nationale ordblindetest. Aarhus Kommune har fundet flere ordblinde med testen end København. Herning har til gengæld fundet næsten lige så mange ordblinde som hovedstaden.

Det viser tal fra Undervisningsministeriet, som DR har fået aktindsigt i.

Tallene afslører også store skoler med over 600 elever, som har fundet under fem ordblinde elever med den nationale test på to et halvt år.

De store forskelle tyder på, at indsatsen over for ordblinde er meget forskellig fra skole til skole, vurderer Elisabeth Arnbak, forsker i ordblindhed og konsulent hos Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet.

- Der er forskelligt fokus på ordblindhed i kommunerne, siger hun og fortæller, at der tidligere var kommuner, som mente, at der slet ikke fandtes ordblindhed.

Elisabeth Arnbak er bekymret over, at indsatsen over for ordblinde er så forskellig. Det samme er Rikke T. Nielsen, ordblindelærer og rådgiver hos Ordblindeforeningen.

- Der sidder børn i kommunerne, som bliver testet alt for sent. Jeg har set eksempler på, at ordblindhed først konstateres, når de dropper ud af ungdomsuddannelserne, siger hun.

Der er ingen sammenhæng mellem, hvor mange elever en skole har, og hvor mange ordblinde, lærerne finder, oplyser Skolelederforeningen.

- Der er store forskelle fra skole til skole. Det hænger meget sammen med, at ordblindhed er arveligt, og socioøkonomiske forhold kan også spille ind, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Han erkender dog, at der også kan være forskel på indsatsen.

- Jeg kan ikke udelukke, at skolerne ikke er gode nok til at finde dem. Der kan være enkelte, som smutter. Hvis man ikke kan læse lige så godt som de andre elever, kan det være skamfuldt, og man kan gemme sig lidt. Vi kan godt overse ordblinde i vores arbejde.

Ordblinde børn kan miste drømme om fremtiden

Det har store menneskelige konsekvenser, når ordblinde børn ikke bliver opdaget, oplever Rikke T. Nielsen, der er ordblindelærer og rådgiver hos Ordblindeforeningen.

- Børnene får dårligt selvværd og dårlige skoleoplevelser, slår hun fast.

Hun mener, det kan gå ud over børnenes tro på fremtiden:

- De mister deres drømme om, hvad de kan lave som voksne.

Både for børn og forældre er det hårdt, når der ikke bliver reageret på ordblindhed i tide. Det kan Majken Jørgensen fra Solrød nikke genkendende til. I flere år kæmpede hun for at få hjælp til sin ordblinde søn, fortæller hun. I tredje klasse brugte sønnen bogstaver, der ikke eksisterede, og i femte og sjette klasse stoppede han med at aflevere opgaver, fordi han ikke kunne.

Det blev påtalt til forældremøderne.

- Jeg blev hele tiden mødt med, at Marcus ikke var særligt deltagende i undervisningen. Jeg var så magtesløs. De prøvede at finde en årsag til, hvorfor de ikke kunne hjælpe ham. Det var ligesom Marcus, der var et problem, fortæller hun.

Der kom dog mere hjælp efter, at den nationale ordblindetest viste, at Marcus var ordblind. Siden har han været på en efterskole for ordblinde, fortæller Majken Jørgensen.

- Han er glad for at gå i skole igen. Det er ikke ham, der er dum, siger hun.

Viden om ordblinde er vidt forskellig

Men hvorfor finder nogle kommuner mange og andre få ordblinde med den nationale test? DR har i flere omgange forsøgt at få en forklaring fra Herlev Kommune, som på to et halvt år ifølge Undervisningsministeriet ligger lavest og kun har fundet 15 ordblinde med den nationale test.

Kommunikationsafdelingen er vendt tilbage med denne besked:

'Vi har ikke grundlag for at udtale os.'

Elisabeth Arnbæk, som har forsket i ordblinde i mange år, ser flere årsager til de store forskelle.

- Det afhænger af, hvor mange ressourcer der er i kommunerne. I nogle kommuner sidder læsekonsulenter, der er meget langt fremme. Andre steder er der mindre viden til rådighed.

Hun siger, at den store forskel i tilbuddene er ´en frustration for alle´, der arbejder med at afhjælpe ordblindhed.

Det koster at finde en ordblind

Økonomi kan også spænde ben for den rigtige indsats, mener hun.

- Det er ikke nok at teste, der skal også være økonomiske ressourcer efterfølgende. Der er nogle kommuner udfordret, siger Elisabeth Arnbæk.

Det er folkeskolerne, som selv skal finde penge til ekstra støtteundervisning og særligt it-udstyr, hvis de finder en ordblind elev. Ordblindekonsulent Rikke T. Nielsen oplever, at test ikke altid følges op af relevant hjælp.

- Det koster at finde en ordblind. Det er fint, at skoler tester for ordblindhed, men nogle kommuner har ikke en klar handleplan for, hvad der så skal ske.

Skolelederforeningen afviser, at skolerne på grund af økonomi dropper at teste ordblinde.

- Der er ikke den store økonomiske udfordring forbundet med ordblinde. Hjælpemidler ligger i et overkommeligt prisleje, siger Claus Hjortdal.

Dygtige skoler kan have få ordblinde

Det er dog ikke nødvendigvis sløseri, når skoler finder meget få ordblinde, fortæller Mads Poulsen, lektor på Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

- Der er nogle skoler og lærere, som er vældigt dygtige til at følge den enkelte elevs læseudvikling fra starten af og sørge for, at de hele tiden bliver udfordret med passende faglige aktiviteter.

En god forebyggelse kan derfor resultere i færre ordblinde, lyder hans pointe. Men de få ordblinde kan også skyldes uopmærksomhed.

- Der er ingen regler for, hvor meget man skal bruge den nationale ordblindetest. Hvis ikke man tester, så finder man heller ikke nogen ordblinde, fastslår han.

Der kan også være skoler, som vælger at bruge andre test end den nationale ordblindetest, som dog er mest udbredt.

Minister: Arbejdet med ordblinde er blevet mere systematisk

Den nationale ordblindetest blev indført i februar 2015. Det er på tide at undersøge, om den alle steder virker godt nok, siger Claus Hjortdal fra Skolelederforeningen.

- Vi burde være mere opmærksomme på at bruge testen. Det kunne godt trænge til at blive evalueret, siger han.

Folkeskoleordfører Anette Lind (S) mener, at elever bliver tabt, når skoler ikke testet.

- Det er bekymrende, at der er er så store forskelle. Hele ideen bag den nationale ordblindetest var, at vi har set alt for mange elever ved prøven af folkeskolen, som var ordblinde. Det ville vi ændre. Det er tvingende nødvendigt at få screenet eleverne for ordblindhed, siger hun.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) hæfter sig ved, at den nationale ordblindetest er et kæmpe fremskridt - også selvom den bruges meget forskelligt.

- Der er et langt mere systematisk arbejde med ordblindhed, end der nogensinde tidligere har været. Det kan blive endnu bedre, men vi har taget nogle ret store skridt. Vi er ikke i mål endnu, og der er stadig mulighed for at forbedre sig, siger ministeren og mener, at det er en forbedring, at forældre har fået retskrav på at få deres barn ordblindetestet én gang i skoleforløbet.

Facebook
Twitter