OVERBLIK Det mener partierne om stopprøver i 0. klasse

Seks partier vil have skrottet prøverne, så snart det er muligt.

(Foto: Collage: Mads Rafte Hein)

Når de nye børnehaveklassebørn begynder i skole efter sommerferien, skal en udvalgt skare af dem gennem et år med tvungne sprogprøver.

Prøverne er en del af regeringens strategi mod parallelsamfund og indføres kun på skoler, hvor mange af eleverne bor i særligt udsatte boligområder.

De børn, der ikke består prøverne, vil som udgangspunkt skulle gå 0. klasse om.

Politisk er der dyb uenighed om testene, som i år er blevet afprøvet på 22 skoler.

Her kan du læse, hvad partierne mener om sagen.

Alternativet

Carolina Magdalene Maier (Å) (Foto: Steen Brogaard © folketinget)

Alternativet anerkender, at der er børn med sproglige udfordringer, men partiet er lodret imod stopprøverne, siger undervisningsordfører Carolina Magdalene Maier (Å):

- Du sender et signal til nogle børn om, at de ikke er gode nok. Og når du først har givet et barn et gok i nødden, kan barnet have ret svært ved at rejse sig igen.

Dansk Folkeparti

Alex Ahrendtsen (DF) (Foto: Steen Brogaard © folketinget)

Sprogprøverne er ikke en straf, men en måde at få børnene godt fra start i deres skoleliv, understreger folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen (DF):

- Min opfordring til forældrene er, at nu tager de sig sammen, støtter børnene og lærer dansk sammen med dem. Det her er en hjælp til børnene fra det danske samfund og Folketinget, så de kan få et godt dansk og klare sig i folkeskolen.

Det Konservative Folkeparti

Brigitte Klintskov Jerkel (K) (Foto: Steen Brogaard © folketinget)

Det er ikke hensigten, at en stor del af eleverne skal gå om, understreger børne- og undervisningsordfører for de Konservative Brigitte Klintskov Jerkel (K).

Hun mener, at prøverne sammen med en styrket indsats på dagtilbudsområdet vil hjælpe børnene med at få de nødvendige sproglige kompetencer til at klare sig godt både fagligt og socialt:

- Der er altså al mulighed for at gribe børnene tidligt og hjælpe dem med at blive sprogligt klar til næste klassetrin.

Enhedslisten

Jakob Sølvhøj (Ø) (Foto: Steen Brogaard © folketinget)

Enhedslisten vil gøre alt, hvad der er muligt, for at få lagt sprogprøverne i graven efter valget, siger børne- og undervisningsordfører Jakob Sølvhøj (Ø). Han finder det "fuldstændigt utilstedeligt", at små børn risikerer at dumpe:

- Hvis der er noget, der er vigtigt for børn i børnehaveklassealderen, så er det at udvikle stærke fællesskaber og kammeratskaber. De skal ikke have det hængende som en trussel over hovedet, at de kan dumpe og blive adskilt fra deres venner, hvis de ikke består en bestemt test.

Liberal Alliance

Henrik Dahl (LA) (Foto: Steen Brogaard © folketinget)

Hos Liberal Alliance understreger undervisningsordfører Henrik Dahl (LA), at forudsætningen for at gå i en dansk skole er, at man kan dansk.

- Det burde have stået klart for forældrene, fra deres børn blev født.

- Så det går alt sammen tilbage til nogle forældre, der ikke har forstået noget som helst af, hvordan tingene hænger sammen. For det er forældrene til de børn, der ikke kan dansk, der i første omgang er hjemfaldne til kritik. Det er simpelthen for dårligt, at de ikke har indrettet sig på, at vi er i Danmark.

Radikale Venstre

Marianne Jelved (R) (Foto: Steen Brogaard © folketinget)

Sprogprøverne er helt unødvendige og stigmatiserende, mener skoleordfører Marianne Jelved (R):

- Det er en måde at brændemærke en bestemt skole i lokalsamfundet. Man siger til forældrene, at det her altså en særlig skole, som har nogle særlige problemer. Og det forstærker det negative. Så det er en meget, meget trist historie.

Socialdemokratiet

Mattias Tesfaye (S) (Foto: Steen Brogaard © folketinget)

Udlændinge- og integrationsordfører Mathias Tesfaye (S) ser sprogprøverne som den største saltvandsindsprøjtning til skoler i udsatte boligområder i alle de år, han kan huske:

- Det her er meget dyrt, og derfor har vi valgt at bruge pengene de steder, hvor problemerne er størst. Jeg vil opfordre skolerne til ikke at se det som et stempel, de får i panden, men som en støtte i en erkendelse af, at de står med særlige udfordringer, fordi de ligger i nogle boligområder, hvor der er særlige udfordringer.

Socialistisk Folkeparti

Jacob Mark (SF) (Foto: Steen Brogaard © folketinget)

SF vil forsøge at få prøverne sløjfet, når de skal evalueres i 2021, siger undervisningsordfører Jacob Mark (SF):

- SF stemte imod prøverne, men fik skrevet muligheden for en evaluering ind ved vedtagelsen. Det er det halmstrå, vi har klamret os til.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at presse en ny regering til at skrotte stopprøverne. Men vi ønsker at fortsætte de gode indsatser, som handler om at styrke elevernes sprog, herunder ekstra lærerkræfter.

Venstre

Anni Matthiesen (V) (Foto: Steen Brogaard © folketinget)

Sprogprøverne er en vej til bedre integration – og en måde at tage ansvar for børnene – mener børne- og undervisningsordfører Anni Matthiesen (V).

- Sprogprøverne er indrettet sådan, at de selvfølgelig også tager hensyn til børnene. Det er jo tidligt at skulle have sprogprøver allerede i 0. klasse, men i værste fald risikerer vi ellers, at disse børn resten af deres skolegang kommer til at døje med, at de ikke kan sproget.

Partierne herunder er ikke i Folketinget, men de er opstillingsberettigede til valget. Derfor har DR Nyheder også spurgt dem, hvad de mener om stopprøverne.

Kristendemokraterne

Isabella Arendt (KD) (© Kristendemokraterne)

Kristendemokraterne er imod, at prøverne indføres med tvang, siger børneordfører Isabella Arendt (KD):

- Vi vil hellere sætte lærerne fri, vise tillid til deres faglighed og så stille sprogprøverne og det bagvedliggende forskningsarbejde til rådighed som et værktøj for lærerne, hvis de vurderer, at det er nødvendigt for nogle børn.

Nye Borgerlige

Mette Thiesen (D). (© Nye Borgerlige)

Nye Borgerlige bakker op om prøverne, siger skoleordfører Mette Thiesen (D):

- Vi står med nogle massive problemer ude i de her boligområder, og der er det altså ret og rimeligt, at man tester og sikrer sig, at børn selvfølgelig ikke rykker videre op i skolesystemet, hvis de ikke taler ordentligt dansk.

Partiet Klaus Riskær Pedersen

Anette Prang (E) (© Partiet Klaus Riskær Pedersen)

Hos Partiet Klaus Riskær Pedersen er det folketingskandidat Anette Prang (E), der udtaler sig i skolespørgsmål.

Hendes parti er principielt imod, at der bliver gjort forskel på skoler og på børn. Hun mener, der i stedet skal større fokus på, om børn er skoleparate, før de begynder i 0. klasse:

- Man skal lade være med at have en fast regel om, at de skal starte i skole det år, hvor de fylder seks år. Der sker meget, hvis man lader dem starte efter behov og modenhed.

Facebook
Twitter