OVERBLIK Derfor har det taget ti år at få pandaer til Danmark

Siden 2009 har Danmark arbejdet på at få to pandaer til Københavns Zoo.

Det er to pandaer som disse, der nu flytter ind i Københavns Zoo. Billedet her er fra et pandacenter i Yaan i Kina. (Foto: CHINA DAILY © Scanpix)

I dag lander de to pandaer Mao Sun og Xing Er i Københavns Lufthavn med et fly fra Beijing.

Og den 11. april kan du for første gang se dem i Københavns Zoo. Den dag åbner pandaanlægget med havens nyeste dyr nemlig for offentligheden.

Forud for åbningen er der blevet arbejdet i næsten 10 år på at få et pandapar fra Kina, som er kendt for at bruge pandaerne som et politisk redskab.

Kineserne har nemlig i mange hundrede år belønnet lande, som de har et godt forhold til, med udlån af pandaer. Fænomenet kaldes panda-diplomati.

Fra kinesiske side kalder man det en gave, men reelt er der tale om et lån - eller faktisk snarere en lejeaftale. I dette tilfælde på 15 år. For en pris på en million dollar om året - svarende til omkring 6,5 millioner danske kroner.

Her kan du se, hvorfor det har taget ti år at få pandaer til Danmark.

2009

Tibets åndelige leder, Dalai Lama, mødtes den 29. maj 2009 med Lars Løkke Rasmussen på Marienborg. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Statsminister Lars Løkke Rasmussens mødes i maj 2009 med Tibets åndelige leder, Dalai Lama. Et møde, der - selv om statsministeren kalder det for et "privat" møde" - ikke vækker begejstring i Kina.

Kina aflyser efterfølgende blandt andet flere ministermøder mellem de to lande, og i en erklæring fra det kinesiske udenrigsministerium hedder det, at statsministerens møde med Dalai Lama "ødelægger det venskabelige samarbejde" mellem Danmark og Kina.

Senere på året bliver den såkaldte verbalnote (en brevveksling på diplomatniveau) vedtaget i Folketinget, så Danmarks forhold til Kina bliver normaliseret. Verbalnoten går på, at Danmark officielt vil modarbejde Tibets ønske om selvstændighed. I kølvandet på verbalnoten opstår også idéen om, at Danmark skal prøve at få pandaer til Danmark.

2010

Pandaerne her er fra Chengdu, hvor de to pandaer, der kommer til København, også er er fra. Chengdu kaldes også for "Pandaernes by". (Foto: China Stringer Network © Scanpix)

I forbindelse med det kinesiske nytår er Hans Halskov, dansk konsul i Chongqing, på besøg på Chengdus rådhus. Her foreslår han, at der i anledning af, at der samme år er 60 års jubilæum for dansk-kinesiske relationer, kommer to pandaer til Danmark. Idéen modtages positivt fra kinesisk side.

Senere samme år besøger Bengt Holst, videnskabelig direktør og vicedirektør i Københavns Zoo, og daværende direktør samme sted, Lars Lunding Andersen, Chengdu Panda Base.

2011

Bengt Holst blev i 1994 vicedirektør og videnskabelig direktør i Københavns Zoo. Her er han fotograferet i 2017. (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen © Scanpix)

Der opstår en del usikkerhed omkring panda-projektet, da Lars Lunding Andersen forlader direktørstolen, som han har siddet i siden 1994. Dermed er han den direktør, der har siddet i længst tid i Københavns Zoos historie, der går tilbage til 1859.

Bengt Holst har været ansat i Københavs Zoo i næsten 30 år. I starten var han ansat som zoolog og videnskabelig assistent. Nu blive han konstitueret direktør. Indtil der ansættes en ny direktør.

2012

Hun Jintao og dronning Margrethe under gallamiddagen på Christiansborg Slot. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Steffen Stræde ansættes 1. januar som ny Zoo-direktør.

Kinas præsident, Hu Jintao, besøger Danmark. Ved den lejlighed inviteres dronning Margrethe til Kina, hvor hun ikke har været siden 1979.

Det er også i forbindelse med Hu Jintaos besøg, at politiet fjerner flere demonstranter, der vifter med tibetanske flag i protest mod Kinas behandling af landet. En sag, der udvikler sig til den såkaldte Tibet-sag.

