Den seneste tid har DR fortalt flere historier om, hvordan travlhed og overbelægning på danske sygehuse har konsekvenser for patienterne.

Men selvom der er mange ting, der ikke går så godt, er der samtidig sket store fremskridt i sundhedsvæsnet, vurderer flere eksperter, som DR har talt med.

Læs med her og bliv klogere på tre punkter, der har haft positiv betydning for danske patienter.

1: Færre børn og unge på antidepressiv medicin

Antallet af børn og unge i alderen 0 til 19 år, der får antidepressiv medicin, er faldet fra 13.174 i 2010 til 7.806 i 2016. Et fald på næsten 41 procent.

Det er en udvikling, som Karsten Juhl Jørgensen, overlæge og vicedirektør ved Det Nordiske Cochrane Center, betegner som ”vældig positiv”.

Ifølge Karsten Juhl Jørgensen er der flere væsentlige grunde til faldet:

- Den primære årsag er, at Sundhedsstyrelsen i 2010 besluttede, at de praktiserende læger ikke længere må udskrive psykofarmaka til børn og unge, men at dette skal varetages af psykiatere. Det sendte et vigtigt signal. Medicinen har en meget tvivlsom, gavnlig virkning i aldersgruppen og har alvorlige skadevirkninger som for eksempel øget risiko for selvmord, forklarer han og tilføjer:

- Udviklingen skyldes også et øget fokus på brugen af medicin til psykiatriske lidelser og øget opmærksomhed på skadevirkningerne ved medicin generelt, hvilket har ført til fald i udskrivningen også af andre typer medicin. Alle andre udveje skal være afprøvet, før man bruger depressionsmedicin til denne gruppe og selv da er det måske bedst at lade være.

2: Flere danskere overlever kræft

Vi kender nok alle sammen en, der har overlevet kræft og en, der er død af sygdommen. Men selvom mange danskere bliver kræftsyge, er prognoserne for helbredelse blevet bedre de seneste årtier.

Antallet af danskere fra 0 til 89 år, der overlever i mere end fem år fra kræftdiagnosen er stillet, er steget med 19 procent for mænd og 12 procent for kvinder i perioden fra 1996-2000 til 2011-2015. Det gælder for det samlede antal kræftformer undtagen anden hudkræft end modermærkekræft.

Signe Borgquist, overlæge og klinisk lærestolsprofessor på Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital/Aarhus Universitet, forklarer, at overlevelsestallene kan give danskerne mere tryghed, hvis de får konstateret kræft:

- Den positive virkning er, at hvis man en dag får stillet diagnosen kræft, så er der større chance for at blive kureret, forklarer hun.

Hun mener, at Kræftpakkerne, der kom i 2007, har været medvirkende til den gode udvikling.

- Det er svært at forestille sig andet, end at de flotte overlevelsestal er relateret til indførelsen af Kræftpakkerne. Det er godt at se, at vi nu ligger på linje med de andre nordiske lande, fortæller hun.

Ifølge Signe Borgquist er der flere parametre inden for kræftområdet, der har ændret sig de seneste årtier:

- For nogle kræftdiagnoser er incidensen – det vil sige antallet af personer, der diagnosticeres – steget, mortaliteten – det vil sige dødeligheden – er lykkeligvis faldet og dermed er andelen af personer, der lever med kræft eller tidligere har haft en kræftdiagnose, steget.

3: Flere patientrettigheder til danskerne

De danske patienters rettigheder har de sidste mange år været opadgående. Og fra omkring årtusindeskiftet har patienterne fået flere væsentlige rettigheder.

For eksempel kom det udvidede frie sygehusvalg i 2002, hvor sygehuse skal tilbyde patienter behandling inden for to måneder – ellers må de få behandlingen på for eksempel et privat sygehus.

I 2009 blev det udvidede sygehusvalg genindført efter en suspenderingsperiode, og efter genindførelsen blev fristen for ventetid lavet om til en måned.

I 2013 kom udredningsretten, der betyder, at patienter har ret til udredning i løbet af en måned. Der gælder dog andre regler for hjerte- og kræftpatienter, hvor udredningstiden er kortere.

Udover ovenstående patientrettigheder er ventetiderne også faldet de senere år. I 2009 var ventetiden på en sygehusoperation – fra henvisning til endelig behandling – i gennemsnit 67 dage, mens ventetiden i 2016 var reduceret til 47 dage. Det fremgår af en rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og politik på Syddansk Universitet, er disse patientrettigheder nogle af de vigtigste forbedringer i det danske sundhedsvæsen:

- De nævnte patientrettigheder og ventetiden har gjort, at danskerne ikke skal vente så lang tid på behandling. Og det har gjort, at danskerne er mere trygge. Det gør samtidig også, at de føler, at de får noget ud af den skat, de betaler,” forklarer han.

Desuden mener Kjeld Møller Pedersen også, at det er vigtigt for patienterne, at ventelisterne er blevet bragt længere ned.

- En del af det, der skaber tillid til sundhedsvæsenet, er, at patienterne bliver behandlet inden for rimelig tid, slutter han.