OVERBLIK Emilie Meng forsvandt 10. juli

Det er i dag slået fast, at 17-årige Emilie Meng er blevet fundet død langt fra sit hjem.

Juleaftensdag blev der fundet en død person i en sø ved Regnemarks Bakke i Borup i Køge Kommune. Nu er det slået fast, at den afdøde er Emilie Meng. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

I knap et halvt år har Emilie Mengs familie måttet undvære deres datter og søster. Juleaftensdag blev hun fundet død langt fra sit hjem.

Her er, hvad vi ved om den unge piges forsvinden.

  • Emilie Meng forsvandt 10. juli efter en bytur i Slagelse med tre venner.

  • Hun sagde farvel til sine venner ved Korsør Statio klokken 04 om natten for at gå hjem til fods. Herefter forsvandt hun.

  • Den 17-årige piges forsvinden har fået usædvanligt stor opmærksomhed.

  • Familien har haft udlovet en dusør på 200.000 kroner for oplysninger, der kunne hjælpe med få Emilie Meng hjem i live.

  • Siden juli har Facebook-gruppen 'Eftersøgningen af Emilie Meng' fået næsten 40.000 medlemmer.

  • Flere hundrede frivillige har ledt efter hende og blandt andet ført mistanken hen på en 67-årig mand med bopæl i Korsør, som blev ulovligt aflyttet, efter en person mente at have hørt en pigestemme i hans hus.

  • En 33-årig mand blev i august desuden sigtet i sagen, men det viste sig senere ifølge politiet, at han ikke havde noget med sagen at gøre.

  • Juleaftensdag blev Emilie Meng fundet død i en sø ved Regnemarks Bakke nær Borup.

  • Politiet har oplyst ved et pressemøde, at Emilie Meng var blevet udsat for en forbrydelse.

  • Alt tyder ifølge politiet på, at hun blev anbragt i søen kort efter sin forsvinden.

  • Emilie Mengs familie er underrettet.

Facebook
Twitter