På hver sin side af kantinen ligger de to afdelinger i psykiatrien i Odense.

Akutafdelingen ligger på den ene side, og på den anden side ligger afdelingen med 15 sengepladser, der er målrettet psykisk syge personer, der kan være til fare for andre.

Men mens akutafdelingen konstant er fyldt til bristepunktet med patienter, står den anden afdeling næsten tom.

Lige nu er tre ud af de 15 senge fyldt med patienter på de særlige pladser, og på en almindelig dagvagt er der fem ansatte.

Når Sonja Rasmussen, cheflæge for begge afdelinger, i flere år har konstateret paradokset, siger hun:

- Det er ikke en god måde at bruge samfundets penge på.

Og ifølge Mette Marensgaard Pedersen, oversygeplejerske på afdelingen for de særlige pladser, bliver paradokset meget konkret, når de ansatte hver dag møder på arbejde.

- Når der kun er patienter på tre ud af de 15 pladser, så kan det svært at få tiden til at gå for de ansatte. Når man nogle gange er flere ansatte end patienter, så har vi stillet os selv spørgsmålet om, hvad man skal få tiden til at gå med.

De få patienter, der trods alt kommer, får en god behandling, understreger oversygeplejersken. Men opsummerer:

- Det er ikke hensigtsmæssigt, at der står tomme senge til dyre penge.

Spild af penge

De 15 særlige pladser i Odense er en del af i alt 150 særlige pladser over hele landet, som i 2018 blev oprettet for at reducere antallet af voldsepisoder efter en række drab på kommunale bosteder.

Men pladserne har i høj grad stået ubenyttede hen, og nye tal viser, at kommuner og regioner tilsammen siden 2018 har brugt over 300 millioner kroner på tomme sengepladser.

Det viser aktindsigter, som DR har fået i økonomien og belægningen på de særlige pladser fra landets fem regioner.

Det møder kritik fra kommuner og regioner. For ifølge blandet andet Ulrik Wilbek (V), formand for KL’s socialudvalg, er det spild af penge, at pladserne står tomme i en tid, hvor den almindelige psykiatri er presset af overbelægning og et stigende antal patienter.

- Det har været uforståeligt og meget ærgerligt, at vi har spildt så mange penge på tomme sengepladser i stedet for at bruge pladserne til noget, der virkeligt kunne give noget til psykiatrien, der mangler pladser.

Har det været spild af penge?

- Ja, det synes jeg.

Drab på Vivi Nielsen satte det i gang

For at forstå de særlige pladser spoler vi tiden tilbage til perioden 2012-2016, hvor det skete flere drab på ansatte på botilbud i kommunerne. Blandet andet knivdrabet i marts 2016 på sosu-assistenten Vivi Nielsen på bostedet Lindegården ved Roskilde.

En 31-årig beboer på bostedet blev efterfølgende idømt en anbringelsesdom for drabet og forklarede i retten, at det var onde stemmer i hans hoved, som beordrede ham til at slå ihjel, og at han intet havde imod kvinden.

Drabene skabte voldsom utryghed blandt de ansatte på Lindegarden, og personalets talsmand Mia Kristina Hansen råbte op og krævede bedre og mere sikre forhold.

Mia Kristina Hansen vender vi tilbage til.

Drabene fik et flertal i Folketinget til i 2018 at oprette de 150 særlige pladser for at tilbyde en mere intensiv behandling af personer med en svær psykisk lidelse, der kunne være til fare for andre og som hverken kunne rummes på de kommunale bosteder eller i den regionale psykiatri.

Aldrig set lignende

Men stort set siden begyndelsen stod det klart, at trods gode intentioner blev de 150 pladser ikke brugt.

Det forklarer Martin Sandberg Buch, projektchef i Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der i 2021 stod bag en evaluering af de særlige sengepladser.

Undersøgelsen konkluderede, at intentionen med det særlige pladser både var god og vigtig, og at pladserne har forsøgt at løse et reelt problem.

