Overblik: Få svar på de vigtigste spørgsmål i kødskandalen

Der er blevet fundet rester af hestekød i frosne færdigretter med oksekød, både herhjemme og i mange europæiske lande.

Den omfattende skandale om hestekød, der er blevet blandet i frosne færdigretter med oksekød, udvikler sig hele tiden.Senest er det kommet frem, at slagteriet Hårby Slagtehus har blandet okse-, heste- og svinekød sammen og solgt det som oksekød. Slagteriet siger selv, at de ikke har snydt med mærkningen, men indrømmer, at der kan være sket en fejl. Læs: Slagtermester: Vi har skrevet rigtigt på følgesedlerne - men der kan være sket en fejlMichael Rosenmark fra Fødevarestyrelsens rejsehold holder dog fast i, at de mener, at slagteriet har snydt bevidst.- Vi har valgt at politianmelde slagteren, da vi i høj grad mener, at pilen peger på ham. Vi tror altså på det samlede billede af, at han har vildledt, siger han.Læs: Fødevarestyrelsen: Slagteri fuppede bevidst med hestekødI første omgang blev der fundet hestekød i oksekødsprodukter i Storbritannien, Irland, Frankrig og Sverige. Senere fulgte fund i Tyskland, Schweiz og Danmark.Tre mænd er indtil videre anholdt i Storbritanniens, mistænkt for at være en del af den omfattende europæiske kødskandale.Minister styrker kontrollenFødevareminister Mette Gjerskov (S) har sammen med Fødevarestyrelsen besluttet at styrke kontrollen for at forhindre forfalsket kød i de danske supermarkeder.Skandalen om det formodede hestekød i mange frosne færdigretter har skabt frygt for dårlig fødevaresikkerhed i hele Europa. Hestekød er dog i sig selv ufarligt for forbrugerne.

Dr.dk stiller her de væsentligste spørgsmål i sagen og besvarer dem via britiske BBC.Skal man smide kød ud, hvis det er mistænkt for at indeholde hestkød?Hestekød i sig selv er ufarligt og bliver spist i mange lande, særligt i Sydeuropa. Der er dog bekymring for, at et særligt stof – phenylbutazone – kan findes i nogle heste, men risikoen er minimal. Stoffet kan være farligt for mennesker.Det bruges stadig til at behandle heste, men må ikke bruges, hvis dyrene skal slagtes og indtages af mennesker. Det svensk-baserede firma Findus, der står for distributionen af det omstridte kød, er blevet pålagt at teste deres produkter for stoffet. Folk, der har de frosne kødretter i fryseren, opfordres til at returnere dem til supermarkedet, hvor de er købt.

Hvordan opstod kødskandalen?Den franske leverandør Comigel advarede i første omgang Findus og Aldi i Storbritannien om, at deres produkter ikke var i overensstemmelse med de gældende varespecifikationer. Produkterne blev trukke tilbage fra hylderne.Siden har det vist sig, at Findus kendte til, at der var hestekød i nogle produkter, inden de blev advaret af Comigel. Firmaets testresultater fra 29. januar viste spor af hestekød, og de reagerede ved at stoppe med at få leverancer fra Comigel og sende produkter videre til kunder.

En "steak de Cheval" med 100 procent rent hestekød som den serveres på den fransk restaurant Chez Sophie i det sydlige England (© Scanpix)

Hestekødskandalen begyndte oprindeligt i Irland 16. januarDe irske fødevaremyndigheder testede i alt 27 burgerprodukter, og 10 af dem indeholdt spor af heste-DNA. Burgere, der indeholdt næsten 30 procent hestekød, blev fundet i produkter solgt i supermarkedet Tesco. Andre tests har vist, at en irsk leverandør til en stor burgerkæde, BurgerKing, lå inde med kød indeholdende op til 75 procent hestekød.Det franske firma Comigel, der har leveret kødet til Findus, har advaret om, at deres produkter ikke lever op til bestemmelserne. Comigel har opfordret til at trække alle produkter tilbage.Det har også vist sig, at Comigel har leveret frosen lasagne til danske dagligvarebutikker. Det har prøver vist.

