OVERBLIK Er østarbejdere gode eller dårlige for statskassen?

Få et overblik over de forskellige analyser, der er lavet om øst-arbejderes effekt på samfundsøkonomien.

Østeuropæere må lægge øre til meget og er blevet beskyldt for at udnytte de danske velfærdsydelser. (© DR)

Debatten ruller frem og tilbage om, hvorvidt den østeuropæiske arbejdskraft i Danmark er en byrde eller en værdi for statens pengekasse.

Her kan du få et overblik over nogle af de mange forskellige analyser, der bare i år er kommet om emnet:

Østeuropæere betaler mere i skat, end de får

Tal fra Finansministeriet viste lige efter årsskiftet, at østeuropæere fra Polen, Litauen, Rumænien og syv andre EU-lande fra 2009 til 2011 bidrog med mere til den danske statskasse, end de fik udbetalt i velfærdsydelser.

Tallene dækkede indkomstskatter og indkomstoverførsler fra 2009 til 2011.

I 2011 år var der indkomster for 2,2 milliarder kroner, mens østeuropæerne i Danmark kun fik overførsler som dagpenge, kontanthjælp, SU, sociale pensioner og børnecheck for 0,9 milliarder kroner.

Øst-arbejdere alligevel ingen overskudsforretning

Tallene i undersøgelsen ovenfor dækkede dog ikke udgifter til serviceydelser som eksempelvis uddannelse eller lægebehandling.

En ny beregning fra Finansministeriet viste i februar, at medregner man disse ydelser, ender det pludselig med et samlet underskud for statskassen på omkring 600 millioner kroner - også selvom man indregner afgifter fra de østeuropæiske arbejderes privatforbrug.

Nye EU-borgere får ydelser på linje med danskere

Midt i januar viste en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, at østeuropæere, som bor i Danmark, modtager velfærdsydelser på cirka samme niveau som danskere.

Det gælder for eksempel kontanthjælp og sygedagpenge.

3,7 procent af den danske befolkning modtog kontanthjælp i 2012, mens det tilsvarende tal var 3,1 procent for herboende borgere fra de 10 nye central- og østeuropæiske EU-lande.

Velfærdsmyte skudt ned: Svenskere hæver mest

Efter flere dages heftig debat om børnecheck til EU-borgere skubbede en analyse til fordommen om, at østeuropæere kommer til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser.

Analysen, der kom fra DR Nyheders Databaseredaktion på baggrund af helt nye tal fra en særkørsel fra Danmarks Statistik, viste, at det er vores naboer i nord, der trækker flest offentlige ydelser.

Godt hver tiende af rumænerne i Danmark modtager en form for offentlig ydelse, mens næsten hver fjerde dansker og svensker trækker offentlig forsørgelse, hvilket fik flere forskere til at kalde debatten om den østeuropæiske arbejdskraft fordrejet.

Østeuropæere går halvt så meget til lægen

Sidst i marts viste tal fra Tænketanken Kraka, at danskere går dobbelt så meget til lægen som østeuropæere.

Analysen viser, at danskere i gennemsnit har kontakt til deres læge næsten syv gange om året, mens tallet er under fire gange for østeuropæerne.

Få børn i Østeuropa får dansk børnecheck

Mens debatten om danske børnepenge, der bliver sendt til børn i Europa, rasede, viste et svar fra skatteminister Morten Østergaard til Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, at kun cirka 250 børn i Østeuropa modtager dansk børnecheck.

Det gør de, selvom de ikke bor i Danmark, og selvom deres forældre har arbejdet i Danmark i mindre end to år, som den tidligere VK-regerings suspenderede optjeningsprincip kræver.

Dagpenge til østeuropæere tidoblet på fire år

Statens udgifter til udbetaling af dagpenge til EU-borgere fra 10 østeuropæiske lande er mere end tidoblet fra 32 millioner kroner i 2008 til 345 millioner kroner i 2012.

Det viste tal fra Beskæftigelsesministeriet i marts.

De danske regler betyder i dag, at EU-borgere kan optjene hovedparten af retten til dagpenge i deres hjemlande. De skal dog have arbejdet tre måneder i Danmark.

DA: Staten scorer millioner på østeuropæere

Østeuropæere fra blandt andet Polen, Litauen og Rumænien bidrager samlet set med 900 millioner kroner årligt til den danske statskasse. Det viser nye beregninger, som Dansk Arbejdsgiverforening offentliggjorde torsdag morgen.

Det svarer til et gennemsnit på 16.000 kroner per østeuropæer, hvorimod den gennemsnitlige dansker giver et underskud på 6.000 kroner om året.

Alle udgifter og indtægter er medregnet i beregningerne og dækker blandt andet over personskat, moms, dagpenge, kontakthjælp og hospitalsbesøg, men også ikke-personlige omkostninger som forsvar, veje og broer.