Men når halvdelen af pladserne i alle år har været tomme, har det været “et meget stort spild af ressourcer”, siger Martin Sandberg Buch.

- Jeg har aldrig set noget lignende. Og det er spildte ressourcer, som kunne være stoppet noget før.

Ifølge Martin Sandberg er der flere forklaringer på, at så mange pladser står tomme.

Den første er, at målgruppen til pladserne skal have svær psykisk sygdom og potentielt farlig adfærd og samtidigt skal give samtykke til at lade sig indlægge.

- Problemet er, at de to sæt af kriterier har en tendens til at udelukke hinanden. Borgere i målgruppen har typisk har et kaotisk liv og en ikke særlig god sygdomserkendelse. Derfor er de svære at finde og svære at motivere til at sige ja til et ophold, siger han.

Den anden forklaring er økonomien. Når en borger flytter ind på en særlig plads, betaler den enkelte kommune for hele pladsen. Især for de små kommuner er det billigere at betale deres andel til en tom plads frem for at lade en borger flytte fra det kommunale bosted til en af de særlige pladser.

- For en lille kommune kan det koste ti gange så meget at sende borgere afsted frem for at betale for deres andel af de tomme pladser, siger Martin Sandberg Buch.

Regionerne vil have opgaven og pengene

De voldsomme udgifter til de tomme sengepladser har i mange år frustreret både kommuner og regioner, og så sent som 2. marts i år skrev formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S) til sundhedsminister Sophie Løhde.

Han bad hende direkte droppe de særlige pladser og lave dem til almenpsykiatriske sengepladser, som der er mangel på.

Pengene skal selvfølgelig følge med opgaven, skrev Anders Kühnau, så kommunernes regning til de særlige pladser på årligt 172 mio. kr. skal overtages af staten og betales til regionerne.

Men inden de 150 særlige pladser helt bliver droppet, skal myndighederne huske på, hvorfor pladserne i første omgang blev oprettet.

Det siger Mia Kristina Hansen, der i 2016 var kollega til den knvivdrabte sosu-assistent på bostedet Lindegården, men i dag er forkvinde for SIND.

Hun er bekymret for, at den særlige hjælp falder væk.

- Pladserne blev netop oprettet, fordi der var en gruppe mennesker, der ikke var syge nok til en psykiatrisk afdeling eller raske nok til et botilbud. De har stadig brug for et tilbud midt i mellem. Derfor er trist, at vi har en psykiatri, hvor man ikke kan arbejde sammen og så mange penge er gået til tomme sengepladser, når der er mennesker, der har behov for den særlige hjælp.

- Jeg oplever, at der er mennesker, der har haft gavn af pladserne og har fået den hjælp, der har haft brug for. Men jeg oplever også, at pladserne ikke bliver brugt i det omfang det er nødvendigt.

Ulrik Wilbek (V), formand for KL’s socialudvalg, fastholder, at pladserne ikke er brugt, fordi behovet ikke har været der.

- Der er altså bare ikke nok borgere til det. Derfor har vi ikke brugt dem til noget andet, for vi har ikke noget at bruge dem til. Og derfor ser vi gerne, at regionerne overtager pladserne.

Minister går ind i sagen

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) går nu ind i sagen og har indkaldt kommuner og regioner til at se på ændringer af pladserne.

- Det er klart utilfredsstillende. Det er ingen hemmelighed, at der er et meget stort pres og mangler sengepladser, og derfor giver det ingen mening, at der står tomme pladser et andet sted.

- Vi er alle nødt til at gribe i egen barm uanset om man er stat, kommune eller region for at sikre, at gruppen af meget sårbare borgere med psykiske lidelser som har behov for specialiseret behandling fortsat kan få det, samtidig med, at der ikke står tomme sengepladser ledige, som der er hårdt brug for i psykiatrien.