Overblik: 24 danske restauranter har Michelin-stjerne

Fire nye danske restauranter kan prale af at være med i den fornemme spiseguide.

Paul Cunnighams Henne Kirkeby Kro er gået fra én til to stjerner. (Foto: MARTIN DAM KRISTENSEN © Scanpix)

Der var næsten lutter gode nyheder til den danske restaurationsbranche ved den netop overståede Michelin-uddeling i Stockholm.

Fire danske restauranter over hele landet fik nemlig for første gang en af de eftertragtede stjerner, mens kun Noma er ude af guiden - formentlig fordi de midlertidigt lukker ned i en periode i år. De nye Michelin-restauranter ligger i København, Fredericia, Hørve og Aarhus.

Og ikke nok med det. Der blev nemlig skrevet Michelin-historie, da færøske Koks har fået den første stjerne til landet.

Den sidste rigtig gode nyhed er, at Danmarks stadig har to to-stjernede restauranter, selv om Noma er blevet lukket ude af det fine selskab. Henne Kirkeby Kro gik nemlig fra én til to stjerner.

Herunder følger det fulde overblik over de 24 danske restauranter med Michelin-stjerner.

Tre stjerner:

  • Geranium

To stjerner:

  • A-O-C

  • Henne Kirkeby Kro

En stjerne:

  • Aarhus:

  • Domestic (ny)

  • Frederikshøj

  • Gastromé

  • Substans

  • Bornholm:

  • Kadeau

  • Præstø:

  • Frederiksminde

  • Fredericia:

  • Ti Trin Ned (ny)

  • Hørve:

  • Slotskøkkenet på Dragsholm Slot (ny)

  • København:

  • 108 (ny)

  • Søllerød Kro

  • Era Ora

  • Formel B

  • Kokkeriet

  • Kiin Kiin

  • Studio at the Standard

  • Kadeau

  • Den Røde Cottage

  • Relæ

  • Marchal

  • Clou

  • Kong Hans Kælder

Facebook
Twitter