Organisationer: Regeringens inflationshjælp betyder færre penge til de allerfattigste børnefamilier

Flere pressede børnefamilier får hjælp, men de fattigste familier får mindre, lyder kritikken.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) præsenterede torsdag aften aftalen om inflationshjælp til udsatte børnefamilier. Den er indgået mellem SVM-regeringen, SF, De Radikale og Alternativet. (Foto: © Emil Helms, Ritzau Scanpix)

Regeringens aftale om inflationshjælp til 40.500 udsatte børnefamilier modtages ikke med udelt begejstring fra flere organisationer.

For selvom flere familier får penge ind på kontoen, vil de allerfattigste familier i år få færre penge mellem hænderne.

- Det er helt sikkert en kæmpeudfordring for de allerfattigste familier, siger Ninna Thomsen, direktør for Mødrehjælpen.

- Den alenemor eller alenefar, der har to børn boende hjemme, kommer til at have et kæmpehul i den månedlige økonomi allerede 1. marts, siger hun.

1. marts ophører nemlig det såkaldte midlertidige børnetilskud, der blev vedtaget i 2019.

Det kom omkring 12.000 af de allerfattigste familier til gode, og kostede statskassen 300 millioner kroner.

Nu fordeles så de samme 300 millioner kroner som inflationshjælp. Men til flere familier, omkring 40.000.

Red Barnet: Færre penge til de allerfattigste

Derfor sparer generalsekretær for Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen også på jublen.

- Det er selvfølgelig godt, at der nu kommer en afklaring for de her familier, som har ventet længe og er ekstremt pressede, siger hun.

- Men de 300 millioner kommer jo fra de allerfattigste kontanthjælpsmodtagere og smøres nu ud over en lidt større gruppe og kaldes inflationshjælp. Og det må jo alt andet lige betyde, at der er lidt færre penge til de allerfattigste, siger hun.

Samtidigt kommer de første udbetalinger først til at ske juni, men det midlertidige børnetilskud, der blev udbetalt hver måned, ophører 1. marts.

- Det er et kæmpeproblem, siger Ninna Thomsen fra Mødrehjælpen.

- Der er familier, som vi taler med hver eneste dag, som springer måltider over. Som ikke har råd til deres medicin, som tager dumme og dyre kviklån, fordi de ikke ved, hvad de ellers skal gøre. Og de familier risikerer fra 1. marts, hvor det midlertidige børnetilskud falder bort, at gå fra hus og hjem, fordi de ikke længere har råd til at betale deres husleje, siger hun.

Omvendt vil familier, der ikke tidligere fik hjælp, nu få økonomisk støtte.

- For dem det vil føles som en kærkommen håndsrækning, for det er også familier, der har det rigtigt svært, siger Ninna Thomsen.

- Men det ændrer ikke på, at de familier, der har det allersværest – de 12.000 familier, der har fået det midlertidigt børnetilskud – det er dem, man for alvor lader i stikken nu.

Kritiserer 'lappeløsning'

Fra både Mødrehjælpen, Red Barnet og Socialrådgiverforening lyder kritikken, at ordningen er en midlertidig lappeløsning, der ikke for alvor løser problemet med børn i Danmark, der vokser op i fattigdom.

- Det er bedre end ingen løsning, men den er absolut ikke dækkende. Disse familier fortjener en permanent løsning. Regeringen skubber problemet med børnefattigdom foran sig, udtaler Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening i en pressemeddelelse.

- Mennesker er på vej ud over kanten, og regeringen vil først spænde et sikkerhedsnet ud under dem om flere måneder. I næste uge kommer socialrådgivere til at stå med mødre og fædre, som har svært ved at betale husleje og købe mad og tøj til deres børn. De må vente alt for længe på hjælp, mener hun.

Aftalen er indgået af SVM-regeringen sammen med SF, De Radikale og Alternativet.