2013

Liu Biwei var Kinas ambassadør i Danmark fra 2013 til 2017. (Foto: Sara Gangsted © Scanpix)

Efter en periode med en del usikkerhed kører panda-projektet nu for alvor igen. Kinas ambassadør i Dannmark, Liu Biwei, er blandt andet på besøg i Københavns Zoo, hvor projektet bliver drøftet.

Men en aftale om lån af pandaer skal op på statsoverhoved-niveau, før den helt kan falde på plads. I kulisserne arbejdes der nu på, at alt bliver gjort klar til året efter.

2014

Herover er et kort klip med Martin Lidegaard, der som udenrigsminister var med dronning Margrethe i Kina i 2014.

Dronningen besøger Kina, hvor hun skal lave en formel aftale med Kinas nye præsident, Xi Jinping, om, at Kina skal udlåne to pandaer til Danmark.

Ifølge kinesisk skik skal den, der ønsker at låne pandaer, pænt spørge ved en officiel ceremoni, så det gør dronningen. Og Xi Jingping svarer høfligt "ja".

Det praktiske arbejde skal Steffen Stræde, direktør i Københavns Zoo, nu stå for.

2015

Chengdu Research Base er også åben for offentligheden. Billedet her er fra 2014. (Foto: SHI TOU © Scanpix)

Steffen Stræde besøger Chengdu Panda Base, som er et center for forskning og avl af pandaer. Det har eksisteret siden 1987, og det fungerer også som en turistattraktion, der tiltrækker besøgende fra hele verden.

Steffen Stræde drømmer stort og siger til DR, at "pandaerne vil løfte os op i en kategori af zoologiske haver, som er bemærkelsesværdig, og det glæder vi os helt vildt til."

Men han erkender siden, at han ikke vidste, hvor store udfordringer - både af politisk og praktisk karakter - der på dette tidspunkt faktisk ligger foran ham.

2016

Herover kan du se et kort klip med Steffen Stræde fra tv-programmet DR2 Morgen den 11. april 2016.

Planen er nu, at pandaerne skal til Danmark i 2017. Men Steffen Stræde har endnu ikke pengene til at gennemføre projektet.

Det viser sig nemlig, at det er langt vanskeligere end ventet at få store danske firmaer til kaste penge ind i projektet. Især fordi den kinesisk regering agerer på en måde, som nogle danske virksomheder ikke vil associeres med.

2017

Herover kan du se et klip fra dagen, hvor det første spadestik blev taget.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er i maj i Kina for at sikre, at dansk erhvervsliv får bedre fodfæste i Kina. Samtidig får han den endelige underskrift på panda-aftalen på plads, hvilket bliver mødt med kritik fra blandt andet Dansk Folkeparti.

Byggeriet af panda-anlægget, som Bjarke Ingels Group og Schønherr Landskabsarkitekter har tegnet, bliver forsinket. Steffen Stræde arbejder fortsat på at få økonomien på plads, men ender med at blive fyret. Han afløses af Jørgen Nielsen.

Efterfølgende tager Lars Løkke Rasmussen personlig kontakt til flere store danske firmaer for at sikre det økonomiske fundament. Han får 16 store danske virksomheder og fonde med til at støtte projektet.

I november 2017 kan statsministeren være med til at tage det første spadestik til byggeriet.

2018

Bjarke Engels under rejsegildet på panda-anlægget i Københavns Zoo. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Statsministeriet havde satset på, at byggeriet skulle stå færdigt i løbet af året. Men det bliver forsinket og kan først stå færdigt året efter.

Men den 25. september er der rejsegilde på anlægget, der er formet som et Yin og Yang-tegn.

- Jeg glæder mig meget til de to beboere ankommer, og jeg håber virkelig, at de vil sætte pris på deres toværelses Frederiksberglejlighed, siger Bjarke Ingels i sin tale ved rejsegildet.

2019

Billedet her er fra den 12. februar 2019, hvor panda-anlægget i Københavns Zoo er ved at blive færdiggjort. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

I januar besluttes det, at den han, kaldet He Xing, der oprindeligt skulle være kommet, bliver skiftet ud, da han har forplantningsproblemer. Han erstattes af Xing Er.

Alt er nu på plads. Den 4. april ankommer de to pandaer til Københavns Zoo. Den 10. april indvies anlægget officielt, og dagen efter åbnes det for offentligheden.

Kilder: Ud & Se, Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske, Københavns Zoo, Ritzau og DR.

Facebook
Twitter