Over halvdelen af danske renseanlæg udleder fosfor og kvælstof

Mange danske renseanlæg er forældede, og det er ikke godt for vores havmiljø.

Renseanlæggene kan forbedres på flere områder, mener eksperter. (Foto: Karen Steensbæk Nielsen DR)

Når du skyller ud i toilettet, begynder dine efterladenskaber på en spildevandsrejse.

Men det er langt fra alle renseanlæg, der er gode nok til at rense spildevandet for alle de næringsstoffer, der er i vandet.

Det fortæller flere eksperter til DR i kølvandet på den store debat om udledning af mekanisk renset spildevand i København, som rejste sig for en måned siden.

Der er i alt 746 renseanlæg i Danmark. Men 74 procent af har andre krav til rense spildevandet for fosfor og kvælstof, og må derfor udlede mere end de store renseanlæg.

Det skyldes, at mange renseanlæg er små og forældede, og de er ikke bygget til at rense for fosfor og kvælstof.

Godt nok står de for en lille del af Danmarks samlede fosforudledning. Men fosfor og kvælstof er dårligt for vores havmiljø, siger Stiig Markager, der er professor i havbiologi på Aarhus Universitet.

- Fosfor og kvælstof er næringsstoffer for algerne og får dem til at blomstre op. Vandet bliver uklart, og algerne falder ned på bunden og bliver til mudder. Så kommer der iltsvind, fiskene forsvinder, og det bliver ubehageligt at bade der, siger han.

Lolland: Dyrt af fjerne små anlæg

Lolland Kommune er en af de kommuner, der har flest forældede renseanlæg.

Det skyldes, at man tidligere har etableret en masse små renseanlæg, så borgerne kunne få håndteret deres spildevand, også selvom de boede på landet.

Lolland Kommune er klar over, at mange af de anlæg ikke længere fungerer optimalt, men det er dyrt at fjerne dem, siger Henrik Sløk Hasselby, der er driftsleder i Lollandforsyning.

- Vi arbejder på at nedlægge de gamle anlæg forsvarligt, så økonomien i selskabet kan følge med, uden at vi skal ud og kræve flere penge hos borgerne.

Forsker: Skrappere krav til store anlæg

De store renseanlæg skal til gengæld overholde Miljøstyrelsens krav om udledning af fosfor og kvælstof. Men kravene bør være strammere, mener eksperter.

- Man skal først og fremmest have stillet nogle skrappere krav til de store anlæg. Det krav, man har i dag på 1,5 miligram fosfor per liter, er alt for højt. Det skal ned på en tredjedel, altså et halvt milligram, siger Stiig Markager.

Det vil betyde, at de store anlæg skal blive bedre til at rense spildevandet.

Og det kan lade sig gøre, siger Dines Thornberg, udviklingschef i Danmarks største spildevandsvirksomhed, BIOFOS.

- Det er muligt at komme ned på 0,5 milligram fosfor per liter. Jeg har set eksempler på, at man kommer helt ned på 0,1. Det er et spørgsmål om, hvor meget man vil ofre på det.

Hvis der skal være strammere krav til renseanlæggene, kræver det nye regler på området. Og de er på vej, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

- Vi skal i gang med at lave nye vandplaner i efteråret, som skal være klar i det nye år. Der kommer vi til at kigge på både fosfor og kvælstof, og der er det også naturligt at kigge på renseanlæggene, og om vi gør det godt nok, siger ministeren.

De nye krav på området er nødvendige, da fosfor- og kvælstofudledningen påvirker vores kystnære områder, siger Erik Kristensen professor i havøkologi på Syddansk Universitet.

- Hvis vi ikke får mindsket næringsudledningen, så får vi heller ikke mindsket ildsvindene, så får vi ikke bunddyr tilbage, så får vi ikke fisk tilbage. Det er en kædereaktion, og den skal vi have vendt.

"Adskil regn og kloakvand"

Renseanlæggene kan forbedres på flere områder, mener eksperterne.

De skal blive bedre til at rense spildevandet for næringsstoffer, men de skal også blive bedre til at håndtere det spildevand, vi danskere producerer.

- Man skal optimere driften, have store anlæg, og så skal man have tostrengede kloaksystemer, så man sikrer, at man ikke blander regnvand og kloakvand sammen, og dermed overbelaster rensningsanlæggene, siger Stiig Markager.

For flere større byer har svært ved at håndtere regnvandet, når der kommer skybrud.

Regnen skaber oversvømmelser i kloakkerne, og det samme sker på renseanlæggene, hvor vandet stiger så meget, at der sker overløb.

Derfor er man begyndt at lave separate kloaksystemer under byerne.

I København er forsyningsselskabet Hofor for eksempel i gang med at bygge en underjordisk tunnel, der skal tage sig af regnvandet, så gaderne ikke bliver oversvømmet, når det regner meget.

Sådan bliver dit spildevand renset for fosfor og kvælstof:

Hver dansker udleder privat i gennemsnit 103 liter spildevand i døgnet, viser tal fra Dansk Vand- og Spildevandsforening.

For hver gang du tager et bad, tænder opvaskemaskinen eller skyller ud i toilettet, forvandler du vand til spildevand.

Fra afløbet transporteres spildevandet ud til renseanlæggene.

Her fjerner man de synlige genstande som for eksempel papir, bind og vatpinde, som ellers ikke burde ende i toilettet.

Bagefter skal spildevandet finsorteres. Derfor bliver vandet ført til et sandfang, som fanger slam, sand og grus.

Nu er spildevandet renset for alt det synlige, men det er stadig fyldt med en masse dårlige næringsstoffer og bakterier.

Derfor bliver spildevandet sendt videre til forklaringstankene.

  • Når spildevandet kommer ind på renseanlægget, bliver det først renset for papir og andre store rester.
  • Det her er første filter på Avedøre renseanlæg. Her fjerner man de største dele i spildevandet. (Foto: (C) DR Nyheder)
  • I den biologiske rensning fjerner man organiske stoffer, herunder både fosfor og kvælstof. (Foto: (C) DR Nyheder)
  • I den sidste fase bliver det rensede spildevand iltet en sidste gang, inden det bliver ført ud i havet. (Foto: (C) DR Nyheder)
1 / 4

Her står vandet stille, hvilket får slammet til at falde til bunds, før vandet skal videre til den biologiske rensning, hvor man fjerner organiske stoffer, herunder både fosfor og kvælstof.

Det foregår ved, at de mikroorganismer, der i forvejen findes i spildevandet, bliver brugt til at fjerne og omdanne de skadelige stoffer.

For at holde de biologiske processer i gang, blander man slam og spildevand godt sammen, så det står og bobler.

I næste proces skiller man vandet og slammet fra hinanden igen. Og nu pumpes det næsten rene vand videre til endnu et sandfilter.

I sandfilteret kan der tilsættes kemikalier for at fjerne den sidste rest af fosfor.

Inden det rensede spildevand får lov til at løbe ud i havet, bliver det iltet en sidste gang. Det er godt for dyre- og planteliv i vandløbet.

Facebook
Twitter