Hvilke produkter er blevet kaldt tilbage?Siden skandalen kom frem, er alt mad med mistanke om hestekød i blevet trukket tilbage i flere lande - også i Danmark.Dansk Supermarked har fjernet de såkaldte Budget-lasagner på frost. De kunne købes i Bilka, Føtex og Netto.Forbrugerne opfordres til at levere produkterne tilbage, uanset om de har en kvittering.Disse produkter er kaldt tilbage fra kølediskene i de britiske supermarkeder:

Findus tilbagetrækker biksemad fra danske butikker - prøver viser, at der er mellem en og tre procent hestekød i retterne.Lidl i alle supermarkeder: Combino Penne Bolognese fra producenten Copack.Nestlé trækker frosne pastaretter tilbage fra butikker i Italien og Spanien - det er retterne Buitoni Beef Ravioli og Beef Tortellini.Findus' okselasagne i alle supermarkeder.Aldi: Dagens frosne lasagne og dagens frosne spaghetti bolognese.Tesco: Frossen spaghetti bolognese og en otte-pak med bøffer til burgere og forskellige frosne burgerprodukter.Co-op: "Four beef quarter pounders" og "eight beef frozen burgers with onions".Lidl: "Moordale frozen beef quarter pounders".Andre: I Irland er flere typer produkter blevet kaldt tilbage.

En "steak de Cheval" med 100 procent rent hestekød som den serveres på den fransk restaurant Chez Sophie i det sydlige England (© Scanpix)

Hvad bliver der gjort nu?Et EU-embedsmandsudvalg med ansvaret for fødevaresikkerhed har besluttet, at der skal gennemføres mindst 2.250 dna-tests af forskellig produkter. Derudover skal der tages én test for medicinrester for hver 50 ton kød.Den franske virksomhed Spanghero beskyldes for bevidst at have solgt 750 ton hestekød som oksekød over de seneste seks måneder.Spanghero har ifølge franske efterforskere produceret 4,5 millioner færdigretter med falsk varedeklaration, som skal være leveret til mindst 28 firmaer i 13 europæiske lande.De irske fødevaremyndigheder er begyndt at undersøge, hvor langt produkterne er blevet distribueret. Samtidig er fødevarekæder blevet bedt om at udføre test på alle forarbejdede oksekødsprodukter.

For at berolige forbrugerne har de irske fødevaremyndigheder bestemt, at alle fremtidige testresultater af kød skal være offentligt tilgængelige. Politiet i både Irland og Nordirland er blevet bedt om at undersøge, om kødskandalen er et resultat af svindel. Det har været fremme, at blandt andet den italienske mafia har en finger med i spillet.Hvorfor ville leverandørerne bruge hestekød i oksekødsprodukter?De irske myndigheder og den britiske organisation Meat Processors Association har ikke villet kommentere det.Men ifølge Financial Times er omkostningerne i forbindelse med slagtning og distribution af hestekød markant lavere end ved oksekød og andre kødprodukter, fordi efterspørgslen på hestekød er meget lille.

En "steak de Cheval" med 100 procent rent hestekød som den serveres på den fransk restaurant Chez Sophie i det sydlige England (© Scanpix)

I Frankrig er prisen på hest betydeligt højere, fordi det er en anerkendt ret på menukortet. Også i Italien og i visse dele af Kina spiser man meget hestekød.Hestekød er ganske ufarligt - ifølge slagtere er det endda sundere end oksekød, da der er mindre kolesterol i. Smagen af hestekød er kraftigere og en anelse sødere end oksekød og blev før 1960'erne spist hyppigt i danske hjem.En Epinion-måling for DR Nyheder viser, at 55 procent af danskerne kan finde på at spise hestekød, hvis varebetegnelsen er rigtig.

Facebook
Twitter