OVERBLIK: Fire konsekvenser skandaleramt hashsag har haft

En landsretssag må starte forfra, og så bliver det i fremtiden sværere at bruge politiagenter i efterforskningen.

I 2014 gennemførte politiet de hidtil største aktion mod det organiserede hashsalg på Christiania. 83 personer endte med fængselsdomme, men nu er en anklager tiltalt for at have instrueret vigtige vidner i sagen. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Alvoren i senioranklager Trine Sorgenfris tætte kontakt med tre politiagenter i en stor sag om organiseret hashhandel på Christiania understreges af de konsekvenser, sagen allerede har fået.

I dag er anklageren selv blevet tiltalt for stillingsmisbrug og for at forsøge at få tre politiagenter til at vidne falsk.

Men sagen har også sat spor andre steder i retssystemet. Vi giver dig et overblik her.

1. Retssag sat på pause og skal have nye dommere

Sagen mod den tiltalte anklager begyndte at rulle i efteråret 2016, da en af sagerne i komplekset var for Østre Landsret. Her blev anklager Trine Sorgenfri nemlig mistænkt for at have en meget tæt kontakt til tre centrale politividner i sagen.

Retssagen blev derfor med det samme sat på pause, og i marts i år valgte de tre dommere i sagen at erklære sig inhabile. De er nemlig selv blevet afhørt i sagen hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed, og de mente derfor ikke, de kunne køre sagen videre.

Sagen skal derfor starte forfra i landsretten med tre nye dommere.

2. Landsdommer har fået sjælden advarsel

Samtidig fik en dommer fra Østre Landsret i januar en meget sjælden advarsel fra Den Særlige Klageret.

Han havde dømt i en af de andre seks sager i Nordlys-komplekset, og efter politividner havde vidnet i sagen, bad han anklageren om at videregive en ros til de tre politividner og takke dem for en "fremragende indsats."

Den Særlige Klageret behandler sager mod eksempelvis dommere, og i januar modtog den en klage over dommerens kommentarer.

Og da Klageretten afgjorde sagen, mente den altså, at dommeren havde handlet "utilbørligt" ved at rose politividnerne for deres "dygtighed til at besvare spørgsmål."

3. Skærpede regler for brug af politividner

I kølvandet på sagen valgte den øverste chef for anklagerne, Rigsadvokaten, også at skærpe reglerne for politiagenter, der samtidig fungerer som efterforskere i samme sag.

Betjente skal altså ikke længere kunne arbejde undercover som agent og så bagefter efterforske sagen og til sidst vidne i retten.

- Vi tror, at en skarpere skelnen mellem rollerne vil kunne være med til yderligere at styrke tilliden til vores straffeproces, lød det i januar fra Rigsadvokaten.

Rigsadvokaten vil også gøre det mere klart, hvornår en anklager i en straffesag må have kontakt til vidner forud for afhøring i retten, og hvad kontakten må omhandle.

4. Forsvarere vil have sager til at gå om

En række forsvarere i de syv hashsager mener, at hashsagerne i operation Nordlys, som allerede har været både i byretten, landsretten - og en enkelt også i Højesteret, bør gå helt om og begynde forfra i byretten.

I den sag, der lige nu er sat på pause i Østre Landsret, har forsvarerne allerede bedt om, at få sagen sendt tilbage i byretten til fornyet behandling, fordi anklageren altså har haft en meget tæt dialog med politiets vidner, inden de gav forklaring for retten.

- Det skal markeres, at dette kan vi ikke leve med, og derfor skal man begynde forfra, har Hugo Steinmetz, der er forsvarer i sagen, tidligere forklaret.

I flere andre sager overvejer forsvarsadvokaterne også, om de skal søge om såkaldt genoptagelse af straffesagerne. Altså, om sagerne skal tages op på ny i byretten, selvom de er to år gamle, og de tiltalte i sagerne i flere tilfælde allerede har afsonet deres domme i fængslet.

Retssagerne i Nordlys-komplekset formodes at have kostet et tocifret millionbeløb.

DR's retskorrespondent Trine Maria Ilsøe forklarer sagen kort her:

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter