Organisationer efter mistanke om overgreb på udviklingshæmmede: 'Der er ulighed i retssystemet'

Borgere med udviklingshandicap skal beskyttes bedre mod overgreb, lyder det.

Bostedet Kilebo møder kritik for ikke at oplyse de pårørende i en sag om mistanke om seksuelle krænkelser.

- Først tænkte jeg: Det er løgn!, siger Morten Nielsen.

I efteråret 2020 læste han for første gang den mail, der for alvor gav ham et chok.

Mailen, som DR er i besiddelse af, omhandler hans udviklingshæmmede søn Phillip Nielsen, der bor på et bosted i Aarhus:

Mailen førte for mere end fire år siden til bortvisning af en medarbejder på bostedet.

Men hverken socialtilsynet, Morten Nielsen eller pårørende til de andre beboere, som nævnes i mailen, blev informeret om sagen.

Det skete først tre og et halvt år efter, da tidligere ansatte på eget initiativ underrettede dem.

- Jeg var chokeret over, at der skulle gå så lang tid, før jeg fik noget at vide. Det var en følelse af afmagt. Man er fuldstændig afpillet, for man ved jo ikke, hvad der er sket, siger Morten Nielsen.

Hør Morten Nielsen læse op fra bekymringsmailen, som han sidste år fik aktindsigt i. Morten Nielsen har kun adgang til at læse de dele, der omhandler hans søn Philip:

Ikke et enkeltstående tilfælde

Sagen er ifølge landsforeningen for mennesker med udviklingshandicap, LEV, dybt kritisabel og bekymrende:

- De her borgere får ikke den rette hjælp. Borgernes retssikkerhed bliver simpelthen krænket, fordi politiet ikke får mulighed for at gå ind og undersøge sagen. Og det oplever vi i alt for mange tilfælde, siger formand for LEV Anni Sørensen.

Det er ikke et enkeltstående tilfælde, at pårørende og værger ikke bliver informeret, når der finder kritiske hændelser sted, lyder det.

- Det er desværre genkendeligt på tværs af kommuner og botilbud, når det drejer sig om mennesker med handicap. Vi møder ofte pårørende i vores rådgivning og lokale kredse, som oplever, at de ikke bliver inddraget, siger Anni Sørensen.

Hun oplever en lukkethed på landets bosteder.

- Det er uforståeligt, at man ikke har stærkere procedurer for det og en lyst til at fortælle om det – også når det er svært.

Landets kommuner bør have et langt større fokus på at inddrage pårørende og værger, end de har i dag, siger formanden.

- Det står soleklart i serviceloven, og det er åbenbart nødvendigt igen at have fokus på, at lovgivningen skal overholdes, siger Anni Sørensen.

Borgere med en meget svag stemme

Philip har diagnosen infantil autisme og mental retardering. Han har ikke noget sprog og er afhængig af, at andre taler på hans vegne, fortæller hans far, Morten Nielsen.

- Han har ingen muligheder for at kommunikere eller fortælle, hvis han har været udsat for nogen former for overgreb. Der er jeg 100 procent overladt til, at de pædagoger, der er på institutionen, laver en underretning om, hvad der er sket, siger Morten Nielsen.

- Vi taler faktisk om børn. For selvom de er over 18 år, har mange jo ikke udviklede hjerner. Det er derfor, at de er på de her bosteder.

Landsforeningen LEV mener, at sager som den på Kilebo i Aarhus Kommune, viser at regelændringer kan være nødvendige.

Det handler i sidste ende om at sikre retssikkerheden for en gruppe borgere, der ikke altid kan tale for sig selv, lyder det.

- Der er en handicapbetinget ulighed i retssystemet. Det er borgere med en meget svag stemme, og de er om nogen afhængige af, at der er personale og pårørende, som taler for dem, og i den her situation er der sket svigt på det groveste, siger Anni Sørensen.

Philip Nielsen har diagnosen infantil autisme og mental retardering.
Philip Nielsen har diagnosen infantil autisme og mental retardering.

Kommunen beklager

Aarhus Kommune erkender, at sagen på det kommunale bosted ikke er blevet håndteret korrekt.

Det siger Erik Kaastrup-Hansen, der er kommunaldirektør for Sociale Forhold og Beskæftigelse:

- Det er klart et fejlskøn. Vores praksis var og er meget tydelig, at hvis der sker hændelser, hvor der er mistanke om krænkelser eller seksuelle krænkelser, så skal der ske orientering til relevante myndigheder, til tilsynet og også til politiet, hvis vi vurderer, at der er foregået noget kriminelt.

Da sagen blev oplyst til de pårørende sidste år, meldte en af de pårørende sagen til politiet. Politiet har siden droppet efterforskningen, da de ikke fandt grund til at rejse sigtelser.

Få sager om overgreb fører til dom

Ifølge Institut for Menneskerettigheder er det meget få sager om overgreb mod borgere med udviklingshandicap, der fører til en dom.

Derfor mener de, at man bør lade sig inspirere af de regler, der skal sikre børn mod overgreb.

- Man har særlige afhøringsmetoder, man tager sig bedre tid, og man har en særlig kontaktperson. Det er ikke alt sammen, der kan overføres til udviklingshæmmede, men noget kan, siger Nikolaj Nielsen, der er ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder.

Borgerne har krav på, at processen bliver tilpasset den enkeltes funktionsevne, lyder det.

- Vi mener, at politikerne bør præcisere retsplejeloven, så det bliver tydeligt, at man skal tage rimeligt hensyn til mennesker med kognitive handicap, siger Nikolaj Nielsen.

- Hvad holder de ellers skjult?

For Morten Nielsen har det, at han ikke er blevet kontaktet og underrettet om mistanken om seksuelle krænkelser mod hans søn, svækket hans tillid til bostedet og myndighederne.

- Man tænker jo, at når de kan holde den her slags skjult, hvad holder de så ellers skjult?, siger Morten Nielsen.

Han håber, at alle parter lærer af forløbet.

- Vær åben i dialogen hele vejen rundt, også når det er hårdt, så man kan forhindre at sådan noget sker.

DR har været i kontakt med den tidligere leder af bostedet samt den afskedigede medarbejder. Ingen af dem ønsker at udtale sig.

Facebook
Twitter