OVERBLIK Det er Mansour kendt skyldig i

Sam Mansour blev kendt skyldig i at opfordre til terror, i trusler mod jøder og i at opfordre til drab. Tidligere er han dømt for terror, blufærdighedskrænkelse og butikstyveri.

Arkiv-foto fra 2007 af Sam Mansour, der på det tidspunkt hed Said Mansour. Her viser han rundt i den boghandel, der gav ham tilnavnet 'Boghandleren fra Brønshøj.' (Foto: DR)

Den 54-årige Sam Mansour, der tidligere bar fornavnet 'Said' og fortsat bærer tilnavnet 'Boghandleren fra Brønshøj', blev siddende på sin plads, da han tidligere i dag blev kendt skyldig i en lang række forhold ved retten på Frederiksberg.Kutymen er, at alle i retten rejser sig for dommere og nævninge - men det nægtede både Mansour og de af hans tilhørere, der overværede retsmødet.

I eftermiddag bliver straffen udmålt, og Mansour risikerer udover seks års fængsel også at miste sit danske statsborgerskab.Terrorpropaganda og opfordring til drabSam Mansour er efter terrorparagraffen fundet skyldig i at udbrede materiale, der opildner til terror - på Facebook og via e-mail. En af opdateringerne fra Facebook lyder:- Vi er terrorister, og vi er stolte af det. Vi er terrorrister, og vi er stolte af det.Sam Mansour i Facebook-opdateringI andre opdateringer hylder 'Boghandleren fra Brønshøj' centrale al-Qaeda-figurer som afdøde Osama bin Laden og al-Qaedas nuværende leder, Ayman al-Zawahiri.

Anklagemyndigheden ønskede også Mansour straffet for at have udbredt tre bøger af islamisten Abu Qatada, men det forhold frikendte retten Mansour for.Mansour blev til gengæld fundet skyldig i at opfordre til drab på Muhammed-tegneren Kurt Westergaard og den tidligere PET-agent Morten Storm.Fortid med blufærdighedskrænkelse og butikstyveriI eftermiddag afsiger retten sin endelige dom over Sam Mansour. Strafferammen lyder på seks år, og anklagemyndigheden går endvidere efter at fratage Mansour hans danske statsborgerskab.

Inden strafudmålingen er Sam Mansours tidligere straffe blevet gennemgået, og udover at være dømt for at opildne til terror i en opsigtsvækkende sag fra 2007, er Mansour også kendt skyldig i en række andre strafbare forhold, som senioranklager Jakob Buch-Jepsen i dag læste op i retten.Mansour har blandt andet begået et overgreb på en 12-årig pige, som han blev straffet med tre måneders ubetinget fængsel for i 2002. Sam Mansour hev pigen med hjem fra en legeplads, hvorefter han kyssede hende og befølte hendes bryst.Derudover blev en række sager om butikstyveri nævnt.

Første dømte efter terrorparagraffenVigtigst for rettens udmåling af Mansours straf er det faktum, at han i 2007 blev dømt for en lignende forbrydelse. Da var han den første, der blev straffet for at opildne til terror efter den såkaldte terrorparagraf §114.Det skete ved at udbrede islamistisk materiale på cd-rom og dvd.Se indslag fra TV AVISEN om Sam Mansours første terror-dom her:http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54803309a11f9d1744121505

Facebook
Twitter